Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
handel paalagt, havde hindret det i fuldstændigt at trænge Englæn-
derne ud.
Det var derfor ikke mærkeligt, at ogsaa engelske købmænd følte
sig fristede til at gøre forretninger i fransk klæde. Da syvaarskrigen
bragte assurancepræmien paa franske skibe og de franske eksportørers
risiko til at stige stærkt, tillod den franske regering alle at eksportere
fransk klæde til Livorno og hvor som helst hen. Der var da straks
medlemmer af det engelske kompagni, der i Livorno og selv i Frankrig
opkøbte fransk klæde for paa neutrale skibe at føre det til Levanten.
Kompagniet følte sig dybt rystet over denne trafik, ,der ikke blot var
en ubodelig skade for engelsk manufaktur og til gavn for Frankrigs,
men som ogsaa gik stik imod dets hensigt med forbudet mod eksport
af ædelmetal til Tyrkiet og mod loven af 1720 om importen af silke og
mohairgarn", og ordrede derfor 1758 11. novbr.’, at intet medlem i
eget eller nogensomhelst anden persons navn direkte eller indirekte
maatte sende eller være interesseret i forsendelsen af fransk klæde og
uldmanufaktur til Tyrkiet, og at heller ingen faktor maatte deltage i
saadan import under en bøde af 20/0. Og for at denne ordre ikke
skulde blive omgaaet ved benyttelsen af fremmedes navne eller ved
konsignation til fremmede, skulde der til alle bekræftelser, der afgaves
i Storbritanien, Tyrkiet og Ægypten om, at den henholdsvis ind- eller
udførte vare ikke var købt ved hjælp af importeret ædelmetal, tilføjes:
eller for provenuet af fransk klæde sendt til Tyrkiet eller Ægypten siden
ordren af 1758 11. novbr. Denne ordre fastholdtes ogsaa efter krigens
ophør.
Faktoriet i Aleppo angiver, at Franskmændene dær 1760—64 har
kunnet sælge 1500 baller aarligt; det mener, at det engelske klæde i
det hele endog er gaaet tilbage i kvalitet, medens Franskmændene har
forbedret deres; et stykke fransk klæde vejede tidligere 25 Ibs. og solgtes
for 2’/2 daler pr. pike, medens det nu vejer kun 17/2 Ibs. og sælges
for 1’/2 daler pr. pike. Det anser det for saa godt som umuligt, at
den engelske industri skulde kunne tage konkurrencen op med den
franske; enkelte af kompagniets medlemmer havde forsøgt derpaa, og
det var ogsaa nu og da lykkedes dem at efterligne fransk kvalitet og
farver, men selv i heldigste tilfælde havde de maattet forlange en pris,
der var 10 d. højere pr. yard” Ogsaa beretningen fra Constantinopel-
faktoriet af samme aar fremhæver det franske klædes forbavsende pris-
billighed”, Ti aar efter, i aarene 1775—77, var Englænderne naaet
ned til en gennemsnitlig aarlig eksport til alle tyrkiske pladser af 729
baller, maaske ca. 4380 stk.”. Atter ti aar, og den gennemsnitlige
aarlige eksport i aarene 1786—87 var 268 baller indeholdende 1444
1 R. O. 210, 161—64. 211 (upag.).
3 To cope with the French and outrival them in their fabricks will require great art and attention
and still greater frugality, some attempts of this kind have indeed been made by some members of the
Levant company, who amidst several trvals have now and then succeeded in imitating the quality and
colours of the French cloth fabricks, but even they could not come near them in price by about 10 d.
pr. yard.
3 R, O. 184, 1257 –1271: The state of the French nations commerce in the Levant is very flou
rishing . . . the surprizing cheapness of their cloth, so long as they possess this last advantage the Bri-
tish cloth trade can never hope to rival the French.
4 R. O. 146, 318, 321, 322.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
