Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(ofte 10—20 F. tykt) Lag af Sand og Ler, der gør Jorderne ret frugtbare;
frugtbarest er Skiferterrænet, hvilket for en Del skyldes den Omstændighed,
at Skiferen let ved Forvitringen omdannes til Ler [1].
Foruden disse to Dannelser, Grundfjældet og Sandstens-Skiferpartiet, findes
en tredje, Juraformationen, der fortrinsvis bestaar af Lag af hvid
Sandsten og Kul, dog ogsaa af forskellige gode Lerarter, saaledes ildfast
Ler, der anvendes til Lervarer og Mursten, og Jærnsten, der indeholder
indtil 37 pCt. Jærn. Denne Dannelse er lejret langs Vestkysten fra Hasle
mod S. over Rønne og videre langs en Del af Sydkysten. Da Sandstenen
let forvitrer og forvandles til Sand, giver den Anledning til Dannelsen at
Flyvesandsstrækninger, hvilke findes paa en stor Del af Vestkysten
mellem Hasle og Rønne (Sandflugten med Hvideodde N. for Rønne) og paa
Sydkysten fra Raghammer- til Dueodde, hvor der er ret betydelige Klitter,
ligesom Flyvesand ogsaa træffes mod N. ved Hammeren („Sandhammeren“).
Man har nu ved Beplantning hindret Flyvesandet i at udbrede sig videre.
Kullagene, som have givet hele Formationen Navn af „den bornholmske
Kulformation“, ere lejrede i meget uregelmæssige Lag, saa at Bearbejdelsen
deraf meget besværliggøres; nu udbyttes de heller ikke mere (se ndfr.), da
Kullenes Brændselsværdi er ringe. — Endelig forekommer Kridtformationen
(ældre Grønsand) pletvis N. Ø. for Rønne paa en Strækning mellem
Graniten og Juraformationen og S. Ø. for Rønne ved Sydvestkysten i
Nærheden af Fiskerlejet Arnager, det sidste Sted indeholdende en hvid, lerblandet
Kalksten, Mergel og Grønsandsten.
Bornholm er meget rig paa Vandløb, som ofte bane sig Vej i dybe,
snævre Dale, og hvis Bredder ere bevoksede med Træer og Krat. Men de
ere alle smaa, særlig de, der fra Højlyngen søge ud mod N. Ø. og Ø., da
Hovedvandskellet ligger nærmest ved denne Kyst. Det længste her er Kampelykke
Aa, der udspringer lidt N. for Ruts Kirke og falder ud lige N. for Allinge;
af andre Vandløb paa Østkysten nævnes Bobbeaa, Kobbeaa, Kjelds Aa
(Kjeldseaa), Gyldens Aa og Vaseaa. Af Vandløbene paa Vestkysten nævnes
Bagaa og Blykobbeaa, der begge falde ud mellem Hasle og Rønne. Til
Sydkysten løbe de største, nemlig Læsaa, Grødby Aa og Øle Aa; den sidste,
der er Øens største Aa, løber Vest for Paradis- og Helvedesbakkerne,
Slamrebjærg og Rispebjærg. Øen har kun faa Søer, og de ere alle smaa; den største
er den ved Nordspidsen liggende Hammer Sø, henved 20 Td. Ld. (Ølene
mod S. paa Højlyngen er nu hovedsagelig kun Mose).
Til Øens Naturskønhed bidrager væsentlig den rige og ejendommelige
Planteverden. Omtr. 1/5 af hele Arealet er bevokset med Skov, der dels ligger spredt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
