Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delaunay
legent nok, saa det udartede til en Slags Næsvished eller
Uartighed, der maatte være en fin Mand ganske fremmed.
Og som Marquis’en i Augiers Stykke bevarede han en
altfor borgerlig Værdighed i sit Spil. Han kunde ikke paatage
sig den hovmodige Mine, hvormed den forgældede
Adelsmand lader sig opvarte af sin stakkels Millionær af en
Svigerfader. Delaunay kan spille den, der beder — en
Kvinde om hendes Kærlighed, en Fader om hans Tilgivelse,
en Ven om hans Hjælp, han kan spille den Bedende
saaledes, at man forstaar hvor sikker han er paa Bønnens
Opfyldelse. Derimod den, der befaler, fordrer eller hoverer, kan
Vinhandlersønnen ikke faa Greb paa; hverken hans Natur
eller sceniske Udvikling slaar til overfor slige Opgaver.
Det var derfor et Misgreb at tildele ham Hernani, som
han ogsaa afgav efter faa Opførelser. Det var Delaunay
ganske umuligt at forvandle sig til den romantiske Røver
med de store Ord og den klingende Titel. Hans fine
nervøse Legeme passede ikke til det spanske Kostyme, hans
Følelser var ikke Hugos brusende og heroiske Erotik men
Mussets nydende Sanselighed. Det er næppe muligt, at
Delaunay overtog Rollen af nogen anden Grund end den,
at Stykket skulde spilles og man ingen anden havde til
Titelfiguren. Saa føjede han sig et Par Aftener, indtil
Vildskaben blev ham altfor tung at bære, men han fornyede
aldrig dette Forsøg.
II.
Det tilfaldt naturligt Delaunay at spille Elskerrollerne
i Augiers Stykker: Poul Forestier, Lions et renards,
Giboyers Søn etc. Helt ere disse ikke lykkedes for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
