Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 41 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Bryske) 1522. — Ogsaa Slottets Skæbne under Lübeckernes Regimente og de svenske
Krige i 17. Aarh. er bleven berørt S. 14. Da Lübeckerne 1522 indtoge Borgen og
nedsablede Besætningen, befriede de den fynske Biskop Jens Andersen Beldenak, som
Kongen havde sat som Fange her, og forte ham med til Lübeck. Af de lybske
Fogeder paa Slottet 1525—76, nemlig Berent Knop, Blasius v. Wickede, Herman
Boitin, Schweder Kettingk og Kurt Hartingk, ere den første og næstsidste omtalte S.
14. Efter 1576 fik Slottet atter danske Befalingsmænd; men dets Velmagtsdage vare
nu egentlig forbi, og det begyndte snart efter at forfalde. Aar 1592 omtaler
Regeringen det som meget brøstfældigt; 1645 blev det efter en Eftermiddags Beskydning
besat af de svenske under General Wrangel, og da Printzensköld overtog Kommandoen
1658, beskrev han det som meget forfaldent, „da det i mange Aar ikke var blevet
istandsat eller holdt med Tag; det var næsten ubeboeligt, og han maatte udbedre
Ringmurene med Tørv“. Som Fæstning havde det efter den Tid ikke mere Betydning,
især efter at Christiansø fra 1684 var bleven omdannet til en fast Plads, og det
forfaldt snart helt. Efter en Afbildning hos Thurah fra 1736 laa en stor Del af
Bygningerne alt da i Ruiner; dog var det store Taarn, Kirken og Kommandantboligen endnu
under Tag. Fra 1742 begyndte en saa at sige systematisk Nedbrydning af Resterne;
en Del af Stenene lod Regeringen 1743 føre til Rønne for at tjene til
Hovedvagtsbygningens Opførelse, og Ruinerne brugtes i mange Aar til at hente Sten fra af Omegnens
Beboere. En Afbildning fra 1754 hos Thurah viser Slottet helt som Ruin uden Tag.
Endelig sattes der en Stopper for videre Ødelæggelse ved kgl. Resol. af 21/4 1822,
hvorved Hammershus fredlystes. — Slottet er ofte blevet benyttet som Statsfængsel.
Foruden den ovennævnte Bisp Jens Andersen have saaledes Korfits Ulfeldt og
Leonora Christine siddet her Juli 1660—Dec. 1661, ligeledes den fra Griffenfeldts Proces
bekendte Lic. jur. Otto Mauritius 1678—82 og den teol. Forfatter og Alkymist Joh.
Conr. Dippel („Christianus Democritus“) 1719—25.

Ruinerne af Slotsgaarden med Manteltaarnet i Baggrunden og Kirken til venstre.

Manteltaarnet.

Hammershus, over hvilket man har det bedste Overblik fra Slotslyngen, er
Danmarks største og mest imponerende Borgruin, og kan godt taale Sammenligning med
de interessanteste middelalderlige Ruiner i Udlandet. Skønt Ruinerne, som nævnt
ovenfor, alt bleve fredlyste 1822, er det dog først i de senere Aar, at Nationalmuseet
med større Kraft har søgt saa vidt muligt at standse Tidens Ødelæggelse ved en
Restauration af de brøstfældige Steder. Adgangen til det store Bygningskompleks
sker fra Ø. ad Slotsbroen (1), der hviler paa tre Buer, to større og en
mindre; tidligere var kun den ene større af disse Buer synlig, først Rydningsarbejdet i
1897 har bragt de andre for Dagen. Paa hver Side af Broen har der været Porthuse
(2), af hvilke dog kun Grunden til det indre kan spores, medens det ydre helt er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>