Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Flanere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flanere — Flid.
190
Flanere, drive (6rejv), rangle, ar, ræke
(-ra’k), e. Jfr. Flakke.
Flanevoren, *økesam, -*kjær.
Flanke (en $ær8), side, hærside, side-linje,
fløj, f. Fløj er i * også = Flante,
Side, Sidebygning".
Flankere, skyte langs el. og fra siden;
dække, *live siden (hærsiden) ; få istand
utenvZerlcer (Bi6e»v.). Også = streife VM
(se Streife) og leve øbfelt (se Luxuriere).
Flåste, flaske, f. (flæske). Mk. flaske-for(oo),
n., f.-korg, f.
Flåste fig (n. f. flasken), lykkes, gå heldig,
la’ sig g«re. Jfr. Gall an (Gall).
Flattere, kærtegne,- kæle for, h»le (-te),
gjøle (-te) (føre, v, med). Jfr. Smigre.
flottert, kær-tegning. Jfr. Karessering;
Smiger.
Flatulent, op-blåsende, vindspænt (H. P
.
S.), vindig.
Flau ( et nebert^bil Ord", Molb.; holl.
flauw), (mat), ufrisk; (kjedelig), ynde
laus (*ynde, o : FornKelse), mo’n-laus(u),
*«meleg, *dauvleg, o: fjebel., ifcer om
et Sted el. en Tilstand ; også *utriveleg ;
(om ©mag, iscer af gebt uden ©alt el.
Krydder"), *smeren (ee, smejren), salt
laus, usalta’ (Lm.), *van-salta(d), *dauv,
*usmakeleg, *dåm-laus, *dauv-smaka’,
valg, kjærv (tjærv, sv. karf, gl. n. J)jarfr,
usyret), *doven og *glæ (t. e. vin, øl),
vassen (o : banbagtig), H. Ibs. (Som
ikke har rigtig Skik), *sve’plaus; (siam
fuld), *ila’t, *ille komen. Se Forlegen.
(Som ikke kan vcekke Mod ; om Tilstand),
motlaus: »de’r så motlaust»; doven, f. e.
om marknad. Lm. (Uanfelig), *tvåge
leg (jfr. Forslidt, Laset); *u-yndeleg, jfr.
Utcekkelig. (I Kjpbmandssproget), ikke
søgt, u2VsNttellF, uavnsen^eli^, ikke elter
spurt, uten avsætning. Flaue Indfald,
tøv, n. F
. Smag (gebtfmag), smere
smak, m., valg-s., dåm-løjse, l. F. el.
kjedet. Ting, hyggjeløjse, s. F. SSife,
fate-vise, f., hærke-v. F. blive, fbæffeØ,
dovne, ar.
Flauhed (bj^b Tilst.), daudlejk, m., mod
løjsé, f.? (til *modlaus, motl., o: flau;
jfr. Flau).
giebføre fig, *fle’tføre seg, ta’ håld(o),
*ta føderåd, *ta livaure (livøjre), *ta
kår; gi [seg i forlåg(o), n. (follaug), i
fålge(o), f. Jfr. gl. n. fulga, o : Opholds
midler, og forlag, 3-. Kostpenge. Likeså
mk.: gl. n. fle’t, 3: eg. Gulv. Se
Aftcrgt.
Fledforelse, flet-føring, l.
Jlcbføting, en, føderåds-man, kårman,
forlågs-man, hålds-m., -kone, -folk,
fålge-man.
Fledfprings-Kontrakt, hålds-brev, n.
Flegma (eg. ©limbæbfte), blod-slim; kåld
blodighet, kåldsindighet, ro, langsomhet,
senhet, tunghet, tungvinthet, tungførhet;
Blap’-3in(6). H. Idz., H. D. Slåp er i
* 1. hjælpeløs, 2. efterlaten, uvirksom.
H. D. har og slapsindet, o: flegtnatijl.
Slåp heter ellers i * sla’k el. slak’. Gl.
n. sla’kr, sv. sla’k. Gl. n. har dog sleppr,
o: slåp (som slæpper, slipper). Jfr.
Temperament.
FlegMlltiker, tungvint, tungfør person,
kåldblodigt m.ske, *lang-drøg?
Flegmatisk, eg. med slimet blod; kald
blodig, -sindig; tungfør, -vint, langsom,
rolig.
Flegrceisk, gloende, brænnende.
Flekke, lade-sted, halv køpstad ; *plas.
Flektere, bøje (bellinere el. tonjugere).
Fle’n, kløft, *gre(j)n; ( Gaffel"), kvisl, f.
Flense (n. f. flenfen), spække (skære spæk
av hval). Jfr. gtcettge.
Fle^nflllllet, skallet (?), *flejn-skalla(d) er
efter I. Aasen eg. d. s. som i dansk heter
lronfialdet (Molb.). Flejn, o: blottet;
flejne, f., blottet ©teb- i Skov, Hoved,
afbarkct ©teb paa Xxceet.
Flerdelt, *ut-grejna(d).
Flere (b. e. adskillige), *flejre? ømse (der
nemlig sammenligning ikke finder sted).
Fler-, i * ikke flejr-, men mang-, f. e.
m.-før, o : dygtig i flere Hens. ; m.-luta,
o : delt i flere Dele el. Rum. I sv. både
fler- og mang-.
Flest, flæsk, n. Mk. næske-fejt, n., o:
smeltet Fedt af F.; f.-snej, f., o: Skive
af F. ’, f.-svor (-svol), o: Hud paa F.
$lefle=3fj;cerbittg, flykkje, f. Jfr. Skinke.
Fletning, flætte, f., flætting, f.
Flette, rlsette, ar. Gl. n. fletta, F. ind,
tætte, ar, av tåt, o: Lok. F
. sammen,
tætte. F
. Bark, SRcetier, løjpe bark,
nsever.
ftUvtV, blomst.
Fleuret, fægte-kårde; dop-k.? (med dop el.
dopsko på), H. P
. S.
S(e£ibel, bejelig.
Flexion (af Ord), bøjning (ords), ord
vending, f.
gltbuftier, sjø-røver; s.-plyndrere, -snap
pere, -ranere el. -haner. H. P
. S.
Flid (t. ftleifj, n. s. gliet, holl. vlijt), umak,
m. (n.), vin’, f. (lægge v. på; »han
hadde slik ej v. med det«), ån’, f., an
sæmd, f., nsjting, f. (jfr. *nftjte seg),
om-hug, m., strævsomhet. F», Over
dreven, træ’lskap, m. F., stadig, trot’
(oo), m., stræv, n., stræving, f., stre
ting(i), f- Jfr- Arbeide, Anstramgelse,
Strcrbsomhed. Mangel paa stadig F.,
troflojse, f. F
. fli^c sig, gJære seS
umak, g. seg føre(y), *læggje seg om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
