- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
440

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1092
hun, hvor vakker han var med sit krøllede håar
og det sunde, røde og hvide ansigfc. »Naa, er du
der, din lille gavstrik«, sagde han gemytlig, lagde
uret fra sig og kom henimod hende.
Karen sank ned for hans fødder og omfavnede
hans knæ. »Naade!« raabte hun. »Om jeg end
maa bøde for min forseelse, aa lad det ikke gaa
ud over min gamle fader; thi det vil bringe hans
graa håar med sorg i graven «.
Kristian Fredrik saa en stund forbauset paa
hende, saa begyndte han at le. »Hvad i alverden
er dette for optøier, din lille tosse?« sagde han og
løftede hende op. »Mener du, jeg er vred paa
dig? jeg tænkte tvertimod, vi skulde blive ypper
lige venner. Nei, lad mig nu se ret paa dig —
hovedet i veiret — saa«, og han tog begge hendes
hænder og vendte hende mod lyset, »Guds død!
hvilken holdning og hvilken figur! Du har jo
hofter og barm som en Venus, min lille ven«.
Karen stirrede prinsen forbauset og uskyldig
ind i øinene, hun begreb ikke det bitterste.
»Skulde du synes om at være en lille smule
dronning? — hvad?« og Kristian Fredrik drog
hende ned paa stolen til sig, pressede armen rundt
hendes bryst og trykkede et kys paa hendes
læber.
Karen stirrede forfærdet ind i de brændende
øine, med et begreb hun, hvad det skulde betyde
alt dette — hun rev sig løs med et kraftigt tag
og stillede sig truende op imod væggen.
»Rør mig ikke«, raabte hun, og al hendes
undseelse og frygt var veget for modbydelighed og
harme. »Hør, hvad Herren vor Ghid siger gjennem
profeten Jesaias: »Ve de gjenstridige børn, siger
Herren, til at holde raad, men ikke af mig, og til
at bedække sig med dække, men ikke af min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free