Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldager Sogn (Skads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvide, faste Ledefyr; Bagfyret, det østligste, vises fra et 45 F. højt, rødt
Jærntaarn med hvide Bælter, Flammens Højde: 84 F., Lysvidden 3¾ Mil;
Forfyret, en 23 F. høj Træbygning, Fl. Højde: 40 F., Lysvidden 3 Mil;
paa Forfyret er desuden et fast Vinkelfyr); Fovrfeld med Fattiggaard (opr.
1862, Pl. for 4 Lemmer, desuden Alderdomsasyl for 4). Jegsmark, Gde.
Gaarden Sønderris har 11 Td. H., c. 500 Td. Ld., hvoraf 40 Eng og Mose,
100 Hede, Resten Ager. Bovbjærg, Gd.; Frøkjær, Gd.; Sønderris Nygd.
Ifl. Fiskeriberetn. var der i Hjerting Kysttolddistrikt i 1901 i alt 56
Fiskere, som med 16 Dæksbaade fiskede, især Torsk, Kuller og Rødspætter,
til en Værdi af 36,400 Kr.
Guldager S., en egen Sognekommune, hører under Skads Hrd.’s
Jurisdiktion (Esbjærg), Varde Amtstue- og Esbjærg Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 30. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre paa
Dobbeltsokkel. Norddøren ses tilmur.; Syddøren er ødelagt, en Dør paa Korets Sydside til
Dels ogsaa; i Korgavlen et oprindl., tilmur. Vindue. I den senere Middelalder ere
Murene forhøjede med Mursten, og Skib og Kor have faaet Hvælvinger (Koret 2,
Skibet 4), ligesom Taarnet (der før har været højere), med Hvælv., og Vaabenhuset,
begge af Mursten, ere tilføjede. Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600; i
Midtpartiet Nadveren. Granitdøbefont, tidligere med Himmel over fra 17. Aarh. Udsk.
Prædikestol fra 17. Aarh. Over Korbuen et middelalderligt Krucifiks. I Vestenden et Pulpitur
med et 1859 skænk. Orgel. Paa et Stolestade Aarst. 1546. Mindetavler over Chrf.
Kruse til Sønderris og Jfr. Sophie Vognsen, † 1679, samt over Præsterne Johs.
Krag, † 1772, og Niels Thorup, † 1803.
Sønderris har været en Hovedgaard, der 1546 ejedes af Mogens Kaas, derpaa af
hans Døtre Mette og Helvig, førstnævntes Mand Chrf. Kruse, † 1599, der nævnes
som Ejer 1588, saa Mogens Krag til Agerkrog, som bortbyttede Gaarden til sin
Broder Christen Krag til Glomstrup, † 1622, hvorefter den tilfaldt Broderen Mogens
Krags Datter Else, g. m. Jak. Vognsen til Kongensgd., derpaa deres Datter Sophie
Vognsen, † 1679, under hvem den blev ødelagt i Svenskekrigen, og som 1667 maatte
pantsætte den (18 Td. H. med Mølle og Afbygger, samt 1 Gd. paa 4 Td. H.) for
1100 Rd. til Forvalter Peder Pedersen Fugelbeck, og han frasagde den 1688 dens
Frihed. Senere har den været ejet bl. a. af Amtsforvalter Rasmus Bundesen til Søvig,
som købte den (15 Td. H.) 1733 for 550 Rd. og solgte den 1735 til
Regimentskvartermester Svenning Andersen til Søndervang, † 1750, derpaa af Niels Spangsberg,
† 1783, Chr. Lykke Spangsberg, † 1790, hvis Enke ægtede Thomas Ganer, † 1828.
I 1880’erne købtes den for 86,000 Kr. af N. la Cour; den nuv. Ejer Hans Friis Nielsen
købte den 1900 for 110,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, 1 Stokv., med to Stokv.
høje Fløje ved Enderne, er opf. 1890 (1667 var der en Hovedfløj paa 13 Fag).
Fovrfeld har været en Hovedgaard, der 1586 ejedes af Peder Madsen.
Hjerting var oprindl. et Fiskerleje; men da Varde Aa sandede til (se S. 709), fik
den Betydning som Ladeplads for denne By og hele Egnen. I 19. Aarh. tænkte
man endog paa at gøre den til Udførselshavn for Kvæg til England; der anlagdes
i 1852 en c. 800 F. lang Landingsbro, og en Tid var der Dampskibsforbindelse med
Lowestoft; der udførtes en ret stor Mængde Stude til England og indførtes især
Tømmer fra Norge. Men den vanskelige Besejling af Hjerting Bugt og den stærke
Isgang, som Broen ikke kunde modstaa, gjorde, at Planen maatte opgives, og da
Esbjærg var gaaet af med Sejren (se S. 717), var det forbi med Hjertings
Storhedsdrømme. Broen blev optaget 1860, og Skibsfarten er nu helt ophørt. Byens
Hovederhverv er nu Kystfiskeri (Torsk, Kuller og Rødspætter).
Ved Tobøl er der fredlyst en Gruppe af 12 mindre Gravhøje.
Privilegium for Hjerting, Ho og Oksby Sogne paa at søge Erhverv ved Sejlads,
af 28/7 1688, se Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S. 350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
