Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en anden Kirke, St. Nicolai Kirke (St. Nilaus), som alt nævnes c. 1340, og som
laa noget V. for Storegade (Nicolaigade og Nicolaikirkegade minde om den). Det
var en toskibet Bygning uden Kor, men med Taarn mod S. Ved kgl. Brev af 21/3
1537 bestemtes det, at da Borgerne i den sidste Fejde vare blevne saa forarmede,
at de ikke kunde holde to Sognekirker vedlige eller underholde mere end een
Sognepræst, maatte de nedbryde St. Nilaus Kirke og lægge Sognet til St. Ibs. Men
Bestemmelsen kom dog ikke til Udførelse, heller ikke efter at Kirken var ødelagt 1551
ved Brand og det i kgl. Brev af 11/6 1551 var tilraadet at nedbryde den og bruge
Materialerne til dermed at istandsætte den ogsaa ved Brand ødelagte St. Ibs Kirke,
og der vedblev at være to Sognepræster, indtil der 1732 kom een Sognepræst
med en Kapellan. Aar 1788 indgav en Del Borgere Ansøgning om, at Nicolai Kirke
maatte nedlægges; men først efter et Kirkesyn i 1805, da begge Kirker viste sig
meget forfaldne, blev det ved Res. af 1806 befalet at nedbryde den, hvilket skete
1809. Dog stod der endnu Rester af den ved den ndfr. omtalte Brand 1821. —
Desuden har der ifl. Præsteindberetn. 1638 N. for Byen ligget et Kapel, som endnu
efter Reformationen benyttedes til Begravelser, og af hvilket der endnu 1638 saas Rudera.
Byen nævnes oftere i Historien: Saaledes holdt Erik af Pommern Retterting her 1396
og 1406. Under Reformationen var Niels Andersen Svansø († 1555) Præst her og
var vistnok en af de ivrigste for dens Indførelse. I Grevens Fejde, da Skipper
Herman, en Tilhænger af Klement, blev overrumplet her 1534 af Joh. Rantzau og
dræbt, led Byen som alt nævnt meget. Et Bevis paa Byens tidligere Betydning
som Handelsstad er, at den hørte til de 7 Stæder i Jylland, som ifl. Forordn. af
28/1 1682 maatte drive udenlandsk Handel, ligesom den da beholdt Borgmester og
Raad (først ved Reskr. af 1752 bestemtes det, at den kun skulde have en Byfoged
og en Byskriver). Dens vigtigste Udførsel var vel Stude, som udførtes over Kolding
og Ribe. Men 1682 var allerede dens gode Tid forlængst forbi. Dens Tilbagegang
begyndte vistnok med Ildebranden 3. Pinsedag 1551, da en stor Del af den tillige
med begge Kirker gik op i Luer (Byen skal før den Tid have strakt sig længere
mod V.); den led saa stor Skade, at Kronen maatte tilstaa den Lettelser, ja endnu
1573 (Kanc. Brevb. 10/3) fik den saadanne paa Grund af „Armod og foregaaende
Aars Besværinger“; St. Dionysii Dag 1590 brændte atter den bedste Del af Byen
tillige med Østenden af St. Jacobi Kirke. Dertil kom Aaens Tilsanding og det 17.
Aarh.’s tre Krige, under hvilke den var besat af Fjender og Venner og led meget,
navnlig i Krigene 1643-45 og 1657-60, samt Pesten under den sidste Krig; 1672
havde Byen 569 Indb. I 18. Aarh. vare Forholdene i Varde som alle Steder
sørgelige. Da D. Atl. udkom, havde Byen ingen Skibe, og Sejladsen var saa godt som
ophørt, „efterdi Rivieren fra Vestersøen op til Byen er bleven her og der af Sand
saa tilstoppet, at der nu alene smaa Baade kan gaa igennem lige til Byen, da store
Baade eller smaa Pramme ikke kan komme nærmere end til Janderup“; 1769 var
der 690 Indb. Den sydl. Del af Byen brændte 1777, den nordl. Del 14/6 1821. I
19. Aarh. gik den dog atter frem; men som omtalt S. 706 har Esbjærg skadet
den i de sidste Aar.
Byen har haft en Latinskole (nævnt 1542), der nedlagdes 1739. Skolen, der
afbrændte 1551 og først var genopbygget 1560 (se Kanc. Brevb. 7/5), har ligget bagved St.
Jacobi Kirke; efter Nedlæggelsen var Bygningen, som staar endnu temmelig uforandret,
Bolig for Kordegnen. — Det ene af de to aarl. Landemoder for Ribe Stift holdtes
fra 1618 til langt op i 18. Aarh. i Varde (se Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 652 flg.). —
Byen har haft 4 Porte: Nørre-, Øster-, Sønder- og Vesterport.
Litt.: A. C. Wedel-Heinen, Nogle antiqu. Bemærkn. om V. Kjøbstad, i Hist.
statist. Maanedstidende for Ribe Stift, 1838-39, S. 106 og 113 flg. — J. Olsen, Varde
og Omegn i Krigene 1627-29, 1643-46 og 1657-60, i Saml. t. j. Hist. 2. R. IV S.
117, 280 og 467 flg. — H. F. Rørdam, Om V. Fortid, særlig i kirkl. Hens., i Kirkeh.
Saml. 4. R. VI S. 596 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
