Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Svindelforretning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svindelforretning — Syovel. 813
letsindig, æventyrlig adfærd, slump, ra.,
fant, n. («fare med f.», o: fare med
Narrestreger el. Fusieri). Mk. og fante
skap, m., fante-stel, n., f.-færd, f.,
f.-læte, n., vind? blæring (ikke -»eri«),
vindlenet, skrøjt, n., fusk, n., fusking, f.
Egentl. Svimmelhet». Se dette ord. Jfr.
©peMation, Humbug. Attiefvindel,
lo’tlags-vind ?
SvindelforretniNg, slump-handel, -foretak?
Svinden (Indsv.), kværving, f,, *tværring,
*skrøkking; svæng, m.
Svindlende (Handel), ut-blærad h. Lm.
Svindler (t. Schwindler), jfr. vin6-maker?
blære, fant, m., *skrøjtar, *fuskar, Zeven
tyrer, lykke-frister. Jfr. Prater, Sklllk.
Svindfot, tæring (*tærels, n.).
Soineblom, se Senecio vulg.
Svinebug (Nugficefl i smale Strimler),
kve(d)-ål(i’), m. (kvæ-ål; gl. n. kvidr,
Bug).
Svinebprfte, grise-bust, f.
Svinefedt, *smolt, n., *svine-smør.
Svinehjord, svine-, grise-flok?
Svinehyrde, grise-(h)juring (1.M.), -gjætar.
Svinetuld (?, o : Kuld Grise), svine-bøle, n.,
grise-b.
Svinemelde (Atriplex palula), svine-kål,
m., svine-mælde(Sør.). Gunnerus : mjølne.
Svinemelk (Sonchus arvensis, Vcrxt), blaut
tistel, m., dylle (dyndle, dulle, dille, dil,
purke-dille).
Svinenatur, grise-lag.
SvinepVlisi, jfr. *støjre-fu’l (av staur, m.),
o: noget plump, men ogsaa slu og listig,
*purke-fu’l. Mk. og bon6e-fu’l.
Svinerafe, *grise-slag.
Svineri, griseskap, m. (1.M.), grise-fær(d),
f., o: «svinst Adfcerd", svining, f.? (til
svine, o: føle, rode som Svin").
Svineskikkelse, griseskap, n.
Svinestald, °fti, *grise-hus.
©tiinetang (Fucus veskul.), se Blcrretang.
Sving, sving, m. ; (Omsvinging, Dands),
svejv, m. : (Nugt, Setning), *sving,
kjejs (kis), m. Jfr. kjejsot, o : meb Svin
ger (kroget, bugtet). (Hvirvel), sværv, m.
Svinge (ombreie, hvirvle), svejve (-de),
sværve(ar), sværvle, vejve(ar) (f. Er.. Slibe
ften). *dra’, *snu; spinne (— span’),
tulle(ar), snøre (-de) (*snurre) ; (Vifte
med noget), vinke(ar), vejve (vejfte),
sveive, *svinte (»han gjeng og svejvar
-med staven») ; (holde i en svaiende el.
viftende Vevcegelfe, f. Ex. stMede Klce
"ber), syfte (-e) ; (ryste, rense ved at ryste),
syfte, drøfte (dv. syfting, drøfting) ; (scette
i svingende Bevcrgelse), *6iB3e (d. seg,
o: gynge). »D. ejt barn», o: dysse.
S. (Svcrrd, Kniv), *rej(d)e, 3: holde
aebe, færbig. S. (inbb. 03 uvirk.),
*svinge, ar, svejve, ar; (uvirk.), *svive.
©. sig tnntft, svejve seg. S. sig op.
kome op i høgdi. S. med Armene,
slængje arma(r)ne. S. tttcb HttllNdeN,
slætte med handi. S. el. hugge i Luf»
tCtt (f. @r_. med ett&iofy), vinke(ar). S.
hid og btb, frem og tilbage, *rejle,
*reje, rige ; kjejme, kjerne (ki-). Jfr.
Svaie. (Gaa i Bue el. (Striel), svarve,
ar (»s. i kring*). Svingende Bevcegelse,
vejving, f., svejv, m., svejving, f.,
*sviving.
Svingel (LoUum temulentum), skja’k, n.
(sjeak, skerak, skjæraks ; jfr. gl. n.
skjaåak), svimling, m. ; (Lolium pe
renne), rejn-skjak. Gunn. 2. (at breie
noget omkring med), svejv, f., vejv. f.,
vind, f. S. dreie, vejve, svejve, dra(ge),
3NU.
©»ittg(e)ruitt, svev(i’)-rom, n., *svinge-r.
Svingle, *sjangle. Jfr. Rave og Vakle.
Svingning, vink, m.; (Omhvirvling), svin
ging, sviving, f,, svejving, f., *kejsing.
Svinte, *vime(ar), *vimre, *svinte, *svinse,
*svanse, *tulle, *vingle. Jfr. Vimse.
Svinkecerende, svint-ærend, f., *snøg’-æ.
Svinsk, svinsleg, svinot, svinefængen, grise
leg, svinsk; svine-, grise-. S. Adflerd,
grise-færd, f.
Svip (et (ZJiebltt, stor Skynding), jfr. Die
blik.
Svipcrrende, jfr. Svinkecrrende.
Svir, svi’r, m., sviring, f., dryk1 , m.
Silføtelig til S., *sviren. IS. og
Svcerm leve, *rme. Jfr. Sus og Dus.
Svire, *svire, *sute (jfr. Svcrrme): brønne
seg (i spek), *drikke.
Svirebroder, *drykkje-basse, -kal’, m.,
drikke-fælle (H. D.) ; fylle-b»tte(yf), f.,
-fant, -kop’, m.; rangle-fant, -basse. Jfr.
Drukkenbolt.
Sviregilde, -lag, fyllelag, n.
Svite, følge; ettervirkning, H. P
. S.
Svoger, *søster(y)-man, m., *vær-bror
(Fr. L3.).
Svogerskab, sivje-skylde, f, mlgskap, m.
S., dobbelt (to Srpbre gifte med to
Søstre), bXMninF5-lag, n., uNin6e-dvte,
n., søster-b., B»Btken(i’)-d. «NZemn og
hæmd synes her fun at betyde Gjengjoel
delse". Brsdre el. Sestre ved S., vær
søstken(y - i), n. pl.
<S»Op, *svak’? Se Svoppe.
Svoppe (give en smcrkkende Lyd, som naar
man gaar paa Hcrngedynd), jfr. *svakke
( give en sagte ftvulpende Lyd, som naar
man gaar i Vand el. i et gjennemvcrdet
FodtFi"). Mk. *sukke, 3: stvulfte.
Svov(e)l, *svåvel (svavel), n. (sy. svafvel),
brænne-stejn. Mk. s.-stikke, f., -tæv(e),
m., o: S.-2ugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
