Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
454 Td. bornholmsk (313 alm.). Hartkornet i Landdistrikterne fordelte sig
saaledes, at der fandtes 86 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og
derover med 1390 Td., 1345 Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 6053
Td., 2393 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 722 Td., samt forskellige
andre Jordlodder med i alt 160 Td. Hrtk. — alt bornholmsk Hrtk. Endvidere
var der 1112 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 1267 med
7023 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 164 med 420 Td. Hrtk.
Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte. Egentligt Fæste findes ikke
paa Øen, og Arvefæsteforholdet har kun en ringe Udbredelse. Af Husene vare
3504 med 721 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1112
jordløse; endvidere 1 Lejehus med 0,9 Td. Hrtk.
Folketallet var 1/2 1890: 38,761 (1801: 19,507, 1840: 25,199,
1860: 29,304, 1880: 35,364); deraf havde Købstæderne 15,998 og
Landdistrikterne 22,763. Amtet er noget svagere befolket end Øerne
i Gennemsnit, men af disses Amter er det dog kun Kjøbenhavns og Fyns,
som have en større Befolkning pr. □ Mil; dette er en Følge af de i
Forhold til Arealet talrige Byer. Paa 1 □ Mil kom i 1890: 3657 Indb.
(66,44 Paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser,
saaledes at til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men ogsaa hele deres
Husstand, viser det sig, at 1453 levede af immateriel Virksomhed
(Embeds-og Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sagførere, Videnskabsmænd osv.),
15,330 af Jordbrug, 99 hørte til Gartnernes Klasse, 2340 til Fiskernes,
11,002 til de industridrivendes, 2238 til de handlendes, 1189 til de
søfarendes; endelig var der 2668, som henhørte til Gruppen „andre Erhverv“
(Daglejere), 1780 levede af deres Midler, og 662 vare under Fattigvæsenet
eller det offentliges Varetægt.
Landbruget er Øens vigtigste Erhverv, om det end ikke har en saa stor
Betydning som i andre Amter; Bornholms og Frederiksborg Amter staa i denne Henseende
temmelig ens; Kjøbenhavns Amt tæller dog endnu færre, der ernære sig ved
dette Erhverv. Landbruget stod længe tilbage for det øvrige Lands baade med
Hensyn til de anvendte Redskaber og til hensigtsmæssig Drift; men i de senere Aar
har det været i stærk Opkomst, og det maa nu siges at staa paa Højde med det
øvrige Lands. Det er for øvrigt ejendommeligt for Øen, at den ikke har egentlige,
af Landbrugere beboede Bondebyer — men nok Fiskerlejer —, idet Gaardene ligge
spredte, dog ofte i Strøg eller Rækker, som da i Regelen have et fælles Navn, almindeligt
endende paa -by. Af andre Ejendommeligheder ved Landboforholdene kunne nævnes:
Gaardene, der næsten alle ere Selvejergaarde, benævnes i hvert Sogn med Tal,
(1., 2., 3. Selvejergd.). Den derefter almindeligste Benævnelse for Bøndergaardene
er „Vornedegaarde“, et Navn, der har sin Oprindelse fra den Tid, da Ejeren
af Gaarden var „Vorned“ uden for øvrigt at være indskrænket i sin personlige Frihed.
En Del af disse saavel som af Selvejergaardene vare tidligere Fæstegaarde, der
tilhørte Kongen; men 1744 afhændedes de til Selvejendom. Ogsaa Vornedegaardene
benævnes i hvert Sogn med Tal. Nogle af Selvejergaardene, for det meste de største
(uden Tal), kaldes „Proprietærgaarde“; de have før været ejede af „Frimænd“ og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
