Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Loven af 1754. s 195
fuld engelsk borgerret!. Men naar loven nægtede dem at virke som
faktorer i Tyrkiet, berøvede den dem vistnok de væsentligste fordele af
denne ret. De jødiske købmænd, der vilde søge optagelse, var bomulds-
importørerne; men det er klart, at de vilde ikke undlade at benytte sig af
de store fordele, deres gamle forbindelser med stammefrænder 1 Levanten
bød dem; ogsaa de indfødte engelske bomuldsimportører havde sikkert
nu lært at foretrække jødiske og armeniske indkøbskommissionærer i
Levanten fremfor de engelske faktorer. Desuden indskærpede loven jo
kravet om karantæne i Italien; derved vilde meget ofte fordelen ved
den direkte import forsvinde. Selvom bomuldsimportørerne derfor søgte
optagelse i kompagniet, vilde de endnu stadig foretrække den indirekte
import over Italien, der stillede dem frit i valget af kommissionærer i
Levanten og ophævede faren for konfiskation. Blandt dem, der havde
rejst klagerne, synes der da heller ikke at have hersket stor tilfredshed
med loven.
Men man tør sikkert antage, at fra nu af traadte den hidtil skjulte
modsætning indenfor Levanthandelen aar for aar skarpere frem. Stedse
bestemtere adskilte indenfor Levantkøbmændene eksportørerne af engelske
varer sig fra bomuldsimportørerne; varespecialiseringen trængte nu fuld-
stændigt igennem. Kompagniets historie i hele dets sidste tid maa ses
i belysning heraf.
161. Den engelske eksporthandel til Tyrkiet viser i denne sidste
tid i det hele ganske samme trøstesløse billede som i den første halvdel
af aarhundredet, i alt fald hvad klædeeksporten angaar. Det er ganske
vist muligt, at der i aarene 1748—56 afsendtes noget større partier end
i det meget uheldige femaar 1739—45; faktoriet i Aleppo angiver nem-
lig i en handelsberetning af 1765”, at det i hin tid aarligt havde mod-
taget 1000 baller, hvad der, selvom ballen fra midten af det 18. aarh.
maaske ikke kan antages at have indeholdt mere end 5—6 stk. gen-
nemsnitlig, dog synes at give et uforholdsmæssigt stort tal for Aleppo
alene. I alt fald fulgtes denne opgang snart af en fortsat nedgang;
1756—64 havde Aleppo faktoriet aarligt kun modtaget 500 baller. Ned-
gangen skyldtes vel for en del, at silketilførslerne fra Persien nu ganske
var ophørt, at som følge heraf klædesalget dertil, der dog havde andraget
ca. 300 baller, ligeledes standsede, og at tilmed det østindiske kompagni
nu skaffede Persien de smaa partier, det aftog, over Balsora og Bagdad.
Ogsaa synes Venetianerne og Hollænderne noget at have udvidet deres
klædesalg; det siges, at Hollænderne omkring 1754 ikke havde solgt
15 baller klæde i Constantinopel aarligt, men i 60erne solgte over 100,
tildels var det ,Leipzigerklæde", altsaa af sachsisk produktion. Hoved-
aarsagen var dog stadig den samme. Forbonnais, der i 1755 ud-
sendte sit skrift til forsvar for den franske Levanthandels fuldstændige
frihed, regner det franske klædes overlegenhed over det engelske
for saa givet, at kun de indskrænkninger, som havde været den franske
! Cunningham Il, 283 anm. 2. Ganske vist ophævedes denne lov allerede aaret efter.
ZR. O. 184, 127! —29,
13%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
