Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fyrstinde Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
«Ja, hvad skulde vel en Mand som jeg i Rus
land. Jeg afskyr et Land, hvor Tusinder af Men
nesker, blot fordi de er rigere end jeg, ser ned paa
mig med den dybeste Foragt. Nej, saa foretrækker
jeg at være lier, hvor man kan trække Vejret frit, og
hvor selv denne grove Soldaterkappe ikke har stillet
sig hindrende i Vejen for vort Bekjendtskab.»
«Nej — tværtimod!» sagde Fyrstinden rødmende.
«Her fører jeg en fuldstændig übemærket Til
værelse. Og dog gaar Livets Bølger højt og larmende
her nede, lige indtil ... ja, lige indtil Bjærgboernes
Kugler gjør en hastig Ende paa det hele!» vedblev
Gruschnitskij med stærk Pathos. «Aa, naar blot For
synet hvert Aar vilde sende mig et eneste lysende Blik
— et, der ligner det, som De, Fyrstinde, skjænkede
mig hin Dag, da ...»
I dette Øjeblik kom de i Højde med mig, og jeg
gav saa min Hest et Rap af Pisken og red frem fra
mit Skjulested.
«Mon Dieu, un Circassien!» skreg Fyrstinden i en
rædselsslagen Tone.
For strax at rive hende ud af hendes Vildfarelse
svarede jeg paa Fransk, og idet jeg bøjede mig let for
over:
«Ne craignez rien, madame, — je ne suis pas
plus dangereux que votre cavalier. »
Hun blev synlig forvirret, men om det nu var
paa Grund af hendes Fejltagelse, eller fordi mit Svar
forekom hende stødende, skal jeg ikke kunne afgjøre.
Jeg haaber imidlertid, at det er min Optræden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
