Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 40 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Molerne og aftager jævnt ind i Bugten; paa Banken Ø. for Havnen er der
to røde Lanterner (Flammens Højde 30 og 60 F.). — S. for Hammer Sø
ligger den smukke, af Skovpartier omgivne Gaard Hammersholm (se S. 32),
der før var Ladegaard til Hammershus, men 1744 solgtes for 1275 Rd. C.

Grundplan af Hammershus.

Skønt Sagnet har nævnt Valdemar I som den, der har opført Hammershus 1159
som et Værn mod Venderne, har dette dog ingen Sinde fundet Bekræftelse i
Historien, og det er vel hævet over al Tvivl, at Slottet først er bygget af Lunds Ærkebisp
ved Midten af 13. Aarh. under Stridighederne mellem Kirken og Kongen, saaledes
som det alt er omtalt S. 13, paa hvilket Sted ogsaa Slottets vekslende Skæbne i
de næste Aar er berørt. Efter at de kongelige Tropper vare blevne slaaede paa Øen
1259, besatte Ærkebispens Broder Andreas Erlandsen Hammershus. Det indtoges
vel af Kongen 1265, men 1276 blev det atter tillige med Øen overgivet til Ærkebispen.
Under de følgende Aars Stridigheder var Borgen et sikkert Tilflugtssted saavel for
Ærkebispen som for hans Forbundsfæller, Kongemorderne. Da Jens Grand 1294
undkom fra Fængslet i Søborg, søgte han først hertil, inden han drog til Rom.
Ogsaa den næste Ærkebisp Esger Juul havde sit sikre Tilhold her. Vel maatte han
ved Forliget i Helsingborg 1314 forpligte sig til ikke at vælge nogen Høvedsmand
paa Hammershus uden Kongens Samtykke og heller ikke yde fredløse Mænd Ly paa
Slottet; men 1317 flygtede han efter Bruddet med Kongen til Hammershus, hvor han
samlede en Hær og mange fredløse, ligesom han herfra satte Kongen i Band. Sidst
paa Aaret maatte dog Ærkebispen forlade Bornholm og flygte til Pommern og
derfra til Sverige, hvorefter Kongens Marsk Ludv. Albertsen (Eberstein) indtog
Hammershus 1319; ved Forliget i Roskilde 1321 gav dog Chrf. II det tilbage til Esger
Juul. Et Par Aar efter sluttede Ludv. Albertsen sig til Ærkebispen, men det lykkedes
Kongens Marsk Peder Vendelbo at indtage Hammershus 1325 efter 16 Maaneders
Belejring; 1326 kom det atter ind under Ærkebispestolen, og det forblev nu i dens
Besiddelse indtil 1522 (med Undtagelse af en lille Tid under Vald. Atterdag, se S.
14). Af Høvedsmænd og Landfogeder i denne Periode kunne nævnes Hr. Jep
Jensen (Galen) 1345, Hr. Jep Splid 1361, Hans Uf 1378, Aage Nielsen (Sparre)
1424—34, Hans Brostrup 1484 og 1493, Christiern van Hafn 1497 og Niels Jepsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>