Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
c. 15,000 Kr., og hvis Afgrøde aarl. udlejes, for Tiden for c. 800 Kr.,
forøges stadig ved Tilsætning af Klæg. Byens Ladeplads er Hjerting (se d.).
I gejstl. Hens. danner Varde eet Pastorat med en Sognepræst og en
residerende Kapellan.
Varde hører til 11. Landstingskreds og Amtets 1.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, samt Varde Lægedistrikt
(Distriktslægen bor her) og har et Apotek (opr. 1799). Den hører til 4.
Udskrivningskreds’ 43. Lægd. og er Sessionssted for Lægderne 28,
29, 31 og 38-67.
Ved Varde Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter,
hvoraf en er Strandkontrollør ved Blaavand, en ved Nymindegab, ved
Postvæsenet en Postmester (og 3 Ekspedienter), der tillige er Bestyrer
af Telegrafvæsenet. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Varde er Station paa den vestjyske Længdebane, der paa
Strækningen V.-Esbjærg aabnedes 3/10 1874 og paa Strækningen V.-Ringkjøbing
8/8 1875 (se i øvrigt S. 300). I Driftsaaret 1901-2 solgtes i V. paa
Statsbanen 65,017 Billetter; der ankom af Gods 33,145 og afgik 11,457 Tons.
Ved Privatbaneloven af 8/5 1894 optoges bl. a. en Bane fra Nymindegab
over Billum til Varde med Sidebane Billum-Esbjærg; ved Lov af 27/4 1900
forandredes den til en Varde-Nebel Bane. Banen, der aabnedes 14/3
1903, er c. 5 Mil, 37,6 Km., og har kostet 1,300,000 Kr., hvoraf Staten
bærer Halvdelen. Desuden er projekteret en Varde-Grindsted Bane.
Historie. Varde er en meget gammel By. Navnet forekommer allerede i Beg.
af 12. Aarh., da Esge Ebbesøn, Bryde af Wartwik, dræbtes af Agi Thuer; i
Vald. Jrdb. nævnes Warwith (maaske af „var“, ɔ: Dæmning, og „with“, ɔ: Skov; se
S. 705 om Skoven Lunden, som vistnok for har strakt sig meget længere mod V.,
hen til Aaen); Navnet gælder dog vist begge Steder den nedenn. Borg; senere staves
Navnet Warwyth, Warwid, Wareth, Warthe og Wardhe. Hvornaar Byen er
opstaaet og bleven Købstad, vides ikke; dog viser Kirken, at den i alt Fald maa være
fra 13. Aarh. Dens ældste kendte Privilegier ere udstedte af Chrf. af Bayern 1442
(hvorved han giver V. samme Privilegier, som han 1440 havde givet Viborg) og
ofte senere stadfæstede, saaledes 1450, 1504, 1549, 1558, 1570, 1588, 1597 og 1606.
Stedets første Bebyggelse skyldes vel Skibsfarten paa Aaen, der i Middelalderen har
været langt mere sejlbar end nu, og Byen har i de Tider utvivlsomt haft en Del
Betydning som Handelsstad, ligesom den var Sædet for Høvedsmanden over
Vardesyssel (Vars.) og havde en befæstet Kongsgaard, Vardehus, som laa ved Aaen
V. for Byen og beskyttede Byen fra Søsiden. To Voldsteder, som laa paa begge
Sider af Aaen, betegnes i Resens Atlas som Slottets Skanser og omtales ogsaa
i Danske Atl., men ere nu forsvundne; det, der laa N. for Aaen, sløjfedes i 1.
Halvdel af 19. Aarh., da Aaløbet reguleredes; det andet spores endnu S. for Aaen
som en rund Høj, der vistnok har været en Holm i selve Aaen. V. for den nordl.
Skanse skal selve Slotsbanken have ligget; paa D. Atl.’s Tid saas endnu Rudera af
Slottet, ligesom der var Spor af Volde og Grave; i Slutn. af 18. og Beg. af 19.
Aarh. blev Banken helt planeret, hvorved der fandtes Rester af en underjordisk
Bygning af Egetømmer. Borgen har været meget gammel. Den ovenn. Esge Ebbesøn
har vel været Høvedsmand der i Beg. af 12. Aarh. Fra Vald. Sejrs Tid var den
og Lenet i tysk Besiddelse, og da Dronn. Margr. indløste den, pantsatte hun den
til Henneke Limbek; efter at han var falden 1404, kom den tilbage til Kronen; 1433
nævnes Henrik Rantzow paa Vardehus. Ifl. Præsteindberetn. fra 1638 blev Borgen
ødelagt 2/4 1439 under et Bondeoprør. Den blev aldrig mere opført, men dens
Ladegaard, hvis Jorder kaldtes Kongsgaardsmarken (senere blot Gaardsmarken),
bestod som egen Ejendom til op i 17. Aarh. (se O. Nielsen, Vardehus, i Saml. t. j.
Hist. 2. R. II S. 341 flg.).
Byen havde ogsaa i Middelalderen foruden den nuv. St. Jacobi Kirke (St. Ibs)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
