Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svovlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814 8vov!ot — Bv»rnl.
Svovlet, Svovlagtig, *svåvel-.
Svulme, svælle ( sval’), pu’sne (po’sne,
00, på’sne, o; d. * puse; BV. * puBne,
puBe), lre3ine(i), ase (-os), æse (-te?),
æsje(e), ar, *trutne (tråtne, o, tretne),
ar (jfr. Hovne); *fH5e (av -^fo’3. svampet;
jfr. ySovØ), *bolne; *laupe op, 1. ut«vel;
trutne ut, gi seg ut, *hovne; (om Is
vand: s. af Frost), *svælle (skvælle), ore
(ar), have (-de), kry (>66e), klZeppe op
(-te) ; (af Fylde, f. E. Yver), sprikje (-te).
«Pandekagen æste saa god og tyk». Asbj.
»Af ilske sval’ hans Hjertec (Fr. Bg.).
Jfr. Forbittrelse. «Det svanade, der det
sval’« ( om en Oftbrusning, som er snart
forglemt"). Svulmende af Fylde, *spri
hen, sprikjande. Jfr. Strutte. Med f.
Kjoerne (Korn), BpliKe-ni2t2(H). Svul
met (udspcrndt), *stalme-sæt’ (av inselk).
Jfr. Udspcende, Spoende; Stramme.
Svulme», pu’sning, f., svælling, f., trute,
m., hovning, f., bolning, f.? (til *bolne)
svål’(o), (eg. Svulmen; men jfr. Svulst);
(isoer Yverets af Mcrlk), fresme(i), f.,
Btaline, in. (Bt2lme, o). Jfr. *stalme-sætje,
hovne ud, spcrndes ved Tilstramning af
Malk.
Svulst (Hcrvelse med Voer; t. Schwulst),
trute, IN., svål’(o), m. (svul’, svæl’).
Jfr. Byld (kaun, m., bolde, m.). »Det
sætte seg med sval’ i såret». «Drage til
8V213« (til BVNI3), d: trcrkke Voer (om
Lcegemidler). 2. hejtravenhet, kling-klang,
blære-stil. I.IN. Svulst, som angriver
Benet, fre3me(i’), f. (Nizine, scsine), alv
skå’t(o), n. Sv. * flisma, frisma, Slegne,
Vyld. Af S. angribes, 3VNIIe (—sval).
Bed S. affondres, svælle (— sval) av,
eil. s. ut-atter.
Svulstig, truten. Lm. (om talemåter). Mk.
og opstyltet, opstivet, nu’l.
Svcekke (jfr. Udmatte), tjåme(ar); tjå (-dde),
tjåke(ar); suge (— saug), s©j(gj)e (-de),
vejkje (-te), *dajve ; magt-stæle(e) ; av
væpne; *arme, knækkje (-te); (anstrcenge,
-gribe), *take åt, på, lejte på ; mæne
(-te), *anne ut, tære (-de) ; (opslide), tæse
(-te). »Det syg nlNl^en or kroppen».
Svoekkes, u-telast, i’ (jfr. Forringe):
vejkne(ar), tase, ar (jfr. Aftage); (stides),
gjærast(e), annast; dovne, *vejkne, MX’
nast. »Det gjærast alt, som brukt er»,
Svcekkende, tjå’ksam, armande, m. fl.
©tJCttttt, *av-komen, *ut-arma’, ut-vasa(d),
ut3leten(i), utslit’. Jfr. Mat, Udmattet,
Slffræftet. S. of Verde el. Gjennem-
VlVdlling, ut-!a^a6. Jfr. *!2^e og låg(o).
Svcekkelfe (at bli svagere), vejkning, f.
(Lm.), bdjg, m., bejg, IN.; (jfr. Skrante
syge), mænsle, f., mænelse, n., mæne
sykje, f. © langsom, talme-sykje, f.
Svlrlg (Hals; jfr. Strube), kok, m.,
svælg, m., spro, f., hals, m., h.-mot, n.,
håla(o)-mot, n. (mk. kværk, m., strupe,
in.); (©lug, Njergklpft), slu’k, n., glo’p,
(oo), m. glu’p, m., gje’l (gil), n. (gjøl),
gl«vre(y), f. (gluvre), svælg, m., stup,
n. (jfr. Afgrund); (f. E. i en Tragt).
BvZel3.rom, n. Tilstoppelse t S. (at
Maden ikke vil neb), kjerke (kyr-), m.
I S. tilftopptt blive, kjerkne (ky-).
Svlrlge, svælge (-de), også svælje (— svaide
— svalt], glupe (— glaup), sluke (-te
og 3!2ulc); (i Nydelse, t. schwelgen, o:
fraadse), jfr. kråse(ar), kræse (-te); jfr.
ftraabfe. S. (el. tygge) med Besvcrr,
*tNlpe. vv. tZerp, n. og tærping, f.,
Underholdning med tøv Kost. Jfr. *tejre
og tærme(e). Se Mde ; Sparsom, Smaa
tcerenbe. Anstroenge sig for at s.,
kyngje (-de), kjorkje (ky-, -te). Isl. kin
gje. Stroekke Halsen som for at f.
kyngje (-de), Haard at f., tur’- (hui’).
nislt. Mk. tur-in2u!e, o: ,/llde tørt
93r^b". Sattffel. at f. (om Mad), kjer
ken (ky-), kjøkjen, koken (av *ko’k,
Hals). Svlrlgende Dyb, slu’k, n.
Svcer (tung), *svær, *tung (*t. byr(d),
farm, tunge skatter, t. tap, t. saknad, U
sorg; jfr. Trykkende), (brøl), *svær, *dryg^
*tjuk; (meget stor), *busseleg, bussen;
diger (Østg. , H. Sch.); *gasteleg, 0:
uscrdv. stor, ftcer!, drpi; (tung at f^re),
*tung-fer (gl. n. pungfærr). Mk. »fæl
(o: slem) etter 6r^k’, til 2 ljuge, ståke».
S. at føbe, grådog, har(d)-fostra(d).
S. til at fljcrlde og larme, har(d>
kjæfta’.
Svler (tyk Hud), svo’r(d), m. (svo’l). »Flæ
skesvorc. Dærtil *gras-svor, o : Grpn
fvcrr. Gl. n. svordr. Sv. BV2I. Sv. *
svard, sval.
Svoerd, *svær’ ; ( i gl. n. Viser"), brand,
m. Drage S., brå (= lade glimtes
»Late sværdet brå». «Han sinom sværde
brå«, d : brådde.
Svlerddrager, sværd-bærar? (t. Schlvert
trager?).
Svcerdfeier (t. Schwertfeger), sværd-smed?
-maker? Jfr. Feie, Polere; (=feieræreg.
hær: en, som «pusser* 3v.d!2<let av).
Svcerdfcefte, jfr. BVXl6’f2’t, n., -grep, 8.
-fang, n., -skjæfte? Jfr. Haandgreb.
Svcerd,,klinge", sværd-blad.
Svcerdlilie (Iris Pseudacorus), mækje, i.,
(jfr. gl. n. inZekir, Svoerd), 3VNI6-!He.
Svoerdsiden (t. Schwertseite), *fa’r-s.,
*mans-sida.
Svoerge, BVNlje (BVler — Bvol — Lvole’).
Affv., *sVNlje 2V. S. for (?), 2 : ncrgte
ved Ed, 3vZelje l»le.
Svoerm (omsvcrvende Hob el. Selstad)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
