Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smaa Lunde, dels er sammenhængende, særlig paa Højlyngen (Almindingen), ligesom
Sognenes Udmarksjorder efterhaanden ere blevne beplantede. Skovene bestaa af Birk,
Eg, Avnbøg („Hvidbøg“), Æl og Ask; Bøgen, som er indført i Beg. af 19. Aarh.,
trives godt; desuden findes der store, af Staten og Kommunerne med Gran, Fyr og
Lærk beplantede Arealer; Ædelgranen lykkes særlig godt i Almindingen. Morbærtræet
trives udmærket; Kirsebærtræet vokser vildt; flere Arter Røn, som ellers ikke findes i
Danmark, forekomme her, saaledes Akselbærtræet (Sorbus aria); af Buske vokse
særlig frodig Hvidtjørnen, der ofte optræder som Træ, Hasselen og Hylden; en for Øen
særegen Plante er en Anemoneart („Anemone apennina“), der ellers kun forekommer i
Schweiz og paa Apenninerne; der er Rigdom paa Engblomster og Orchideer; paa de
nøgne Klipper træffes ofte Mispelen. — Med Hensyn til Dyreverdenen maa mærkes,
at der ikke findes Kakerlaker, Muldvarpe, Maarer og Ildere (Egernet er først indført
i de sidste Aar), lige saa lidt som Storken fæster Bo her. Derimod er der Rigdom
paa Nattergale, af Indbyggerne kaldt „Fjeldstavne“, og især paa Raager
(Kornkrager); ogsaa Vandrefalken, Nøddekrigen og Tejsten („Mulen“, især ved Hammeren)
forekomme, ligeledes stundom den i det øvrige Danmark sjeldne Ellekrage; ved
Klipperne paa Nordøstkysten og paa Smaaholmene ved Christiansø træffes Edderfuglen
(„Aaboen“). Det tidligere talrige Kronvildt er for længe siden udryddet (indtil
Slutningen af 18. Aarh. fandtes endnu Hjorte; under Chr. IV skal der i eet Aar være
ført 230 fældede Hjorte til Kbh.); i de senere Aar er der indført Raavildt, ligesom
der ogsaa er gjort Forsøg med Agerhøns, Fasaner og Tjurer. Tidligere fandtes der
nogle halvvilde Heste af en egen lille Race („Lyngøg“, meget lig de gotlandske Ponyer),
men de ere nu helt forsvundne. Hugormen er meget almindelig. — Klimaet er omtr.
som i det øvrige Danmark; dog er Øklimaet paa Grund af Øens frie Beliggenhed i
Havet endnu mere udpræget: Foraaret kommer omtr. 14 Dage senere; Regnmængden
er noget mindre. Klimaet paa Højdedraget, særlig i Almindingen og der omkring, er
noget barskere end paa det øvrige af Øen.
Med Hensyn til Frugtbarheden maa det bemærkes, at
Hartkornsudregningen paa Bornholm afviger fra den i det øvrige Danmark
anvendte; thi medens man der ved at dividere Summen af det boniterede
Areal (reduceret til Normaljord efter Takst 24) med Summen af Hartkornet
efter Matriklen af 1688 fik som Resultat, at der skulde gaa 72,000 □ Al.
Normaljord paa 1 Td. Hrtk., beregnede man det paa Bornholm ved at
dividere Øens Hartk. efter Matriklen af 1664 ind i det boniterede Areal, og
1 Td. bornholmsk Hrtk. kom derved kun til at indeholde 49,600 □ Al.
boniteret Areal, saaledes at den omtr. er lig 2/3 (nøjagtig 31/45) Td. Hrtk.
i den øvrige Del af Landet. Der gaar gennemsnitlig 12 Td. Ld. paa 1 Td.
bornh. Hrtk., og omsættes dette til alm. Hrtk., gaar der 17½. Bornholm
er saaledes Øernes mindst frugtbare Amt, og det staar nærmest ved Jyllands
frugtbareste Amter, dog lidt over dem. I øvrigt maa man erindre, at
Jorderne ere af saa uensartet Beskaffenhed, at man paa Landejendommene, som
i Sammenligning med Landets andre Amter ikke ere store, kun finder faa
Td. Ld., som have ens Bonitet.
Amtets Størrelse er 10,6 □ Mil (583,4 □ Km.). Det er det mindste
af Øernes Amter, ikke engang halvt saa stort som det næstmindste,
Kjøbenhavns Amt. Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,49 □ Mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
