Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
der har bragt hende ud af Ligevægt. Gruschnitskij
sagde for sit Vedkommende intet, men sendte mig et
fortørnet Blik.
Sent ud paa Aftenen gik jeg mig en Spaseretur
paa Boulevarden. Hele Byen laa i dyb Søvn, og kun
hist og her saa raan\ Lys i Vinduerne. Til begge
Sider og foran mig hævede der sig høje, mørke Klippe
masser, og i Baggrunden knejsede Maschuk, over hvis
kegleformede Tinde der rugede en ildevarslende, kul
sort Sky. Maanen var i Opgang og kastede sit Lys
hen over de fjærne Snebjærge, der skinnede som mat
Sølv. Skildvagternes Raab fra Vagttaarnene blandede
sig med Kildernes Brusen, og i Nærheden af mig lød
der Hestetrampen, Knirken af Vognhjul og en lang
trukken, sørgmodig Sang; det var en Tatar, som kom
kjørende med sin plumpe Kærre. Jeg satte mig paa
en Bænk og faldt i dybe Tanker. Hvor trængte jeg
dog ikke i dette Øjeblik til en Ven, som jeg kunde
betro mig til! Men hvor skulde jeg finde ham? — «Hvad
mon Vera tåger sig for nu?» tænkte jeg med et Suk.
Og i det samme følte jeg den inderligste Trang til at
trykke hendes lille Haand.
Medens jeg sad saaledes, hørte jeg pludselig hastige
Skridt, og efterhaanden som disse nærmede sig, blev
jeg fuldstændig klar paa, at det var Gruschnitskij, som
kom anstigende.
«Hvor Pokker har du været henne paa denne Tid
af Aftenen?» spurgte jeg, da hans Skikkelse dukked
op i Mørket.
«Aa, er det dig?» sagde han og standsede foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
