Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En dag jeg kom ut fra skolen stod Marcus
og ventet paa mig.
Han var rødflekket i ansigtet og langs det ene
øret var der blod. Han hadde slaas; jeg kunde
ogsaa se det paa halskraven og klærne.
„Gutterne vet det,“ sa han. „De tærget
mig ...“
Folk i byen visste det ...
Med det samme følte jeg forundring. Hvad
visste de? Hvordan kunde andre end Marcus
og jeg vite noget?
„De kalder hende fru Brandt,“ sa Marcus.
Jeg blev rasende. I et nu blev hele byen min
fiende — jeg vilde hevne mig paa dem, tænde
ild paa dem for det, traa paa dem. Det ved
grinden hændte om igjen. Nu først hændte det.
Med tusen fremmede øine saa jeg mor staa der.
Det var ikke mig og hende. Det var hende og
dem — de andre. For første gang skimtet jeg
det som heter „folk“. De fyldte verden. Jeg
vilde slaa dem alle samtidig — og jeg graat og
kjendte min avmægtighet og graat høiere —.
Marcus hysset paa mig.
„Hyssj da Bene, nogen kan høre dig,“ sa han.
Vi gik skogvejen til Roum; den var vaat og
glat og jeg hadde ondt for at gaa fort — men
jeg vilde frem, jeg vilde til mor — vilde dække
hende med kroppen min ...
Da sa Marcus:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
