Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
.»Nu bæver« — siger han ——— »Synderen, nu nødes han-til
at drage bort uden Anger; som han i levende–Live glemte
Gud, saaledes glemmer han iDoden sig selv.« Ja, saaledes
var det, at den verdensberomte Metropolitan paa den sjetbe
Ugedag ved Middagstide, medens hans Folk sad tilbords,
laae-ene i Dødskampen og opgav Aanden, og »nodig bortveg
hans Liv med et Suk til Skyggernes Riges-).« Akl hvor
gjerne skrev jeg ikke noget Bedre om denne store Mand,
som var min Velynder, og som gjorde sig faa berømt,
imens han levede. Men jeg tør ikke, fordi der staaer
skrevet-M »vee dem, der kalde Ondt Godt«s, og: »at gjore
Sort til Hvidt er halslss -Gjerning«99). Det vilde desuden,
synes jeg, være en farlig Sag, om vi i Tale eller Skrift
skulde smigre en afdød Mand, som i levende Live netop blev
ødelagt ved Smiger. Iøvrigt er der dem, som forsikkre,
at medens han laae ene med sig selv, var der nogle faa
Vidner iNærheden, som hørte, hvorledes han paa sit Yderste
bittert fortrod alt det- Anstødelige, der var i hans Virksom-
hed, ja græd og jamrede over, at han havde forspildt sit
Liv, idet han da først erkjendte, hvor ringe, ja ussel den
Glands er, som omgiver vort Støv, fordi »alt Kjød er som
Hø, og al dets Herlighed fom Græssets Blomst.«
O hvor skuffende er ikke Mennestelivets Lykke! Hvor
omhyggelig maa man ikke dog vogte sig for Ærgjærrighedl
Hvad Gavn har du nu vel, høiner-værdige Fader Adelbertl
af den verdslige Hæder, der altid var dig kjær, og for hvis
Skyld Almuen søgte, Adelen ophøiede dig? Nu ligger
du ene i det høie Slot, forladt as alle Dine. Hvor er nu
dine Læger og Spytslikkere og hykkelske Venner, der roste
dig, fom din Sjæl begjærede, tilsvor dig fornyet Helbredelfe
af din Svaghed, udregnede, ats du skulde blive en bedaget
Olding? Alle vare de Gjæster ved. dit Bord; der saae jeg
dem sidde, og derfra trak de sig tilbage paa den onde Dag.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
