Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fladbrød ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fladbrød — plans. 189
*f.-mynt, üben fremftaaenbe SæBet (som har
indbMde L.); *f.-na3a’, o: stadn«set;
*f.’i-au3ta(6) (-rc)Bt26, -rV^t), o: med
noget stadt Tag, mots. brat’-r.; *f.-sæng,
Leie paa Gulvet; f.-side, o: Fladkant,
Bredside; 1.-tlel^e (-hogge, -r^e), o:
ttl^uflge %ømmex\tosU saaledes, at Si
berne blive stade, mots. *rund-t, *mage
t.; "M-botn, d: Bund med liden Hoeld
ning; *f.-bygd, o: stadbygget (Saab);
*f.-grun’ (adj.), om S^l med svllgt hceldende
Grund; dv. flå-grynne, n.; *f,-hakke (eg.
BV. ord), o: ophakke og brcrnde Rodder
m. m.; flå-kjæft, m., laabmunbet Pers.;
1.-ls3n6t, o: svagt hoeldende (Mark); f.
mælt, o : kaadmundet.
ftlabbtflb, flat-brau(d), n. F., Mygt Og
sint, lefse, f. F
. med ©mør paa, kli
ning, m., kling, m. Gt ©I(?g§ tykt F.,
lire, f., lumpe, m.
Fladbr?d-Rulle, rul’, m., kjævle, n., bak
ster-kjævle.
Fladbcrlg, se Lathyrus.
Flade (stad og jcevn Mark), flåte(o), f.,
flat-lænde, n., flå’t(o), f., flate, f. (flutu);
(lavtliggende F.), låg-lænde, n. F., vid,
siraaliggende, neeci’, f., tlZee, f. (også
om Skjcer i SFen?); (Vidde), *flå’n, f.
Også om vatnflate. F., O^jJtet, *hjæl’,
m., pal’, m., stal’, in., tram’, m.; (ved
et Bjerg), lægd, f.; (liden, paa en Fjeld
to|) el. ien Klippe), såte, in. Se Plat
form, Terrasse. F., smal i en Klippe,
tttett. Klipper, hjæl’, læge(e), m., hille,
f., flå, f., to, f.
Fladhugge (tilligge Stokke paa Siderne),
tælgje(ar), slinde, ar.
$labfibe, smal filåte, saasom Paa tilhugne
Stokker el. Bjcelker, slind, f. 3v. slind,
©ibe. F., Fladkant (ben bredeste Side),
flask, m., flaske-sida, f., flasme, f. (t. e.:
»læg stejnen på flask el. på flasken»);
*kløjve på flask (flasken), o: kIFVe Trce
erne i en Linie, som ikke gaar lige ind
mod Marven. Jfr. *flaske-klejvd, *flasme
k., mots. *stav-k. Sv. * klyva på flask.
Flag (t. Flagge), «23’, n., «236, n.? Sy.
flagg- F
. heise, flagge, ar (og -de).
Sy. flagga.
Flage, se Flag heise.
Flage, fiVk, n., t. e. is-flak.
lagellattt(er), svabe-broder (Fr. Hamm,),
svepebrødre? piskeb. ?; selvhudflættere el.
3elvpinere. H. P
. S.
Flageolet, fugle-pipe (til at lære fugle at
synge).
Flaggermus (Nftenbakke), kvæld-skjæne, f.
(Smålenene), k.-skingle, f., skin’-blåke,
f., skin’-vængje, f., *skin’-fleke(i), f.,
skjå-vængje, f., sky-v., f., veV-blåke(o),
f., flanger-mus, f.
Flagrant, eg.: brænnende. In flagraiiti,
på færsk gærning.
FlllgrllNts, hete, brynde; brund, m., brand,
m., ild ; brune, m. (hals-b.). Jfr. Feber.
Flagre, 62333, ar (»f. med vinterne», B.
B.); sy. flaxa; flangre(ar), flugse, ar,
tlu3te(ar), skjene (ski-), ar (sk^ne), o:
styve fijoetJt ; vængle(ar), vingle(ar), svive
(-svejv). Jfr, Vimse. F
. med Håar,
Lokker, lufse, ar. Moderen flllksed med
kvinkende Skrig". Fr. L3. Et stagrende
Voesen, t93le(v), n., av fugl.
Flagren, fiaksing, in. fl. Jfr Flagre.
Flat (n. s. flakt, t. flach), *fla’t, *grun;
(Land), *slet’(ee), *fla’t, *låg. Mk. *flat
lændt, -lænde, n., låg-lænde. 2. Flllk^,
Flatning (udybt Sted), grunne.m., grun
ning, m., grynne, f., grynsling, f.
Flakke, flakke, ar (gl. n. flakka, sy. flacka),
ræke (e, — rak), rakle(ar), rangle(ar),
rakke, ar (rage), ratle(ar), laupe (-ljop,
lj©p, løp; laupte), renne (ran drive
(drejv), farre(ar), færle(e), ar. Jfr. færel
(e), m., Vei, Gangsti, Fodsvor. Flak
tende, rækande (e); (omstakk.), *hejm
laus. F
. Pers., rækar(e), m., farre, m.
Gl. n. tarri.
Flakkelysten, *flak’sam, *f.-fus.
§fflffett, ratting, f., flak’, n. »*Koma på
f.« jfr. Omflakken.
Flakon, flaske, lugtevans-fl.
Flamme (blussende og spragende Ild),
bra’s, n. (sy. brasa), brise, m. (i), bris
eld, m., brising, m., ljome, m. (krame,
som rømme av rjome; gl. n. ljomi),
1^3e(o), m. (gl. n. logi, sv. låga), gam
(m)e, m., av lat. flamma. 3e Blus, Lue.
Komme i Fyr og F., *øsast (-test).
Gl. n. W3a3t. Slette i Fyr og F.,
øse (-te).
Flamme, at, brase(ar), brise(ar), låge(o), ar.
Se Blusse.
glomtncftgur, flamme, m. Med F
. male,
mase, ar. Jfr. masa-mål, n.; ejke-måling,
f., o: Maling med bueformeds Figurer.
Jfr. BV. ma3Ul, o; stammet Troe; gl. n.
mosurr (»?«).
Flammet (om Troe, Ved), *svejpot, *rikkot,
-ka(d). F
. Bed, rikke, f. (o : vridke ,?«),
r.-ved(i), m., lokke-v., ri’r, m. (ri, ri(d)el),
sv. * vrid, vril ; lunde, m., ja’r, in.,
ripel, m., runne, m., *runnen ved. Mk.
rikke-d^rk, f., -fjøl, -skaft, -sky (makrel
s.), runne-ro’t, f., lunne-skaft, n., 1.
-stav, m.
Flane, *fla’k, n., flåks(o), f., gute-f., galne
heje. f. Jfr. Kvindfolk, letsindigt, let
fcerdigt.
Flane, at, flågse(o), ar. I* er flane(ar)
at Wc blindt hen; ogsaa glo, stirre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
