Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
Fra Slutningen af det 15. Aarhundrede begynder
Bevægelsen at tage Fart. Columbus’ Rejse over
Oceanet viser for første Gang Verden, saaledes at det
rygtes og forstaas, at Menneskets Vilje og Kløgt
formaar at sprænge Skranker, der Aartusinder igennem
har været betragtet som uoverstigelige. Et
Aarhundrede senere begyndte med G a lil æ i en ny Tid for
Naturvidenskaben; i Stedet for at søge Forstaaelse af
Faldbevægelsen ved at granske græske Filosofers
Meninger om den Ting, iagttog han selv Stenens
Fald, lod Kugler trille ned ad Skraaplaner, Penduler
svinge o. s. v., kort sagt, han indførte Forsøget i
Naturstudiet. Det nyttede ikke, at Romerkirken kom
de truede Autoriteter til Hjælp og bandt Munden paa
Galilæi; Udviklingen lod sig ikke længer standse.
Kikkert og Mikroskop, Termometer og Barometer,
Luftpumpe^ og Elektrisermaskine blev opfundne og
udviklede i Løbet af det 17. og 18. Aarhundrede.
Newton bragte Klarhed og Sammenhæng paa den
mekaniske Fysiks og Lyslærens Omraade, medens
Kendskabet til Varmen, Magnetismen,
Gnidningselelc-triciteten og Kemien udviklede sig mere langsomt
og jævnt.
Medens Naturvidenskabens Fremskridt var
stærkest i det 17. Aarhundrede, kom Tekniken først i
det 18., navnlig i deltes sidste Halvdel, i en kraftig
Udvikling. Ved Dampmaskinens Opfindelse gik
Videnskab og Teknik Haand i Haand. Det Spørgsmaal,
hvem der var Opfinderen, og naar Opfindelsen blev
gjort, lader sig aldeles ikke besvare. At stille den
uhyre Arbejdskraft, Naturen har nedlagt i Jorden i
Form af Stenkul, fuldt ud til Menneskenes
Raadighed var en Opgave, hvis Løsning tog et helt
Aarhundrede, og mange Navne skulde nævnes, hvis vi
vilde skrive Dampmaskinens Historie. Men blandt
alle disse straaler Navnet James Watt med særlig
Glans.
Den Gang han begyndte sine Forsøg, anvendtes
Newcomens Dampmaskine adskillige Steder i
England; dette Apparat havde det fælles med vore
Dampmaskiner, at det brugte Damp fra en lukket Kedel
og besad en Cylinder med et Stempel, men dermed
hører ogsaa Ligheden op. Det var ikke engang
Dampens Tryk, der udførte Arbejdet, men derimod
Atmosfærens, og det virkede kun, naar Slemplet gik
nedad; Maskinen egnede sig ikke til andet Arbejde
end at pumpe Vand op, og da der for hvert
nedad-gaaende Stempelslag blev sprøjtet koldt Vand ind
under Stemplet for at for at fortætte Dampen der
og saaledes låve et luftfortyndet Rum, slugte
Apparatet saa megen Varme, at der kun kunde være Tale om
at bruge det ved Kulminerne, hvor Kullene var billige.
Watt opfandt Kondensatoren, lod Dampens Tryk
erstatte Luftens, gjorde Maskinen dobbeltvirkende,
d. v. s. lod Trykket virke under begge Stemplets
Bevægelser; han opfandt Glideren og dens Styring
samt en Indikator til at maale Dampens Arbejde:
endvidere indførte han Svinghjulet og
Centrifugalregulatoren og omdannede paa en praktisk Maade
den frem- og tilbagegaaende Bevægelse, som Stemplet
frembragte, til en omdrejende. Enhver af disse
Opfindelser for sig betegner et stort Fremskridt. Walts
fuldstændige Dampmaskine fra Midten af Firserne
var næppe i Stand til den Gang at modtage
yderligere Forbedringer; om næsten alle de Forandringer,
89 238
senere Tider har gjort, kan man sige, at selv om
Watt havde haft Ideen til dem, vilde han ikke have
brugt den, enten fordi den ikke lod sig udføre paa
en praktisk, solid og billig Maade ved Datidens
ufuldkomne Teknik, eller fordi den ikke passede for de
Anvendelser, man den Gang kunde vente, at
Dampmaskinen vilde faa i den nærmeste Tid, Til Trods
for de store Fordele, Watts Maskine havde fremfor
Newcomens, var Kulmineejerne ikke videre tilbøjelige
til at foretage Forandringen, der var forbunden med
en stor øjeblikkelig Udgift. Watt og hans
Kompagnon, Boulton, tilbød da at opstille Maskinen gratis,
idet de biot betingede sig Tredjedelen af de Kul, som
Mineejeren derved sparede aarlig; det økonomiske
Resultat af disse Kontrakter blev meget glimrende
for de to Fabrikanter.
James Watt (1736—1819) var paa én Gang den
geniale Tekniker og den grundige Videnskabsmand,
der ved Studium og egne Forsøg arbejdede sig frem
Fig. 65. James Watt, Dampmaskinens Opfinder.
til fuld Forstaaelse af, hvad han havde at gøre med.
Men paa begge Omraader var han gaaet sine egne
Veje; hans Forbindelse med Universitetet
indskrænkede sig til, at han en Tid var Instrumentmager for
Universitetet i Glasgow, og sin tekniske Uddannelse
havde han fuldendt paa to Aar, skønt
Instrumentmagerlavets Bestemmelser fordrede en Læretid af 7
Aar. Hans Storværk var Resultatet af en lang
Aar-rækkes ihærdige Arbejde; men skønt han aldrig tabte
sit Maal af Sigte, kunde han dog ikke sætte alle sine
Kræfter ind paa at naa det, da han samtidig maatte
tjene Brødet til sig og sin Familie; en Tid havde
ban endogsaa lagt sit Arbejde med Dampmaskinens
Forbedring til Side, da Englands største
Maskin-fabrikant — om man kan bruge den Benævnelse
paa den Tid — Boulton fra Soho ved Birmingham,
tilbød Watt, at de skulde gaa i Kompagni for at
udnytte Watts Opfindelser. Nu oprandt der en lysere
Tid for ham, og i en Alder af halvhundrede Aar
havde han den sjældne Lykke at kunne se tilbage
paa det, der havde været hans Livs Maal, som et
fuldbragt Værk. De sidste 30 Aar af sit Liv førte
han en rolig Tilværelse, væsentlig beskæftiget med
videnskabelige Arbejder; han oplevede de første to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
