Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 De schmalkaldifle Artikler. 11. Art. 2,
og drive Spil dermed efter eget Godttykke uden Guds Ord udenfor Kirkens
Samfund,
7. Om denne Artikel om Mesfen vil i Kirkeforfamlingen Alt komme
til at dreje sig. Thi om det end var muligt, at de gave efter for os i alle
andre Artikler, kunne de dog ikke give efter i denne, Ligefom
sagde i Augsburg, at han heller vilde lade sig rive i Stykker end lade Mesfen
fare, faaledes vil ogfaa jeg med Guds Hjcrlp heller lade mig brcende til
Aste end lade en Mesfetjener, han vcere god eller ond, med sin Gjerning
vcere lige med eller hsjere end min Herre og Frelfer lefus Chriftus. Saa
ledes ere og blive vi da evindelig adstilte og mod hinanden. De fole det
vel: Naar Mesfen falder, faa ligger Pavedsmmet der. For de lade det ste,
slaa de os alle ihjel, om de formåa det.
8. Til alt dette kommer, at denne Dragehale, Mesfen, har avlet en
hel Hob Utsj og alstens Afguderi. For det Forste Skjcersilden. Der
er man nu med Sjcelemesfer, med Vigilier, Ottedagsmesser, Macmeds
dagsmesfer, og Aarsdagsmesfer, endelig ogfaa med Fcellesugen og alle
Sjceles Dag famt ganen faaledes los paa Skærsilden,
at Mesfen er bleven brugt ene og alene for de Dode, medens dog Chri
stus har indstiftet Sakramentet alene for de Levende. Derfor er Skjcers
ilden med al fin Prunk, Gudstjeneste og Vinding at agte for et rent
Djcevlefpogelfe. Thi den strider ogfaa mod den Hovedartikel, at Christus
alene og ikke Menneskeverk stal hjcelpe Sjcelene. Desuden er der jo heller
ikke befalet eller paabudt os Noget angaaende de Dsde. Derfor kan
man vel lade den fare, felvom den ingen Vildfarelse eller Afgudsdyrkelfe
var. Papisterne beraabe sig her Paa Augustin og nogle andre Kirkefædre,
fom stulle have strevet om Skjcersilden, og mene, at vi ikke stjsnne, i hvad
Hensigt og Mening de fore faadcm Tale, St. Augustin skriver ikke, at der
er en Skjcersild til, har heller intet Skriftsted, fom kunde tvinge ham dertil,
men lader det vcere uafgjort, om den er til, og siger, at hans Moder har
begjceret, at man skulde komme hende ihu ved Alteret eller Sakramentet.
Nu alt Slllldcmt har jo ikke vceret Andet end Enkeltmands Tanker, som
ikke kunne grunde nogen Troesartikel, hvilket alene horer Gud til. Men
vore Papister anfore saadcmne Menneskeord, forat man stal tro deres skam
melige, gudsbespottelse, fordommelige Markeds-Handel med Mesfer til Offer
for Sjcelene i Skjcersilden o. f. v. Saadant ville de aldrig i Verden kunne
bevife af St. Augustin. Naar de nu have afskaffet denne Markeds-Handel
med Sjcelemesfer, hvorom St. Augustin aldrig har dromt, da ere vi villige
>) Se ovenfor S. 171 Anm. 2.
2) „Sjcelemesfer" d. e. Messer, som man for Betaling holdt for de Nfdsdes Sjcele
for ved saadant „Offer" at befri dem fra Skjcersilden. Se Apol, 12 (ovenf,
S. 225 ff.), Saadcmne Sjcelemesfer bleve gjerne holdte den Bde Dag, Maa
nedsdagen og Aarsdllgen efter Bedkommendes Dodsdag. I Forbindelse med
dem stode i Regelen ogsaa „Bigilier" d. e. Gudstjenester med Bsnner for
de Afdode, som scedvanlig bleve afholdte om Natten eller tidlig om Morgenen,
I „Fcellesugen" d. e. Ugen efter Allehelgensdag (Iste Novbr,), i hvilken da ogsaa
„Allesjcelesdag" (2den Novbr.) faldt, blev der holdt Messe hver Dag, idet man
derved kom ogsaa de Sjcele i Hn, for hvilke der ikke blev holdt nogen sceregen
Messe, Ved „Sjcelebad" sigtes enten til, at mcm, for derved at skaffe Sjce
lene nogen Lettelse i Skjcersildens Pine, ved Gaver til Klostrene satte disse i
Stand til at skaffe sit Personale et Bad, efterat Vigilien og Messen for den
Afdsde var afholdt, eller ogsaa til, at man i samme Kjemed gav Penge til, at
de Fattige til visse Tider kunde have frit Bad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
