Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Eberstein) 1319 Bornholm med Hammershus fra Ærkebispen, og Kongen gav Marsken Øen i
Forlening. Men 1321 maatte Chrf. II atter overgive den til Ærkebispen. To Aar efter
sluttede Marsken sig til Oprørerne og blev af Ærkebispen udnævnt til Høvedsmand
paa Hammershus, hvor han dog blev belejret af de kgl. Tropper under Marsken
Peder Vendelbo og efter en tapper Modstand maatte overgive sig. Men det varede
ikke længe, inden Bornholm atter kom ind under Ærkebisperne, og disse havde den nu
i omtrent 200 Aar i saa godt som uafhængig Besiddelse, idet de gave eller
bekræftede Love, indsatte Embedsmændene, udstedte Adelsbreve, gave Købstæderne
Privilegier osv. Vel bemægtigede Vald. Atterdag sig Øen 1360, men kort efter gav han
den tilbage til Ærkebispen, dog paa den Betingelse, at Kronen maatte inddrage den,
naar den fandt for godt. Det var denne Ret, som Chr. II 1522, rigtignok trods
Gejstlighedens Protest, benyttede sig af. Dermed var dens Herredømme paa Øen forbi.
Havde Kirken været en myndig Herre for Øen, fik den dog snart en strengere
i Lübeckerne. De havde allerede 1510 gjort et Plyndringstog til Bornholm og
huseret saaledes, at Jens Holgersen Ulfstand skrev til Kongen, at de helt havde
hærget Øen; 1522 kom de igen og indtoge Hammershus, og da de i Stridighederne
imellem Chr. II og Fred. I stillede sig paa den sidstes Side, bortforlenede denne 1525
Øen til Lübeckerne paa 50 Aar for det Tab, de havde lidt ved Indtagelsen af
Gotland, som de overgav til Danmark; Kongen beholdt dog Overhøjheden over
Bornholm og den saakaldte gejstlige Jurisdiktion, saa at han kunde holde en Foged og
Landsdommer paa Øen og paadømme Indbyggernes Klager over de af Lübeckerne
indsatte Fogeder. Af disse er især Berent Knop (1525—43) sørgelig bekendt i Øens
Historie for sine Udsugeiser. Under Grevens Fejde søgte Indbyggerne 1535,
opmuntrede af Kongen og under Ledelse af den kgl. Landsdommer Mogens Uf, at
afkaste Aaget, men bleve slaaede paa Egla Enge S. for Aakirkeby, og Chr. III maatte
ved et Forlig i Hamburg 1536 indrømme Lübeckerne 50 Aars Forlængelse af
Forleningstiden (altsaa til 1625). Knops Plagerier begyndte paa ny. En ikke mindre
daarlig Klang har Navnet paa en af de følgende lybske Fogeder haft, nemlig
Schweder Kettingk (1556—73); men det er vistnok til Dels med Urette. Under den
nordiske Syvaarskrig, der var en haard Tid for Bornholm, og som for en Del førtes
i Farvandene omkring Øen, gjorde han i alt Fald Danmark flere betydelige Tjenester
og forsvarede Øen tappert, saaledes 1565 og 1566 mod de svenske Flaader, og han
søgte at lette Beboerne for de haarde Skatter og Udskrivning af Mandskab; Kongen
viste ham ogsaa stor Naade, bl. a. ved 1565 at udnævne ham til sin
Jurisdiktionsfoged paa Øen. Men Dobbeltstillingen som Lübecks og Kongens Embedsmand var
ikke holdbar i Længden og hidførte Kettingks Afskedigelse, først som Kongens Foged
1571 og 1573 som lybsk Foged, efter at der stærkt var klaget over hans Optræden
paa Øen. Aar 1576 inddrog Fr. II Øen trods Forliget i Hamburg og Lübeckernes
Bestræbelser for at beholde den, og dermed ender „Kræmmerregimentet“ (se M. K.
Zahrtmann, Lybækkerne paa B., i Museum 1894 2. Hbd. S. 340 fl.).
De følgende 70 Aar hengik i Ro for Øen, der lidt efter lidt kom til Kræfter
igen, om ogsaa den i disse Aar flere Gange hjemsøgtes alvorligt af Pesten, nemlig
1602, 1618, da omtr. 5200 Mennesker døde, og 1653—54, da Soten krævede omtr.
4500 Ofre (i 14. Aarh. rasede den sorte Død saaledes paa Øen, at den efter Sagnet
næsten blev affolket). Under Krigene med de svenske ved Midten af 17. Aarh. kom
der nye Ulykker over Øen. Aar 1645 gik Svenskerne under Wrangel i Land paa Øen,
uden at den af Chr. IV oprettede Milits, der styredes af uduelige og landsforræderiske
Officerer, kunde udrette noget; Neksø blev plyndret, og Hammershus under Lensmanden
Holger Rosenkrantz til Glimminge overgav sig efter en Eftermiddags Beskydning. Ved
Brømsebrofreden tilbagegav dog Sverige Bornholm til Danmark. Men ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
