- Project Runeberg -  Konkordiebogen, eller Den evangelisk-lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter /
330

(1882) [MARC] With: Carl Paul Caspari, Gisle Johnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Luthers store Katechismus. I. Slutning,
330
Pomp, Omkostning og herlige Bygninger, og de ndpynte dem saaledes, at
Alt ret kan straale og lyse. Saa brcender man Rsgelse, saa er der Sang
og Musik, saa tcrnder man Kjerter og Lys, saa man hverken kan hore eller
se noget Andet, Thi at en Prest staur der i en gylden Kaabe, eller at en
Lcegmand den ganske Dag ligger paa Knce i Kirken, det kaldes en kostelig
Gjerning, som Ingen noksom kan prise. Men at en stakkels Tjenestepige
plejer og passer et lidet Barn og trolig gjor, hvad hende er befalet, det man
ikke kaldes Noget; hvad skulde ellers Munke og Nonner ssge i sine Klostre?
2. Men se nu, er ikke dette en forbandet Formastelighed as disse for
tvivlede Hellige, som underslåa sig at ville finde hsjere og bedre Liv og
Stilling, end de ti Bud lcere, foregive, fom fagt, at dette er et ringe Liv,
der passer for den simple Mand, men at deres Liv ssmmer sig for de Hellige
og Fuldkomne? De fe ikke, de stakkels blinde Mennesker, at intet Menneske
kan bringe det saa vidt, som til at holde et as de ti Bud saaledes, som
det stal holdes, men at baade Troen og Fadervor man komme os til Hjcelp,
som vi siden skulle hore, hvorved man soger og beder derom og uden Af
ladelse faar det. Derfor er deres Praleri netop saa meget, som om jeg
vilde prale og sige, „Vistnok har jeg ikke en Ore at betale med, men tr
Kroner troster jeg mig nok til at betale,"
3. Dette siger og indstjcerper jeg, foråt man dog kan blive kvtt den
slemme Misbrug, som har slaaet saa dybe Rodder og endnu hcenger ved En
hver, og vcenne sig til, i hvad Stand og Stilling man end er, alene at se
paa dette og bekymre sig herom. Thi det vil nok vare lcenge, inden man
kan opdrive nogen Lcere eller noget Levescet, som kan komme op mod de
ti Bud - thi de ere saa hoje, at Ingen ved menneskelig Kraft kan naa dem,
og hvo ’der nåar dem, han er et himmelsk, engleligt Menneste, hojt ophojet
over al Verdens Hellighed. Tag dem kun for dig og og forfog dig vel,
anvend al Kraft og Magt derpaa, saa stal du nok faa faa Meget at gisre,
at du ikke vil foge eller agte nogen anden Gjerning eller Hellighed!
4. Dette vcere nok, baade til fornoden Lcerdom og Formanmg, om
den forste Del af den almindelige christelige Lcere. Dog maa vi til
gjentage den Text, som horer dertil, hvilken vi ogsaa have behandlet oven
for under det fsrfte Bud, forat mau kan lcere, hvor megen Flid Gud vil
have anvendt paa ret at lcere at indprente og ove de ti Bud- „Thi jeg,
Herren din Gud, er en saare nidkjoer Gud, som hjemsoger Fcedrenes Mts
qjerninq paa Bornene indtil tredje og fjerde Led, Paa dem, som hade
mig, og gjor Miskundhed mod mange Tusinde, som elske nng og holdc
5 Hvorvel dette Tillceg, fom vi ovenfor have hsrt, forst er fojet til
det fsrfte Bud, faa er det dog fat for alle Buds Skyld, faafom de alle
sammen gaa tilbage til det og skulle vcere rettede paa det. Derfor har zeg
fagt at man ogfaa stal foreholde og indprente Ungdommen Saadcmt, faa
den lcerer og beholder det, forat man kan fe, hvad der stal drwe og node
os til at holde disse ti Bud, og man stal ikke anse det anderledes, end
som om dette Stykke var sat ved hvert Bud iscer, saaledes at det gaar :
og igjennem dem alle. . ~ , <
6 Nu er som fsr sagt, i disse Ord sammenfattet baade et vredt
og’ en veuliq Forjettelse, for at forfcerde og advare os men
tillige lokke og drage os, forat vi skulle modtage og hsjagte hans Ord som
et guddommeligt Alvorsord, efterdi han selv udtrykker, hvor magtpaallggende
det er ham, og hvor strengelig han vil holde derover, nemlig at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:40:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bekjen82/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free