Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tim Sogn (Hind Herred) - Stadil Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvinger 1797 solgte den (57, 55 og 249 Td. H.) for 41,200 Rd. til Hans Hansen,
som 1798 skødede den for 58,000 Rd. til Byfoged H. Jak. Lindahl. Han frasolgte en
stor Del af Godset, byggede Lindholm, nedrev Hovedbygningen og solgte 1805
Hovedgaarden til Lars Sørensen, † 1813; efter Enkens Død 1815 blev den solgt til
Kammerr. L. Lassen, † 1826, hvorefter den 1827 blev købt af O. A. la Cour, som
1840 solgte den til A. C. Koefoed; han solgte den til H. A. R. Hauch, † 1861,
hvorpaa den blev solgt til Brødr. L. og Chr. Nybo, som 1865 solgte den til Søren Hansen,
† 1899, hvis Søn Hans Nørgaard Hansen nu ejer den. — N. N. Ø. for den nuv.
Timgaard, hvis Bygning, 1 Stokv., skal være en Sidefløj af den gml. Gaard, ligger i en
Eng, som før har været Morads eller Sø, den firkantede, 100 F. lange og brede,
5 F. høje Borgbanke, hvor den af Peder Gyldenstierne opførte Gaard har haft
sin Plads. Mod N., V. og Syd ses endnu dobbelte Grave (mod V. og S. skulle
de oprindl. have været tredobbelte); mod Ø. er Graven opfyldt ved Anlæg af en
Have c. 1700. Adgangen til Banken gik over Gravens sydvestl. Hjørne.
Bygningen var af Granit og Mursten og bestod af 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv.,
af hvilke den sydl., den egentlige Hovedfløj, helt var af Granit; den havde gotiske
Gavle og to Taarne indv. ved Hjørnerne af Sidefløjene, og gennem den gik
Borgporten; Nordfløjen, hvori Kapellet var, styrtede ned Nytaarsnat 1710 og blev
aldrig genopf. i sin gamle Skikkelse. Ifl. Traditionen var der til Opførelsen benyttet
Materiale af en nedbrudt Kirke (maaske Vestervig Klosterkirke, se IV S. 283;
mærk ogsaa Ordet: „Timgaard den røde lagde Vestervig Kloster øde“), og der
er ogsaa adskilligt, som synes at bekræfte dette. Paa Timgaard staar saaledes
Overliggerstenen til et romansk Dobbeltvindue (for c. 100 Aar siden fandtes der
ogsaa en Granitdøbefont), og i Stuehuset sidder som Sokkel- og Trappesten en Del
glathugne Sten; paa Aabjærggd., Vedersø Sogn, opbevares herfra 3 romanske
Søjlebaser og i Nationalmus. bl. a. en romansk Tympanon med to udhugne Dyrefigurer
(fra Parcelgaarden Kjærgd.). Bygningen stod indtil Slutn. af 18. Aarh., restaur. 1786
af Søren Tang (ifl. en Indskr. paa Porten), da den nedbrødes af Lindahl.
Ladegaarden er bevaret paa sin oprindl. Plads. — Paa Timgaard er der fundet flere
Brudstykker af en Ligsten (nu i Nationalmus.), som ifl. et uhjemlet Sagn har ligget over
Dyveke i Mariekirken i Helsingør. Den har sikkert været bestemt til at ligge over
Sigbrit (paa Stenen har vistnok staaet: Sigbrecht Willumsdochter) og er ført til Timgd.
af Knud Pedersen Gyldenstierne, som for at vise sit Had til Sigbrit skal have ladet
den opstille i Borgporten, for at alle forbigaaende kunde besudle den (se Henry
Petersen, Gravst. paa Timgd., „Dyvekes Sten“ kaldet, i Aarb. f. n. Oldk. og Hist.
1879 S. 56 flg.).
I 2. Halvdel af 18. Aarh. hærgedes den østl. Del af Sognet af Sandflugt, som
man 1760 søgte at standse ved at opføre et Dige; 1780-81 lod Staten foretage
Plantninger af Marehalm.
Tim var tidligere et eget Sognekald med Madum til Anneks, indtil det ved Reskr.
af 14/3 1823 blev Anneks til Stadil og Madum Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/10
1884 blev atter Tim Hovedsogn med Madum til Anneks.
Litt.: P. M. Nødskov, Beskr. over Thimgd. og Thim Sogn, Viborg 1787.
Stadil Sogn, omgives af Vedersø, Tim og Hee Sogne samt Stadil Fjord
og Ulvborg Hrd. (Husby S., Landstrimlen „Husby Klit“, se S. 578). Øerne
Stadilø og Næsø ere nu blevne landfaste ved Vester Stadil Fjords
Inddæmning. Kirken, mod S. Ø., ligger 1½ Mil N. N. V. for Ringkjøbing. De
lavtliggende, jævne Jorder ere gode, muldede, dels sand-, dels lerblandede,
med store Enge ved Fjorden (Halkjær og Volderum Enge).
Fladeindholdet 1896: 4056 Td. Ld., hvoraf 1358 besaaede (deraf med Rug
364, Byg 159, Havre 427, Boghvede 8, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf.
12, Kartofler 84, andre Rodfr. 134), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have
7, Hegn 5, Skov 8, Moser 62, Kær og Fælleder 179, Heder 17, Veje og Byggegrunde 35
Td. Kreaturhold 1898: 328 Heste, 1403 Stkr. Hornkv. (deraf 849 Køer), 1448
Faar, 790 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 298 Td.; 83 Selvejergde.
med 276, 52 Huse med 22 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 848 (1801: 608, 1840: 729, 1860: 759, 1890: 836), boede i 143 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 666 af Jordbrug, 5 af
Fiskeri, 41 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 51 af deres Midler,
og 35 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
