Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— jeg glemte øiebliksvis at det var mor det
gjaldt ...
Hvorfor vilde ikke Marcus fortælle mig det,
han visste? Hvordan hadde han opdaget at hun
var gladere i Brandt end — i os paa Roum?
Jeg fik aldrig vite det.
Naar vi var alene hadde Marcus nogen
ganger som anfald av raseri — mot Brandt. Det
var alt. Han knyttet hænderne og sa, at Brandt
narret mor med snak om løgnagtige og opdigtete
ting. „Mor er som dig, hun tror paa det,“ sa
han. Og Marcus’ motvilje mot alt, som hører
sagn og digtning til, slog rot i ham og har ikke
latt sig utrydde.
Utover vinteren faldt mit sind mer tilro.
Jeg maatte bruke mine evner sterkere end jeg
var vant til. Det tok tankerne. Hvis Brandt
gjorde nogen forskjel paa mig og de andre i
klassen var det den, at han forlangte mer av mig.
Jeg blev flittigere.
Mit venskap med Janna var atter blit varmt.
Alle i klassen sværmet for vor norsklærer; Janna
heftigst. Hun hilste ikke mer paa bakerens
Rudolf, men til Brandt skrev hun vers og viste
mig dem. Og jeg læste dem og hørte paa Janna
som paa én, som roste det som var mit. Og jeg
fortalte hende smaatræk om vor slegtning og vor
husven — og Janna gav mig gaver fordi jeg var
i slegt med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
