Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tim Sogn (Hind Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
58 Huse med 25 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
920 (1801: 448, 1840: 665, 1860: 681, 1890: 825), boede i 159 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 543 af Jordbr., 111 af Industri,
47 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet: Tim Kirke (1340: Tyym; udt. med langt i), Præstegd. (i
Nørby) og to Skoler (vestre og østre), hver med et Forsamlingslokale. Tim
Stationsby med Lægebolig, Afholdshjem, Købmandshdlr., Haandværkere m. m.,
Gæstgivergaard, Markedsplads (Marked i Nov.), Jærnbane- og Telegrafst.
samt Postekspedition. Desuden i østre Sognet Gaardene: Rejkjær; Snogdal;
Oxbjærge; Stampe; Pølsmark; en Vandmølle; Norderstgde.; Sønderstgd.;
Grønne; Nygd.; Søndergde.: Kjærgd.; Mølgd.; Nøderup; Svendsgd.;
Kogsgd. Hovedgaarden Timgaard har 11¾ Td. H., 237 Td. Ld., hvoraf
90 Eng, 10 Mose, 12 Hede, Resten Ager. Lindholm, Gd., har 12¼ Td.
H., 208 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, Resten Ager. I vestre Sognet Gaardene:
Svingel; Bak; Søgde.; Daring; Sig; Søe; Nørby, By, med Smedegde.,
Nørgde., Lomborg, Gade, Brink og Barbesgde.; Skaregde.; Lundsgd., en
Mølle; Gl. Præstegd., et Mejeri; Knudsgde.; Sønderby; Østerby;
Sandgrav og Brogde., med Kro, samt Riskjær.
Tim S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s
Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing
Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
31. Lægd. Kirken tilhører Sognets Lodsejere.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; eet Vindue ses tilmuret.
Vistnok i den senere Middelalder tilføjedes det slanke Taarn, af Granitkvadre og
Munkesten. I Renæssancetiden ombyggedes og udvidedes Koret, og Vaabenhuset, af
Mursten, opførtes. Et af Marsken Peder Gyldenstierne opf. Kapel, mod S., er
nedbrudt efter D. Atl.’s Tid. Stor Altertavle i Renæssancestil (restaur. 1901) med et
Maleri fra 1896 (Jesus og den tro Tjener) af H. Agersnap. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium af Marmor og Sandsten over Knud
Gyldenstierne, † 1636, Hustru og Børn; en Mindetavle siger, at Epitafiet er opsat 1654 af
Mogens Sehested til Holmgd. og Medarvinger over deres Forældre og Søskende. I
Vaabenhuset Ligsten fra c. 1290 over Conradus Frans, Hustru Cecilie og 2 Børn
(se Løffler, Gravst. S. 26, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 109), over Niels Eriksen
Gyldenstierne, † 1484, og Hustru, og over Fru Regitze Torbensd. Bille, Peder
Nielsen Gyldenstiernes Hustru. Den ene af Klokkerne er fra 1516; den anden, som
var fra 1562, men er omstøbt, skal Peder Gyldenstierne have hjembragt under
Syvaarskrigen fra en svensk Kirke.
Timgaard (eller Tim) er en meget gammel Hovedgaard, som i lange Tider
tilhørte Slægten Gyldenstierne, saaledes Hr. Erik Nielsen 1396-1446, Sønnen Hr. Niels
Eriksen, † 1484, Sønnen Peder Nielsen, † 1509, hans Søn Knud Pedersen, † 1552,
hans Søn Rigsmarsk Peder G., † 1594, der opførte den nedenn. Bygning [1], dennes
Broder Axel G., † 1602, hans Søn Knud G., † 1636, med hvis Datter Lisbeth G.,
† 1651, Gaarden kom til Hr. Mogens Sehested, † 1657, og hans Sønner Knud S.,
† 1658, og Axel S., som 1692 skødede den (58, 55, 204 og Kirkegods 5 Td. H.) til
sin Broders Enke Fru Sophie Gyldenstierne, hvis Søn Holger Sehested 1756
skødede den (56, 55 og 245 Td. H.) til Frands Linde, som 1757 transporterede den til
Svigersønnen Chr. Dan. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Frands F.,
der 1777 solgte den ved Aukt. for 24,000 Rd. til Justitsr. Jak. P. Hygom, † 1780,
hvis Enke 1782 solgte den for 24,000 Rd. til Sønnen Kancellir. P. J. H.; han solgte
den 1785 for 28,000 Rd. til Søren Tang († 1795, begr. paa Tim Kirkegaard), hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
