Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Essenbæk Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Essenbæk Kirke (i Assentoft) og Byerne: Assentoft, ved
Landevejen, med Skole og Andelsmejeri (Birkehøj); Drastrup med Skole og Telefonst.;
Tammestrup. Tammestrupgaard har 12 1/2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 30
Eng, 20 Skov, Resten Ager. Drastrupgaard har 13 Td. H., 196 Td. Ld.,
hvoraf 54 Eng, 15 Skov og Plantage, Resten Ager. Klostergaarde;
Ladegaarde; Essenbækgd., Langagergd. Volkmølle, Vejr- og Vandmølle, med
Jærnbanehpl.
Essenbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
321. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirken (se Vignetten S. 922) er opf. 1868-69 (indviet 28/11 1869) efter Tegn. af Arkit.
F. Uldall, S. for den ældre Kirke, der laa paa en Banke ved Essenbækgd. og
nedbrødes paa Grund af Brøstfældighed. (Kirkegaarden med Diget og Porten staar endnu).
Kirken, der er af røde Mursten paa Sokkel af Granitkvadre fra den gl. Kirke, er i
rom. Stil og bestaar af Skib og Kor i eet med Apsis, med dekoreret Bjælkeloft, samt
Taarn, med ottekantet Spir (42 Al.), mod V. Taarnets Underrum er Vaabenhus,
med Adgang fra V. Altertavlen er et Maleri (Christus og Farisæerne) af A. Dorph
(den gml. kat. Altertavle købtes af en Antikvitetshandler). Romansk Granitdøbefont
med Dobbeltløver (længe i Haven ved Gml. Estrup, formentlig fra Essenbæk Kl.).
Essenbæk Kloster, indviet til St. Laurentius, var stiftet af Knud Lavards Svigersøn
Stig Hvide († 1151) som Bolig for Munke af Benediktinerordenen. Mulig var det oprindl.
opført paa en anden Plads, end det senere indtog, thi 1180 nævnes, at der foretoges
en Forandring ved Klosteret. I Testamenter blev det oftere betænkt, saaledes 1268
og 1396, og paa denne og anden Vis samlede det sig efterhaanden betydeligt
Jordegods, som det bl. a. fremgaar af Lovhævder og Stadfæstelser fra 1424, 1438, 1479, 1492
og 1500. Foruden Essenbæk Sognekirke (1424: „som man kalder gammel Essenbæk“),
Virring og Fløjstrup Kirker og Ejendomme i disse 3 Sogne havde det en Del Gods
i Favsing, Aarslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glæsborg, Tøstrup, Rimsø,
Voldby, Homaa, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skjødstrup, Egaa, Ødum,
Gimming, Albæk, Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjærg Sogne
samt i Hovlbjærg, Middelsom og Hjelmslev Hrdr. Ikke langt fra Klosteret ved dets
Hestehave og Enge laa Ladegaarden, og i Fjorden en Fiskegaard. Om det
aandelige Liv, der rørte sig i Klosteret, turde en der udarbejdet hist. Aarbog (til 1323)
vidne. Den sidste Abbed var Jens Thomsen, som 1516 af Chr. II havde købt
Klosteret frit for Borgeleje; da han blev affældig, valgte Munkene selv (fordi
„Klosterets Gods daglig vindes fra det, og Brødrene i lang Tid ikke have faaet deres
Nødtørft efter deres Regels Udvisning“) Adelsmanden Hans Emiksen til deres Forstander,
hvilket Valg Fr. I 1529 bekræftede; Hans Emiksen skulde dog underholde Abbed
og Munke, holde Gudstjenesten vedlige osv. Ved Reform. inddroges Klosteret under
Kronen; sidst i 1540’erne blev det lagt under Dronningborg Len. — Hvornaar det
er kommet i privat Eje, vides ikke. I 17. Aarh. tilhørte E. Eske Brock, dernæst
Oberst Hans Friis til Clausholm, som 1697 oprettede Stamhuset Hevringholm for
sin Brodersøn Oberst Christen F., der efter sin Broder Gregers F.’s Død arvede E.
og Tustrup og indlemmede disse Godser i Stamhuset. Dette gik efter Chr. Friis’
barnløse Død 1727 over til hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr.
Rantzau-Friis og efter hans Død 1731 efter en langvarig Proces til Grev Joachim Beck-Friis
i Skaane, som 1782 fik kgl. Bevill. til at sælge Stamhuset og 1785 solgte Tustrup
og E. (31 Td. H.) for 71,000 Rd. til Generalauditør Chr. Kallager, der 1787
afhændede E. for 75,000 Rd. til Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og Borgmester Carøe i
Randers, der udstykkede Gaarden, solgte Godset til Fæsterne og Hovedparcellen
(30 Td. H.) for 5100 Rd. til Niels Christensen Kutsch, som yderligere udparcellerede,
saa at der nu kun er en Bondegaard (ved den 1868 nedbrudte Kirke) med Navnet
tilbage. Essenbæk Birk var allerede ophørt 1688. — Naar Klosterbygningerne
ere nedbrudte, vides ikke. De have ligget N. for Klostergaarden paa Engen ved Gudenaa.
En lav, firsidet Jordhøjning med Bygningsfundamenter betegner endnu Pladsen. Det
har været et firfløjet Kompleks, af hvilket Kirken sikkert har været den sydl. Fløj.
Ved en af Nationalmuseet 1899 foretagen Undersøgelse er der afdækket noget af
Kirkens Underparti, navnlig Sydmuren (Fundament af raa Kamp og derover et Par
Skifter af røde Munkesten i Munkeskifte). Midt i Fratergaarden ses Rester af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
