- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
441

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1093
aand, til at lægge synd til synd«. Derfor saa
sagde Israels hellige: »Efterdi I forkaster dette
ord og forlader eder paa vold og afvigelse, derfor
skal denne misgjerning blive eder som en rift i
en faldende mur, der brister hasteligen i et øie
blik. Ja han skal sønderbryde den, som naar man
sønderbryder og sønderslaar en pottemagers ler
flaske, han skal ikke spare << 157). Det randt fra
Karen som en vældig fos, øinene funklede, og hen
des arm var rakt mod prinsen, som den kunde
slåa ham i knæ.
Kristian Fredrik stod som Jynslagen, han vilde
stanse hende : »Men kjære barn — hvad er dog
—« Han kom ikke videre; thi det væltede ustan
selig fra Karen: »Se Herrens navn kommer langt
fra, hans vrede brænder, og byrden er svar ; hans
læber er fulde af fortørnelse, og hans tunge er
som en fortærende ild« 158).
Kristian Fredrik ringede heftig paa sin bord
klokke. Den samme herre, som havde ført hende
ind, viste sig i døren. »Før denne bedesøster ud
— øieblikkelig — det er jo den grangivelige satan«.
Herren tog Karen i armen og førte hende ud.
Men da hun atter stod ude i den friske kulde
og den bælmørke nat, takkede hun Gud og gik
stolt og glad hjemover til Bratvold. Som et lyn
udspredtes rygtet om, hvad der var passeret. Det
gik som en hvisken fra mand til mand hele raden
igjennem af dem, som havde samlet sig for at se
paa afreisen. Gamle Torstein havde selv, opbragt
til det yderste, sat rygtet i gang. Almuen var
rasende, paa samme tid som den frydede sig over,
at Kristian Fredrik havde spillet saa slet spil. En
slet dulgt mumien hørtes, ikke et eneste hurraraab
fulgte ham paa vei. Forgyldningen var gaaet af
»Herrens salvede «.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free