Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roskildefreden Feb. 1658 afstodes Øen til Sverige, og April s. Aar kom en svensk Besætning
dertil under Kommando af Oberst Joh. Printzensköld, en dygtig og rettænkende Mand,
som vel maatte følge den svenske Regerings strenge Paabud om Paalæg af Skatter
og Udskrivning af Mandskab til den svenske Hær i Tyskland, efter at Krigen atter
var udbrudt med Danmark, men dog søgte at mildne Indbyggernes Kaar, saa vidt
han kunde. Men som Repræsentant for Fremmedherredømmet vendte dog
Befolkningens Had sig imod ham, og der dannede sig en Sammensværgelse mellem
Borgere i Hasle og Rønne under Ledelse af Præsten Poul Hansen Anker, Jens Pedersen
Kofoed o. a. De sammensvorne bleve yderligere opmuntrede til Opstanden ved et
af Fred. III 8/11 udstedt aabent Brev, hvori der tilsagdes Bornholmerne flere
Privilegier, og 8. Dec. 1658 blev Printzensköld, som havde forladt Hammershus i
Tjenesteanliggender, taget til Fange af de sammensvorne og skudt paa Storegade i Rønne af
Villum Klausen, hvorefter Hammershus overgav sig næste Dag uden Sværdslag.
Opstanden forløb i det hele taget temmelig ublodig (der blev vistnok kun dræbt 10
svenske), og Fortællingen om et Massemord („den store Svineslagtning“) har ingen
historisk Hjemmel. Kort efter sendte Beboerne en Deputation til Kjøbenhavn, og 29/12
1658 overdrog denne Øen til Fred. III og hans Arvinger som evig Arv og Eje, hvorfor
Kongen samme Dag tilsagde dem „saadanne Privilegier og Benaadninger, baade paa
Udskrivning, Skat og i andre Maader, hvorved Landets Bedste og Opkomst kan
søges“. Jan. 1659 kom der en dansk Besætning til Øen under den nye Kommandant
Michel Eckstein, der tilbageslog det eneste alvorlige Forsøg, som de svenske gjorde
paa at generobre Øen, da en svensk Flaade 4/7 vilde gøre Landgang ved Allinge (om
Opstanden se J. A. Fridericia, Adelsvældens sidste Dage, S. 391 fl. og 485 fl. og
M. K. Zahrtmann, Hist. Tidsskr. 6. R. V Bd. S. 223 fl. og 7. R. I Bd. S. 129 fl.).
Vedrørende de i Dec. 1658 tilsagte Privilegier udstedtes der 3/5 1659 et nyt kgl.
Brev, der i al Almindelighed bekræftede det første Løfte og kun fastslog, at Kongen
aldrig vilde overgive Øen til Sverige; dette Brev bekræftedes af de følgende Konger
12/2 1701, 7/12 1731 og 7/2 1747. Der tilstodes vel Bornholmerne en Del Lettelser i
Skatter og Udskrivninger; men da de havde ventet mere af „Privilegierne“, var der
i den følgende Tid, særlig i 18. Aarh., en Del Utilfredshed paa Øen. Endelig udkom
21/9 1770 en „Forklaring paa de Bornholms Indbyggere givne Privilegier“, der fastslog
Fritagelse for Soldatertjeneste uden for Øen og en Del Skattebegunstigelser (se S. 10).
I 19. Aarh. har især den ovenfor (S. 8) omtalte Udskiftning af Markjorderne haft
stor Betydning, idet herved de hidtil øde Oredrev (Højlyngen og Strandmarkerne)
aabnedes for Opdyrkning, dels til Skov-, dels til Agerbrug. Stormfloden Nov. 1872
hjemsøgte særlig Havnene paa Nordøstkysten, hvis Klippepartier den delvis ændrede.
Der fulgte derefter betydelige Havneanlæg, væsentlig ogsaa som Følge af, at Fiskerne
gik over til Brugen af Dæksbaade; næsten alle Fiskerlejerne have faaet deres Havne
nybyggede og udvidede. — Af senere Begivenheder, der have berørt Øen, kunne nævnes,
at en svensk Flaade strandede ved Øen Dec. 1678, ved hvilken Lejlighed 1200
Mennesker omkom, og at de svenske atter Nov. 1679 lede et Skibbrud ved
Sydkysten, og da skulle endog 3000 Mennesker være omkomne. Af Kongerne have
Chr. IV et Par Gange, Chr. V 1687, Kronprins Chr. Fred. (Chr. VIII) 1824, Fred. VII
1833, 1847, 1851 og 1856 og Chr. IX 1876 besøgt Øen.
Øens isolerede Beliggenhed har bevirket, at Beboerne længe have bevaret noget
ejendommeligt saavel i Sprog som i Skikke og Klædedragt. Sproget har saaledes
beholdt mange Ord og Former fra det gammelnordiske, ogsaa fra det plattyske Sprog,
og i Tonefaldet har det en Del Lighed med det skaanske. Meget af det særegne i
Skikke og Klædedragt er dog nu ved at forsvinde, særlig efter at Hærloven af 1867
har bragt de unge værnepligtige i nær Berøring med Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
