- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
160

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

Vold, dræbte eller fangede det væbnede Mandskab og gjorde
denne Landsdeel til en Ørk, saa man maatte nok sige, at
da det tog en Ende med den gode Hyrde, var ogsaa Lande-
freden«borte. Fjorten Dage før sin Død opholdt han sig i
Goslar, hvor han, som sædvanlig, hverken vilde tage Noget
ind, ei heller lade sig aarelade. Som en Følge deraf paa-
kom der ham en voldsom Blodgang, som ndmagrede ham,
saa han blev som en Beenrad. Endda tænkte han hverken paa sin
Helbredelse, ei heller paa sin Sjæls Frelse, men syslede med
Statssager lige til sit sidste Øieblik Der var Erkebisp
Wesil fra Magdeborg og andre Embedsbrødre, som bad
om at indladesz men stødt var han, jeg veed ikke hvorover,
og han lod da Dørrene lukke for dem, under det Paaskud,
at hans Svaghed gjorde ham saa ureenlig, at han ikke kunde
lade sig see for Nogen. Kongen alene fik Lov til at see den
Syge, saa høit elskede han denne indtil sit sidste Aandedræt. Ham
mindede han .om sin Troskab og sin stadige Tjeneste, og til ham
anbesalede han, under idelig Stønnen, sin Kirke og alt deres Gods.

Imidlertid oprandt Dødsdagen, præget med et ægyptisk
Mørke, og bragte lydeligt Budskab til Hr. Adelbert om
at den bittre Død stod for Dørren. Selv mærkede han,
baade paa Kræfternes Aftagelse og paa de omtalte Varsler,
at hans Legems Opløsning forestod. Men da Lægerne vare
bange for at sige ham Sandheden og kun Nothebald tog
Ordet, for at love ham Liv, saa laae den vise Mand og
vaklede mellem Livshaab og Dødsstyg«t, og glemte derover
sig selv91). Ak, at han dog ikke vilde betænke, at Herrens
Dag skal komme som en- Thv om Natten, at naar de sige:
Fred og Tryghed, da skal Undergangen pludselig komme, og
hvad Andet der i Evangeliet paabhdes om Aarvaagenhed.
»J vide« —- hedder det jo ——— »hverken Dag eller Time«.
J den Anledning kommer jeg- til at tænke paa et Ord as en
srom Mand, som jeg ikke uden Taarer kan anvende her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free