- Project Runeberg -  Fremmed Skuespilkunst. Studier og Portræter /
190

(1881) [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

delaunay.

Naturligvis kan her ikke være Tale om, at han spillede
daarligt eller at han skadede Helheden i høj Grad, men
han gav ikke det Bedste, han formaar. Skuespiller og
Rolle dækkede ikke fuldkommen hinanden. I det Hele

tv

maa jeg værge mig mod en Misforstaaelse, der gik ud paa
at Delaunay og de andre her skildrede store franske
Skuespillere maales med den Alen, som man almindeligvis er
nødt til at anvende paa en Theaterforestilling; her er
bestandig Tale om den sceniske Kunst paa sin Højde, og det
er Begrænsninger langt mere end Mangler, som jeg forsøger
at optegne. Jo skarpere man kan bestemme noget i og for
sig saa Flydende som Skuespilkunst, des lærerigere synes
det mig at være.

Det viste sig i saadanne borgerlige Elskerroller, at
Delaunays Værdighed ikke slog til. Han var, om man saa
vil, altfor ung til at spille den fremadstræbende, arbejdsomme
Lærde eller Kunstner, han var ikke Mand nok dertil.
Saaledes især som Giboyers Søn, hvor han var urolig, altfor
let og bøjelig i sit Væsen. Delaunay strandede her omtrent
paa samme Skær, der forhindrede Hultmann fra at finde
Havn i det nye Drama, efterat den første Ungdorn var
forsvunden, i hvilken Skuespilleren havde spillet de
ungdommelige Roller, der vare skrevne af en aandsbeslægtet Digter.
Saadanne Skikkelser, som gennem Arbejde vinde Plads i
Samfundet og fortjene den Elskedes Haand, passe ikke for
de Kunstnere, hvis Talent er at opfange og fastholde
Øjeblikkets flygtige Stemning. Naar man fordrer altformegen
Værdighed af Delaunay, bliver han akademisk, idet han
tvinger sin bøjelige Stemme til ensformig Ro; selv i Roller,
hvor Kærlighedserklæringerne afveksle med lette Ræsonne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/befremskue/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free