Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 213 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rye Sogn (Tyrsting Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afspejler Landets dav. retsløse Tilstand, og som endog i Løbet af faa Aar truede
Klosteret med Undergang, førtes med umaadelig Voldsomhed. Bispen brød med
Magt ind i Klosteret, da Abbeden nægtede ham Adgang dertil; han udslyngede Band
over Abbeden og hans undergivne; Munke og Lægbrødre mishandledes, naar de
vovede sig uden for Klosterets Enemærker, og Klosterets Bønder fortrædigedes paa
enhver Maade. Forgæves søgte man Overenskomst opnaaet ved dansk og fremmed
Voldgift; Bispen ænsede ikke Afgørelserne, han havde Kongen og Enkedronningen
paa sin Side. Hvorledes Striden er endt, vides ikke, da Fremstillingen i Krøniken
afbrydes med Beretningen om, at Abbeden 1267 stævnedes for Kongen.
Sandsynligvis er Striden dog næppe endt til Klosterets Fordel. (Se Zeitschrift der Gesellschaft
für Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte, VIII S. 3 flg., og A. D. Jørgensen, i Aarb. f.
nord. Oldk. 1879 S. 111 flg.). Fra de flg. Tider foreligger der væsentligst kun
Oplysninger om Øms Godshistorie og dets Abbeder. Der nævnes Jordegods m. m.
i flg. Hrdr.: Tyrsting, Vrads, Vor, Gjern, Hjelmslev, Framlev, Sabro, Ning, Hids,
Lysgaard, Sønderhald, Mols, Ø.- og V.-Lisbjærg og Randers Nørre og Sønder;

Parti at Himmelbjærget, set fra Brejdablik.

endvidere havde Øm Gaarde i Aarhus, Horsens og Rye, fremdeles Kirker, Fiskegaarde
og andre Herligheder. Det har i det hele været et af Landets rigeste og mest
ansete Herreklostre. Efter Reformationen fik Øm Lov at bestaa under Abbeders
Styrelse; dog blev Sorø-Abbeden 1538 udnævnt til at have et Overtilsyn med det
ligesom med de andre endnu bestaaende Cistercienserklostre (se H. F. Rørdam, i
Kirkehist. Saml. 3. R. III S. 94 flg.). Først April 1560 sekulariseredes Øm, Godset
lagdes 16/4 til Bygholm, og den gamle Munkebolig omdannedes nu under Navnet
Emborg til et kglt. Slot, paa hvilket Fr. II opholdt sig hele Vinteren 1559—60 og
fra Okt. 1560 med mindre Aibrydelser indtil Febr. 1561; han tænkte i den Tid endog
paa at gøre det til Hovedresidens for Jylland, hvilket han dog snart opgav for at
kaste sin Kærlighed paa Skanderborg. Dermed var dets Rolle udspillet; Godset
lagdes under Skanderborg, og 6/10 1561 befalede Kongen, at „Emsborg Kirke med
Søvnhus, Omgang og andre unyttige Huse“ skulde nedrives og Materialerne
anvendes ved Ombygningen af Skanderborg Slot (om en Klokke fra Øm Kl. se III
S. 718). 1565 fik Holger Rosenkrantz til Boller kgl. Tilladelse til at nedbryde „den
Stald i Emsborg, hvor Kongens egne Heste havde staaet, og det dertil byggede
Stuehus“. Paa Klosterets Ladegaards Plads rejste der sig snart Bøndergaarde, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>