Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Virring Sogn (Sønderhald Herred) - Essenbæk Sogn (Sønderhald Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
146 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1144
(1801: 476, 1840: 681, 1860: 923, 1890: 1063), boede 1890 i 226 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbr., 2 af Gartneri,
94 af Fiskeri, 210 af Industri, 32 af Handel, 7 af Skibsf., 115 af forsk. Daglejervirks.,
22 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Virring med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
(opr. 1881, Pl. til 37 Lemmer), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var
Spar. Tilgodeh. 34,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3700 Kr., Antal af
Konti 238) og Kro; Ammelhede; Floes med Teglværk og Jærnbanehpl.;
Langkastrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Uggelhuse
med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Ladeplads, Jærnbane- og
Telegrafst. Enkelte Gaarde: Overgaard, Virringgd., Kirkegd. (i
Enklavet), m. m.
Virring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø
m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 320.
Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Den smalle Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Limstenskvadre. Korbuen
(se Aarb. for n. Oldk. 1895 S. 233 flg.) samt Norddøren og 2 Vinduer (tilmur.) ere
bevarede. Skibets vestl. Del er Underdelen af et oprindeligt Taarn (samme Højde
og Bredde som Skibet), der brændte 1799 og styrtede ned 1800; en Tagrytter er
senere opf. paa Vestenden. Taarnets tilbagestaaende Del, med Rundbue ind til
Skibet, er af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra den
senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Bloch’s „Paaskemorgen“, malet 1897 af
Mourier-Petersen. Døbefont af Træ; den oprindl. romanske Granitdøbefont staar i
Præsternes Kirke i Kbh. Udsk. Prædikestol fra 1665. Stolestader fra 1618. I Taarnrummet
en Ligsten over Præsterne Thomas Christensen, † 1584, og Rasmus Andersen, † c. 1619,
og deres Hustru, med Brystbilleder. I Vaabenhuset en over 4 F. høj Runesten
med Indskr. „Gudmund, Tokes Søn, gjorde denne Høj efter Sasser. Starkad rejste
Stenen efter den døde. Thor vie dette Mindesmærke“ (se Wimmer, D. Runemindesm.
II S. 151 flg.), en Ligsten med Korsstav, fra den tidligere Middelalder og et Vievandskar.
I Præsteindberetn. fra 1623 omtales ved Ammelhede en Grav med 2 store Sten,
en paa hver Ende, „Kongehøjen, hvori Kong Amlet menes begr.“. Det har vistnok
været en Langdysse. Paa Præstegaardsmarken er der fredlyst en Gravhøj. Paa et
højt Terræn V. for Virring er der undersøgt en større Gravplads fra den
romerske Jærnalder, i hvis Grave er fundet Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler.
Essenbæk Sogn, Anneks til Virring, omgives af dette, Hørning og
Aarslev Sogne, Galten Hrd. (Ølst S.), Kristrup Sogn og Randers Fjord.
Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for Randers. De
højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og sandmuldede, med
Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa
og Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 1345 besaaede (deraf med Hvede 6,
Rug 303, Byg 191, Havre 608, Boghvede 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 40,
Grøntf. 25, Kartofler 53, andre Rodfr. 105), Afgræsn. 771, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 1104, Have 22, Skov 75, ubevoksede 11, Moser 88, Kær og Fælleder 87, Heder
m. v. 111, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 290
Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 845 Faar, 415 Svin og 22 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td.; 42 Selvejergde. med 206,
82 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 726
(1801: 311, 1840: 539, 1860: 647, 1890: 735), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh., 530 af Jordbr., 96 af Industri,
9 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under
Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
