Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Besaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besaa — Beskaffenhed. 65
sæt1, ful’-skjepa’ (-ski-). Dobbelt b.
(el. bedcrkket). *tvi-sæt. Jfr. Besoette.
Besa», så, tilsa (jord).
Bese, se på, sjå seg om, skade, o (o: stue;
dv. *skåtte, o, skåtre, o, *skvatte). B.
Kg, *sjå utøver, se sig om, skygne (-de).
B. fit tilkommende lijem, hejm-sjå seg.
Rj»re og rode i Noget for at bese bet,
3k«nvare (00).
Beseelse, sjåing, f., hejm-sj., eftersyn,
glosing på, f., glosing, f., skygning, f.,
skadna(d) (o), *skådning, skåding, f.,
3k2d(o), n. Fare til skå(d)s, o : reise ud
for at se sig om. Jfr. Vestuelse.
Besegle (t. besiegeln), segle, forsegle, ved
segl stadfeste, stadfeste (f. e. med sit
blod); (konstatere), slå fast.
Beseile, sejle (*sigle) på el. i; prøve (nyt
skip).
Beseire, ze^re over, *vinne på, v. «ver(v’.)
S3eftbbe (t. besitzen), ha(ve) (hus, gar(d),
buskap) ; have i sin vald, råde over, eje,
ejge (-åtte); sitte inne med. H. D.
Besiddelse, hav, n., havang, m. (d’er ikkje
nokot hav, havang i det : 0 : er ikte noget
at have, noget vcerdt); eje, ejge, n.,
ejendom (ejgedom, m.), ejgn, f., åsæte,
n. £age i 8., lægge under sig, ta i
bruk. Boere i 23. Off eje, ha(ve) i eje,
være ejer av, inne-have, være innehaver,
ihænde-h. av. Uhindret B. (at En faar
beholde Noget), njoting, f. Jfr. Beholde,
Raadighed.
Besiddelfesret, ejendoms-ret, hævd, t.;
drukz-iet. Også H. D.
Seftbber, håvar, ihænde-havar, innehaver,
bruker, ejer, ejgnar, m., ejgar.
Besigte, «tigc (t. befidjtigen), ta i ejesyn,
se på, sjå ette(r), s. åt, til, efterse,
skåde(o), syne (er d. og sv., men ej *),
fare over(y’), efter-gå, gå igennem, vitje
(ar), mønstre. Jfr. skjene (sky-). Mk.:
skj®nsame (sky-), bestemme el. afgjFre
efter et StjM. Jfr. Beseelse, Beskuelse,
Befare. Besigtiget, »ver(y’)-faren, etterlet.
Nesigtelfe. -tigelfe (t. Besichtigung), skåd
na’(o), m., -ning, f., sjåing, f., sjon, f.,
efter-syn, syn (Molb., H. D.), «ver
færd(y-e), etter-sjåing, syning (f. e. av
lik), gennemgåelse, gjennem-syn, skue:
fæ-, hær-, lik-, våpen-skue. Syn — som
kirke-, skog-, vej-syn (H. D.) — har ikke
stette i vårt folkemål (jfr. dog S^N, f. =
Leilighed til at se", J. A.), men er kort
og næmt og burde vist brukes. 3v. syn.
Jfr. Visitas. Hertil syns-man, -nævn(d).
Besigtelsesforretning, sk»n, skj«ra, n.(skyn),
syns-forretn. ? eftei3vn3-nZevn<l (d: Nesigt.-
Kommiss.), -ferd.
Befinde sig, *ta(ke) til vetet, *tænkje sig
om, om-råde seg, skifte sin (el. mening),
*samle 3ess, "°32N5« seg («nyere Ord"),
over-veje, -tænke, hyggje seg, fjå (-dde)
seg, hå seg (-dde). Mk. *fjå-laus (ljadl.),
o: forvirret, sanselps. «Gutten samlede
sig ikke rigtig, før han tom til Amen".
Asbj.
Besindelfe, hugs, n., samling, f., vet(i’),
n. (»han var rejnt av med vetet; han
var reMt utan vis’, o: vits?«), sans, m.
Kommen til 23., k. til efter-tanke, hugs,
m., sans, m.
Besindig (^lr. t. besonnen), viskless, vi’Bless,
*lanss-tZenkt, klo’k, lsre-tNnkt^), med
spækt (= Spagfcrrdighed), tojmeleg (o :
font holder sig selv i Tpmme, som kan
tpiles), rolig, vetoss(i’), Ndlu(eliss) ? sindig.
Boere b., *bruke vetet, *ta(ke) til vetet.
Besindighed (fornuftig Slbfoerb), vet(i), sin
(iissket, Zedruelissnet.
Befjoele (t. beseelen), give sjæl, oplive,
styrke, give liv, ånd. Besjoelet af, fyldt
av, ful’ av, inblæst (-blåst) av.
Beskadige (t. befchadigen), såre, g»re sår,
skade (-de), knække, gøre vondt, g»re
hærværk, menfare (H. D.), våldføre
(H. D.; 3v. valgkora), skæmme ut, *skam
fere, *branke, mejne(ar), dræpe (-drap).
»Han drap rokken min«. Jfr. Fordcerve
Molestere. B. ved Broet el. Vridning,
vanke. vv. vank, beskadiget. Beskadiges,
blankast. Bestlldiget, *ufærdig (ufærig,
ofærug, -au), skad’, *vank, såra(d), kræn
ket, vanfør, "’lak, *klen, "°ulik; (ikke
istllnd), *van-færdog. Jfr. forslit1, *for
sleten(i), brøstfeldig (i * håves bræstfelle,
e - e^ Skade), forfallen.
Beskadigelse, brank, n., skade, m., men
(Molb.),mejn, n., menfersel (H. D., Molb.),
inenf»re. Molb.: forcrldet".
S3eflaffCtt, *skapt, *skikka(d), skikket,
laga(d), *håtta’, *fallen, *dan, og i sam
mensætning: *kynd (god-k., vond-k.) ;
»voren, tya(d) (jfr. ty, n., Sindelag,
Art.). Eg ve^t ikkje, kor d’er skapt, d:
hvordan det er fat. Kor er han voren?
o: hvordan er han? Eg ve)t ikkje, kor
det er vore’, o: h. det er fat. Jfr. så
voren, ille voren; så laga’ (saa best.).
Bestaffenhed, skapna(d), m., slag, n., håt’,
*gær(d), f., kynd, 1., skik, m., skikkelse,
n., *lag, *tilstand, lagnad, m., ska’p,
m. : blidskap, truskap, dårskap, glædskap ;
drag («kommunistisk d.«). Hat’ tyder
både indre væsen, sin, hjærte, og ytre
væsen, utseende; (hvorledes noget staar),
ste(dj)e, n. ; i sammens, som : hår-stee,
mån-s., ver-s. ; ro’t, f.: ej låk rot i vere’,
Fremmed 8., lramandzkap, m. Pas
sende B. (passende Forhold), skap, n.
»D’er ikkje nakot(o) skap med det»,
det har ikle nogen rigtig Art. Det sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
