Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Aartier af det Aarhundrede, for hvis Udvikling han
har haft en Betydning som ingen anden Mand, og lik
saaledes set Begyndelsen til den Revolution,
Dampmaskinen skulde frembringe i alle Forhold.
Den nødvendige Forudsætning for, at
Dampmaskinen kunde faa Betydning for Industrien, var
den, at der fandtes eller blev opfundet passende
Arbejdsmaskiner, som kunde modtage den mekaniske
Drivkraft. Ved Kornmalingen havde man i
umindelige Tider benyttet Vandets og Vindens Kraft og
kunde altsaa uden videre sætte Dampens i Stedet;
den trængte ogsaa tidlig ind her; fra 1791 allerede
berettes der om Branden af en Dampmølle i London
Men det var navnlig ved Bomuldsfabrikationen, at
vor moderne Storindustri endnu i forrige
Aarhundrede fik sin Daab.
I hele Europa viste der sig i det 18.
Aarhundrede en levende Interesse for mekaniske Opfindelser.
Paa Fastlandet gav den sig især Udslag i Konstruk-
ved Bomuldsspinderiet. 1785 forbedrede Samuel
Crompton Spindemaskinen, og samme Aar opfandt
en engelsk Præst, Cartwright, en praktisk mekanisk
Væv. Hertil kommer, at Watt netop ved denne Tid
havde lagt sidste Haand paa sit Værk, saa at
Maskinerne fra nu af kunde drives ved Dampkraft i
Stedet for som tidligere ved Vandkraft. I Aaret
1785 indførtes der til England 18x/2 Millioner Pund
Bomuld; 7 Aar senere var Indførselen steget til 35
Millioner Pund. 1808 konstruerede Franskmanden
Jacquard (Sjakard) den mekaniske Mønstervæv.
I nøje Sammenhæng med Udbredelsen af saavel
Dampmaskiner som Arbejdsmaskiner staar Udviklingen
af Maskintekniken og Jernproduktionen. Idet man
beundrer den Genialitet, med hvilken Watt indførte
det ene nye Princip efter det andet i Dampmaskinens
Konstruktion, er man let tilbøjelig til at glemme de
store Vanskeligheder, han har haft med overhovedet
at udføre sine Ideer. Kun fordi han selv var saa
tionen af talrige avtomatiske Kunstværker som f. Eks.
Vaucansons berømte mekaniske And, der kunde slaa
med Vingerne, snadre, drikke, æde, ja endogsaa
fordøje. Eller man forsøgte at låve et »Perpetuum
mobile«, en Maskine, der, én Gang sat i Bevægelse,
kunde blive ved at arbejde i ubegrænset Tid.
Virkelig praktiske Opfindelser hemmedes af det gamle
Lavsvæsen; ethvert Forsøg paa en Forbedring af
Produktionsmetoderne vilde støde paa Modstand
baade fra Autoriteternes og Haandværkernes Side. I
England var Forholdene en Del friere, og det blev
derfra, den industrielle Revolution kom til at udgaa.
Men heller ikke her var Opfinderen altid sikker.
James Hargraves, der midt i Aarhundredet opfandt
en Spindemaskine, endte sit Liv i Fattighuset, efter
at hans Hus og Maskiner gentagne Gange var bleven
ødelagt af Arbejderne, der betragtede Spindemaskinen
som en farlig Konkurrent. Imidlertid gik det
Ark-wight, der omtrent samtidig opfandt en anden
Spindemaskine, ganske anderledes. Han var vei ogsaa i
Begyndelsen udsat for Forfølgelse, men da han døde,
kunde han efterlade sin Søn Millioner, der var tjent
fremragende en Mekaniker og forstod at vælge sig
dygtige Medarbejdere, kunde han, til Trods for de
ufuldkomne Værktøjsmaskiner, der stod til hans
Raadighed, udføre sine Maskindele tilfredsstillende. Det
vigtigste Fremskridt paa Værktøjsmaskinernes
Omraade var Opfindelsen af »Supportdrejebænken« i
1798. Først derved blev det muligt rent mekanisk
at afdreje en nøjagtig Cylinder; men foruden at løse
denne vigtige Opgave kan Supportdrejebænken nu
dreje Planer, Skruer og i det hele taget hvilke som
helst Flader. Selv gav Watt et vigtigt Bidrag til
Jernets Behandling ved at konstruere en
Damphammer.
Det havde været umuligt at tilfredsstille den
stærke Efterspørgsel efter Jern, som Industriens
Opsving medførte, hvis ikke Jernproduktionen i det 18.
Aarhundrede havde gjort store Fremskridt. Det
vigtigste af disse var sikkert, at man fandt paa i Stedet
for Trækul at benytte Stenkul ved Jernets
Udsmeltning, idet man først ved stærk Ophedning omdannede
Kullene til Kokes. I Tiden fra 1740 til 1792 steg
Englands Jernproduktion til det 7-dobbelte.
Fig. 66. Baron Drais’ (Dræ’s) Løbemaskihe (»Draisinen«).
176 124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
