Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Kongedømmets fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O EN FRANSKE REVOLUTION
mod Tuilerierne; under mange Standsninger og
Forsinkelser naaede det først derhen omtrent Kl. 81/2.
Ludvig XVI, som kun havde ventet et Angreb i
Nattens Mørke og anset sig for sikret derimod ved
Mandats Foranstaltninger, troede, at Faren var forbi,
og anede ikke, at Angrebet først forestod nu. Da
alt, trods Stormklokkernes Klemten, vedblev at være
roligt i Slottets Nærhed, havde man smilende sagt
til hinanden: Klokkerne lyder forgæves! og
Dronningen og Prinsesse Elisabeth havde i Ro fra
Vinduet betragtet den pragtfulde Solopgang. Men de
skulde snart blive revne ud af Illusionen.
Ved Morgenens Frembrud havde en Mængde
Lediggængere, som vidste, at der forestod store
Begivenheder, samlet sig foran Slottets Gitterporte. Af
deres stadig voksende Antal og af deres ivrige Spejden
efter den kampfærdige Angrebshær, som langsomt
rykkede frem fra Raadhuspladsen, forstod Roederer,
at nu først kom Øjeblikket. Og da Mandat ikke kom
tilbage, blev han mere og mere ængstelig. Paa
Muligheden af at forsvare Slottet mod Angriberne tænkte
han ikke et Øjeblik. Han bevægede endelig Ludvig
XVI til det eneste Skridt, der i Øjeblikket kunde
redde ham og hans Familie, at søge Tilflugt hos den
lovgivende Forsamling.
Marie Antoinette var Fortvivlelsen nær, da hun
hørte Kongen beslutte sig til at følge Roederers Raad.
Hun vilde forsvare sit kongelige Hus, hun vilde dø
i Spidsen for sine faa Trofaste. Hendes eget
Temperament stod til at sætte haardt imod haardt;
uforstandige Venner havde faaet hende til at tro, at et
Forsvar var muligt, og nu skulde hun, Maria
The-resias Datter, flygte ad en Bagdør, fejgt lade alt i
Stikken! »Jeg lader mig hellere nagle til disse Mure,
end jeg lader mig slæbe bort herfra,« udbrød hun
med Lidenskab og brast i en heftig Graad.
Endnu inden Angrebshæren rykkede ind paa
Karusselpladsen, forlod Kongeparret dette Slot, som
de aldrig senere skulde betræde. Ludvig XVI og
alle de høje Herrer, som havde noget at sige, glemte
desværre at give Schweizerne rundt om i Slottet
Meddelelse om, at al Modstand var opgivet, og at
hans kongelige Person ikke skulde forsvares med
Vaabenmagt. Dronningen havde nu genvundet sin
Fatning. »Ingen«, skriver et Øjenvidne, »som ikke
saa hende denne Morgenstund, kan gøre sig en
Forestilling om hendes majestætiske Optræden.«
Ministrene og de tilstedeværende Kavalerer bød
med fransk Artighed Dronningen, Prinsesserne og
Hofdamerne Armen, og med Roederer i Spidsen og
under Bedækning at en Afdeling Schweizergardister
gik de i Tavshed den kendte Promenade gennem
Fig. 127. Folket Stormer Slottet Tuilerierne den 10. August 1791.
295
29(i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
