Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 764 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanø (Ribe Amt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fanø ligger S. Ø. for Skallingens Sydspids, fra hvilken den skilles ved
det c. 1/6 Mil brede Graadyb, medens Farvandet mellem Øens Nordøstspids
og Esbjærg (Fanø Bugt) er c. ¼ Mil. Fra N. N. V. til S. S. Ø. er Øen
henved 2 Mil, medens dens største Bredde fra Ø. til V. er henved ¾ Mil.
Øen, hvis højeste Punkt, 68 F., 21 M., ligger nærved Sydspidsen, har
en temmelig jævn Overflade, der overvejende er dækket af Hede,
Flyvesand og Klit (godt 3/5 af Arealet); kun mod N. omkring Nordby og
mod S. lige N. for Sønderho findes der nogle flade Strækninger, som
dyrkes. Langs hele Vestkysten strækker sig en Række Klitter og uden
for dem en bred Forstrand af fast Sand. Øen er 9717 Td. Ld. (0,₉₇
□ Mil, 53,₆ □ Km.); 1/2 1901 havde Øen 3177 Indb. (1801: 2230, 1840:
2678, 1860: 2963, 1890: 3202). Den udgør en egen Jurisdiktion, Fanø
Birk (se S. 649), og hører i øvrigt under Varde Amtstue- og Fanø
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. Den har to Sogne, Nordby
og Sønderho.

Fanø Segl.

Af Fladeindholdet ere 742 Td. Ld. besaaede (se i øvrigt under Sognene),
1352 Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng, 1140 Skov og Plantage — deraf
er den 1892 anlagte Nordby Statsplantage 1004½ Td. Ld. —, 52 Have,
360 Moser og Kær, 76 Veje og Byggegrunde og
5990 Hede, Flyvesand, Klit m. m. Agerbruget er
saaledes af forholdsvis ringe Betydning, og Engene
afgive ikke fuldt tilstrækkeligt Hø til Øens eget
Forbrug. Hovederhvervet er Skibsfart (1890 levede
37 pCt. af Befolkningen heraf), og Øens
Handelsflaade — der dog er i Nedgang siden 1896 paa
Grund af Sejlskibsfartens Tilbagegang og usædvanlig
mange Forlis — er meget betydelig, dog ikke saa meget
i Antal af Skibe, da disse ere store, til Dels
Jærnsejlskibe, som beskæftiges i udenrigsk Fart; men i
Registertonnage staar Flaaden kun tilbage for Kjøbenhavns og Marstals. Fiskeriet,
der i mange Aar har været ubetydeligt, er i den sidste Tid, til Dels paa
Grund af Sejlskibsfartens Tilbagegang, steget meget ved Anskaffelsen af
store Fiskerfartøjer med Motorer og med Motorbaade; ifl. Fiskeriberetn.
var der i 1902 ved Nordby Kysttolddistr. 1 Dæksbaad, 10 Kuttere og 30
mindre Baade; der fiskedes især Rødspætter, til en Værdi af 1092 Kr.;
men de fleste Kuttere afsætte Ladningen i Esbjærg.

Ved Fanø Toldsted fortoldedes i 1902 af fremmede Varer bl. a.:
Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 596 Pd., Vin 5122 Pd., Kaffe 3934 Pd., Stenkul 100,500
Pd., toldpligtige Metaller og Metalvarer 1106 Pd. og Tømmer og Træ 1093 Kbfd.
Til indenlandske Steder uden for Øen udførtes bl. a.: 1292 Pd. Kød, 78 Td. Smør,
26 Heste, 34 Stkr. Hornkvæg, 109 Svin, 4575 Pd. Uld, 14,092 Pd. Huder og Skind
og 260 Pd. tør og saltet Fisk. — Ved Udg. af 1902 var der hjemmehørende paa
Øen 74 maalte Baade og Fartøjer med 26,869 Tons Drægtighed (deraf 3
Dampskibe paa tils. 236 T. og med 197 Hestes Kr.), hvoraf 23 vare paa 200 til 400 T.
hvert og 23 paa over 400 T. hvert. I udenrigsk Fart indkom 8 Skibe med 47 Tons
Gods; i indenrigsk Fart indkom 21 Skibe med 92 og udgik 18 Skibe med 7 Tons
Gods. Told- og Skibsafgifterne udgjorde i 1902, efter Fradrag af Godtg., 4122
Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 605 Kr., tils. 4727 Kr. (556 Kr. mindre end i 1901).

Landbruget besørgedes tidligere mest af Kvinderne, da Mændene vare til Søs om
Sommeren. Dette Forhold er dog nu væsentlig forandret, efter at den oversøiske
Fart har afløst den tidligere indenrigske, men Kvinderne tage endnu Del i Landbruget.
I Dalstrøgene mellem Klitterne vokse Græs og Dværgpil („Vægger“), der afgive Føde
for den ret store Faarebestand; de store Engstrækninger paa Øens østside afgive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>