Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Luthers store Katcchismus, I, 9, 10.
saadant Tilfalde, at den Ene behcendig snappede en rig Brnd bort fra den
Anden. Men det er ikke sjeldent hos os, at den Ene fravender og bersver
den Anden hans Tjener eller Tjenestepige eller paa anden Maade faar dem
bort fra ham med gode Ord.
8. Alt Saadant fke nu, Paa hvad Maade det vil, saa skulle vi dog
vide, at Gud ikke vil have, at du berover Ncesten Noget, som tilhorer ham,
saa han maa savne det og du tilfredsstille din Begjcerlighed, om du end
i Verdens Ojne kan beholde det med 3Ere; thi det er en hemmelig, rænke
fuld Ondskab, og du har, som man siger, spillet under Dcekke, forat man
ikke stal mcerke det. Thi om du end bcerer dig ad, som om du ikke havde
gjort Nogen Uret, saa er du dog gaaen din Nceste for noer, og kan det end
ikke kaldes at stjcele eller bedrage, saa maa det dog kaldes at begjcere Ncestens
Gods, det er, at tragte derefter og frådende ham det mod hans Vilje og
ikke ville unde ham, hvad Gud har stjenket ham. Og om Dommeren og
Hvermand maa lade dig beholde det, saa vil Gnd dog ikke lade dig beholde
det; thi han ser godt Skalkehjertet og Verdens Underfundighed, fom, naar
man indrsmmer den en Fingersbred, tager en hel Alen dertil, faaat ogfaa
offentlig Uret og Vold bliver Folgen.
9. Sllllledes lade vi det da ved disfe Bud blive ved den almindelige
Mening, nemlig at det for det Fsrfte er befalet, at man ikke stal begjcere
Ncestens Skade, heller ikke hjcelpe eller give Anledning dertil, men unde
ham og lade ham beholde, hvad han har, dertil fremme og befordre, hvad
der kan ste ham til Nytte og Tjeneste, ligesom vi ville, at Andre stulle gjore
mod os. Sallledes ere disfe Bud i Besynderlighed rettede mod Misundelsen
og den lede Gjerrighed, forat Gud kan bortrydde Aarfagen og Roden, hvoraf
alt det udspringer, hvormed man gjor Ncesten Skade, hvorfor han ogfaa
udtrykker det uetop med de Ord! „Du stal ikke begjcere" o. f. v. Thi
hau vil fornemmelig have Hjertet rent, hvorvel vi, faalcenge vi leve her,
ikke kunne bringe det dertil, saaat dette vel bliver et Bud som alle de andre,
der uden Afladelse anklager os og viser, hvor fromme vi ere for Gud.
Slutning paa de ti Bud.
1. Saa have vi uu gjeunemgaaet de ti Bud, hvilke ere ret et udfogt
Indbegreb af den guddommelige Lcere om, hvad vi stulle gjore, forat vort
ganske Liv kan behage Gud, og den rette Kilde og Kanal, af og igjennem
hvilken Alt maa udspriuge og gaa, hvad der stal vcere gode Gjerninger,
saaat udenfor de ti Bud ingen Gjerning og intet Vcesen kan vcere godt og
Gud velbehageligt, det vcere saa stort og kosteligt for Verden, fom det vil.
Lad nu fe, hvad for en Ros vore store Hellige kunne opvife af fine Munke
ordener og store, vcmstelige Gjerninger, fom de have udtcenkt og opfundet,
medens de have ladet Budene fare, ret fom om disfe vare altfor ringe eller
allerede forlcengst opfyldte. Jeg mener, at man stnlde have fuldt op at
gjore med at holde disfe Bud: Sagtmodighed, Taalmodighed og Kjcerlig
hed til Fiender, Kysthed, Velgjorenhed o. f. v., og hvad disfe Stykker bringe
med sig. Men saadcmne Gjerninger have ikke noget Vcerd eller nogen
Glcmds i Verdens Ojne; thi de have intet scereget, pralende Vcesen, ere
ikke bundne til nogen sceregen Tid, Sted, Maade eller Ceremoni, men ere
almindelige, dagligdagse Hnsgjerninger, som den ene Nabo kan udove mod
den anden; derfor have de ingen Anseelse. Men hine Gjerninger drage
Alles Ojne og Oren til sig. Dertil bidrage de selv ved stor Pragt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
