Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Berigtigelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berigtigelse — Legat.
64
Berigtigelse, retting, f., rettelse, n., rettar
bot, s.
Berlok (Nerlolker), hænge-stas (pl ur, el.
i øreringer). H. P. S.
Bernften, rav, n. Gl. n. raf.
Bero, henstand, utB2ettelse, frist (frest), m.
Stille i 23., lade stå hen, lade (stå) uav-
gjort, kvar-sætje. Lm.
Bero (t. beiuhen», stå hen, være (»6et kan
være så længe»). B. paa, stå til (»det
s. til dig, hvorvidt» —) ; ha sin grun’ i,
ha til grunlag, grunne sig på (sagn m. m.).
Det b. paa, det skil seg (av skilje).
Det b. Paa ham, han rår for det, det
hænger av ham (?). Se Komme an paa.
Berolige, 3ta3Fe(al) (stagge, o) (H. L.,
Asbj.), stille(-te) tilfreds, vrejde (blod),
hugge(ar), *hugsvale, tæ(g)je(-gde ; jfr.
Tilfredsstille; 2)cemj)e; gøre rolig, (ro
li^»re?), tl^stes-e). Beroliges, "stilne
(også H. D.), stillast. Sv. stillna. B.
fig, slå seg til tåls(o). — Beroliget, *tN^cl.
Gl. n. bægja, «gjøre behagelig".
Beroligelse, Ku^nin^, f., Ku^Fing, f., nu^
gelse, n., hugge, m., stilling, f., trøst,
m. Jfr. Trpft.
Berserk, se Berserk.
Beruse (t. beraufchen), gå i no(ve)6et, ruse
(ar), være stærk, kvese(i)ar, sveime, ar
(om 2)rif) over-vælde (om sanselig ny
telse), fylle, over-f. Se og Henrive, 93es
geiftre. Jfr. han har i Hovedet. Det
at beruse, kvesing (i’). B. sig, drikke
sig ful’, drukken, fylle sig. Beruseuse
(om Drik), rusande, svejmande, åfængen.e,
(ålingen, gl. n. HienAinn), *fængen,*stærk.
N. j2l, rus-øl, kvejken (dryk). Beruset,
*rusande, drukken, sviven (Ltn., * ?),
*som har i håve (i hovudet), "°«ren, *ful’,
*på en svej; (af Glcede 0. f. v.), hug
tæken(e). Lidt l» , snodden (u’), kvæst
(d: fijcerpet), på en kant. Stadig b.,
*si-ful’, *si-drukken. Dv. si-fylle, o :
stadig Beruselse. Blive b.. *få op i ho
vudet. Blive lidt V., kjænne drykken
(jfr. k. hungren, svæmnen). Verre b.,
*have op i hovudet. Lettelig b. (forn
taaler libet), ms-næm. B. Tilstand,
drukkenskap, m., fylla, f. Jfr. bestjcentet.
Beruselse, -ning, 6rukl<ensliap, ru’«, n.,
fulskap, in., fylla, f., fvlleskap, m.
Berygte, fere ut (blant folk), sværte, til
rakke».
Berygtet, *il-gjeten, ille omtalt el. kænt,
*vid-kænt, velK)Zen6 (ille nemlig?). 23.
M.ste, *gard-skam, f., gard-tyne, n.,
bygde-skam (el. en skam for gården,
bygden).
Beramme (t. ruhmen), rose (ar), love (ar),
prise (ar), n. lota.
Berømmelig, roBvZer6iss, *losan6e, *Nre-rilc,
*vel-gjeten.
Berammelse (rosende Omtale), lovor6,
n., frægd, f. ; godlæte, f., vellæte,
f. ; navnkundighet, gjet-or(d) (i), n., lov,
n., ære, f. B. og Betaling (honos et
premium), *fe og frægd.
BerpMt, vel-^eten (i’)t "°navn-kNN<I, navn»
geten (n.-gjeten B. B.), vid-gjeten, vid
spurt, navn-spurt ( Gutten Var filart navn
spurgt." Asbj.); lysende (t. e. navn),
*fræg, *frægd, vid(t)- f. (Lm.), av*fræge
(e), o: spyrge. Gl. n. frZe^a, o: gjøre
berømt. 23. Mand, ein gjet-ords man
(t. beriihmt). Nberpmt, få-gjeten, navn-
I»5. Jfr. SBerøminelfe.
Bersmthed, frægd, f.
Berore (t. beruhren), rere(-de), r. ved, *ta
på, *rejve (gl. n. hreyfa), *ta(ke) ti(uti),
*handske; (føle paa, beføle), *handfare,
*ta på, kome åt, kænne på, *le(die, i (ar),
*lekke, i (ledke). 23., ifcer med &ob el.
%aa, t»tte(y), tæpe(-te), næpe^-te). 83.
(med), sprætte(-e) : Ejt tre, som ingen lek’
sprette kniv i. Jfr. Eg hadde ikkje spræt’
ejn finger åt hånom (o : ikke rørt hllM med
en Finger, Q. i. spræt h. med fingeren).
B. fjinanbeH, snærte ejnannan (sv. * snarta
— snart). B. i Talen, gjete (gita - gat -
gjete’), oint^le, *næmne, komme in på,
kome åt. 23. Grunden, tænne(-te), tæn
dre ar) : Mæ same båten tænte el. tændra’
i land. B. let, sagte, tæpe (-te), t<e (y’),
(ar), næme (-de), na, *tændre, ta(ke).
Bore’ næmer bort i væggen. B. lpsellg
(el. kun for et Pirblit), skadde (ar),
snærte (-snart), nærte (ar og nart) ; (netop
naa), *tæpe, *næpe, *næme, telte (y)
(jfr. Rcrtte/, *snodde, u’ (sy. snudda),
*kome at. Sv. : det hadde snortet in i
læggen, o : streifet el. saaret L. B. noget
svllgt, håre, ar (liksom med hår). Beryrt,
*rørt, *i-tæken, *r©jvd.
23e.røreffe, snærting, f. B. med Haanden,
Noeven, se Haand, Nceve.
Beryringspuukt (Fceftepunkt), nå’m, n.
(på tennebånd) (av nåme, 3: ffjære
Foestehager i T«)ndebaand); *sveip, m.
Bersve (t. berauben), ta(ge) fra, unddrage,
næke (-te), skille ved; fra-røve. H. D.
B. Kraften, makt-st(j)æle, marg-st(j)æle.
Berøvet, 3talen(o’), som i: llUT’st.,iN2Zt-Bt.,
M2er^-3t. (e). l^run-slalen, jfr. Tyveri.
Berflvelse, også nækjing, f. Jfr. Blottelse.
Besan (Mesan», mast(Holb.), bak-mast (mots.
got: og Stormast).
Bcsllt (tågen i Beslag), opiaten, *forpanta’
vikke ledig), *sZet’ e, (d’er bætre ejt rora
er audt æn ille sæt) ; (forhexet), forgjord.
Jfr. Forhexet. For teet b. (om Sted),
*for-sæt. B. overalt, fuldt b., *ful’-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
