- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
8

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have derfor haft visse Forrettigheder; nogle af disse, som Frihed for Landgilde og for
Kendelse ved Ejerskifte, ere endnu bevarede. Benævnelserne „Stæl“, „Kirkebo“ og
Gildesbo“ paa særegne Jorder — de sidste vare Jorder, der if. gml. Vedtægt maatte
yde visse Mængder af Brændevin, Øl, Tobak osv. til Sognets Bønder eller
Gildesbrødre paa deres aarl. Samlingsdage — have nu kun historisk Betydning.
Gaardenes Udmarker tilhørte tidligere Kongen, men Indbyggerne havde Ret til at benytte
dem til Græsning, Lyngskæring osv.; 1832 (kgl. Res. af 30/5 1832) blev dette
Fællesskab hævet, saaledes at Indb. fik Erstatning for Brugsretten; senere ere disse
Forhold nærmere blevne ordnede ved den fuldstændige Udskiftning 1848 og ved Resol. af
6/5 1850 og Lov af 9/2 1866. — Bornholm er fritaget for Kongetiende, og
Præste- og Kirketiende ydes in natura med et for hvert Sogn bestemt Kvantum. — Den
tidligere Forordning af 14/10 1773, der fastsatte visse særlige Bestemmelser for
Selvejergaardes Arv paa Bornholm — bl. a. at Gaarden skulde gaa i Arv til den yngste
Søn, „Gaarddrønten“, derimod til den ældste Datter, hvis der kun var saadanne —,
er hævet ved Lov af 8/1 1887.

Søfart og Fiskeri have meget stor Betydning, større end i noget andet Amt,
idet 91,1 p. m. have deres Erhverv derved. Ved Udgangen af 1896 var Bornholms
Handelsflaade
190 Skibe med en Drægtighed af 8900 Tons, deraf 10 Dampskibe
med 1385 Tons, og desuden 617 Baade paa 4 Tons og derunder. Samme Aar
udførtes der til Udlandet fra øen af vigtigere Varer 425 Stkr. Hornkvæg, 158,435 Pd.
Fisk, 109,650 Pd. Hvede, 30,340 Pd. Rug og 3,463,940 Pd. Byg, alt uformalet, og
4678 Td. Kartofler. Ved det ligesom i gamle Dage vigtige Fiskeri fanges især Sild,
der er Hovederhvervet for de mange smaa Fiskerlejer, og som udføres baade i røget
og saltet Tilstand (navnlig er Silderøgningen bleven til en hel Industri), samt Laks,
der udføres baade fersk, røget og saltet, og Torsk. Sildefiskeriet foregaar især om
Sommeren, Laksefiskeriet om Vinteren. If. Fiskeriberetningen udgjorde Fiskernes
Antal 1896 589, med 24 Opkøberkvaser, 159 Dæksbaade, 123 Damjoller og 241
mindre Fartøjer; Fangsten havde en Værdi af 309,585 Kr.

Ogsaa Industri og Haandværk indtage en ret betydelig Plads i Sammenligning
med andre Amter. Navnlig er det Forekomsten af forskellige Mineralier, der giver
Anledning til mangeartet Virksomhed. Kulbrydningen, der vistnok har taget sin
Begyndelse i 1. Halvdel af 18. Aarh. [1], men først fik større Betydning i Midten af 19.
Aarh., og som længe kunde betale sig paa Grund af Øens Fattigdom paa Tørv — Hasle
Kulværk, Kulværket ved Mundingen af Bagaa og Sorthat Kulværk, alle mellem Hasle
og Rønne —, er nu rigtignok opgiven paa Grund af Kullenes ringe Brændselsværdi
(3½ Td. bornholmske Stenkul udvikle samme Varme som 2 Td. engelsk Stenkul); i
Aarene 1830—35 var den aarlige Produktion gennemsnitlig 21,350 Tdr.; den største
Produktion ved det 1876 nedlagte Hasle Kulværk var 41,100 Td. i 1850;
Kulværket ved Bagaa, der nedlagdes 1880, producerede 1876 42,000 Td., ved Sorthat
Kulværk, nedlagt 1868, naaede Produktionen 26,000 Td. i 1857. Ogsaa Brydningen
af Feldspat-Kvartsen — Feldspat benyttes ved Glas-og Porcellænsfabrikation —
der findes flere Steder, saaledes ved Jons Kapel paa Vestkysten og ved Listed ved
Svaneke, er nu ophørt paa Grund af den stærke Konkurrence fra Norge. Derimod
udbyttes, især fra 1870’erne, stadig mere og mere et fra Feldspat-Kvartsen stammende
Forvitringsprodukt, nemlig det kvartsholdige Kaolin (Porcellænsjord), som findes
langs Vestranden af Graniten i Nærheden af Rønne. Allerede fra Slutn. af 18. Aarh.
hentede man Kaolin til Brug ved den kgl. Porcellænsfabrik; men det er først, efter


[1] Allerede 1640 havde dog Chr. IV sendt Skotten Robert Weight til Bornholm for at søge efter
Kullag; men det førte ikke til noget Resultat. Ligesaa frugtesløs var samme Aar
Udsendelsen af en „Guld- og Sølvertspolerer,“ der skulde søge efter „Malmerts“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free