Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
De schmalkllldifle Artikler, 11, Art. 4, 111. Art, 1.
Christus vor Herre, har begyndt Kampen mod sin Modstander og vil over
vinde ham ved sin Nand og sin Tiltommelse. Amen
7 paa Kirkeforfamlingen ville vi ikke. ligesom r Augsburg, have
at fremtråde sor Kejseren eller den verdslige Ovrighed, som udstedte en saare
naadi7udstrivning og lod Sagerne forhandle i al Venlighed men der ville
vi staa for Paven og Djcevelen selv, som ikke tcenker paa at hore paa Noget,
men knn paa nden videre at fordomme, ihjelslaa og tvinge til Asguderi.
Derfor maa vi her ikke kysse hans Jodder eller sige: ler mm naadige
Herre," men, som Engelen hos Sacharias sagde til Dzcevelen: „Gud
straffe dig. Satan !"
Den tredje Del
af
Artiklerne
Fslgende Stykker eller Artikler kunne vi afhandle med Loerde, Fornuftige
eller mellem os felv indbyrdes. Paven og hans Rige agte ikke meget paa
dem, thi «oUBoi6iiiM er hos dem Intet, men Penge, Mre
og Magt er Alt.
Om Synden.
1 Her maa vi bekjende, som St. Paulus Rom. 5 siger, at Synden er
kommen sra Adam, det ene Menneske, ved hvis Ulydighed alle Mennesker
ere blevne Syndere, Doden og Djcevelen underlagte. Dette kaldes Arve
synden eller Hovedsynden. Denne Synds Frugter ere derncest de onde
Gierninqer, som ere forbudne i de ti Bud, saasom Vantro, salst Tro, Afgu
deri, Ugudelighed, Trods, Fortvivlelse, Blindhed og overhovedet ikke at
tiende eller agte Gud, derncrst lyve, svcerge ved Gnds Navn, ikke bede ikte
paakalde, ikke agte Guds Ord, vcere Forceldre ulydig, slaa ihjel, bedrive
Hor itjcele, bedrage o. s. v. Denne Arvesynd er en saa dyb og gruelig
Naturens Fordærvelse, at den ikke kan erkjendes af Menneskets Fornuft,
men maa troes paa Grund af Skriftens Aabenbaring, Pf. 51. Rom. 5,
2 Mos. 33. 1 Mos. 3.
2 Derfor er det idel Vildfarelfe og Blindhed med Hensyn til denne
Artikel hvad have lcert, nemlig: At ester Adams Fald
ere Menneskets naturlige Krcefter forblevne uskadte og ufordærvede, og at
Mennesket af Naturen har en ret Fornuft og en god Vilje, fom Filosoferne
lcere. Ligeledes, at Mennesket har fri Vilje til at gjore det Gode og undlade
det Onde, og omvendt til at undlade det Gode og gjore det Onde. Ligeledes,
at Mennesket af fine naturlige Kræfter kan opfylde og holde alle Guds
Bud. Ligeledes, at han af fine naturlige Krcefter kan elske Gud over Alt og
sin Nceste som sig selv. Ligeledes, naar et Menneske gjor, hvad der staar
til ham, saa giver Gud ham visselig sin Naade. Ligeledes, at der, naar
i) D. e. Scholastikerne. Se ovenf. S, 87 Anm. 2.
Den fsrste Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
