Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
812
Præs to Amt.
Valdemar Atterdag, hvis Navn knyttes til dette hans Yndlingsslot. Han blev begravet
i Slotskirken; men senere lod Margrethe hans Lig bisætte i Sorø. Det var denne
Konge, der opførte Gaasetaarnet (se ndfr.), den eneste Bygning, der har boldt sig, og
paa hvilket en Gaas endnu knejser som et Minde om Kongens spottende Sammenligning
mellem de 77 Hansestæder, der havde erklæret ham Krig, og en Flok skrigende Gæs.
Af Slottets Høvedsmænd kendes Niels Bosen 1287, Jakob Spikidunæ, Markvard
Stove senior 1342, Arvid Knap 1351 og 1356, Fikke Moltke 1362, Peder Nielsen
1364, Hans Therbach ei. Tyborg 1369 og 1370, Fikke Moltke 1371, Cort Moltke
1376 og 1384, Fikke Moltke 1392, Jep Brymle 1423- 24, Henning van Hafn 1439,
Fru Abel, Gos van Hitzackers Enke, 1462, Henrik Mogensen 1486, Jørgen Parsberg
1494—1500, Torben Bille 1502—12. Senere ere særlig Hr. Henr. Gøye, Peder Oxe,
Chrf. Valkendorf? og Arild Huitfeldt at mærke.
Allerede i Begyndelsen af den nyere Tid sjnies Slottet at have været i Forfald,
om ogsaa det endnu i lang Tid havde Præget af Fæstning — 1540 og 1542
paalægges det Lensmanden at modtage Bøsseskytter (Bosser o: Kanoner) i Borgel eje, og
1555 faar Lensmanden Befaling til at indrette et Taarn paa Slottet til „at lade Krudt
Prins Jørgens Palais.
Efter et Vandfarvemaleri af J. Bruun, fra 1744, i Nationalmuseet.
i" —; ligeledes have baade Fred. 11 og Chr. IV holdt Residens her (^ 1582 fik
Lensmanden Brev om at forbedre Vordingborg Slot, da Kongen havde erfaret, at
„Huse og Mure vare meget forfaldne"; 12/2 1634 befaler Kongen Rentemesteren at
tilholde Overtømmermanden at begive sig til Vordingborg og „der besigtige tvende
Taarne, hvis Overdele ganske skal være brøstfældige, saa at det er at befrygte, at,
dersom de udi Tide ikke hjælpes, de da skal falde neder og gøre Skade paa de
andre Huse, som næst staae"). Men som Fæstning har det i alt Fald 1658 mistet
al Betydning, thi 12. Feb. kunde Karl X uhindret lande ved Vordingborg, hvor
Fredsunderhandlingerne paa Slottet med de to udsendte danske Rigsraader hurtig
bleve afbrudte. Da Fred. III ved Testamente havde bestemt, at Sønnen Prins Jørgen
efter hans Død skulde have Vordingborg Amt som Len paa Livstid, men Slottet var
i den Grad forfaldent, at der ingen passende Bolig fandtes, opførtes der 1671—73
paa den sydl. Del af Slotsgrunden og med Benyttelse af den gamle Borgs
Fundamenter et trefløjet Jagtslot i italiensk Stil med Façade mod S. og med en Mur i Stedet
for fjerde Fløj mod N.; samtidig istandsattes nogle af de ældre Bygninger, deribl. det
saakaldte Cancelli. Efter at Prinsen var rejst til England 1683 og var bleven gift med
Prinsesse Anna, stod dette Slot imidlertid saa godt som ubenyttet, og 1750 blev
det solgt til Gehejmeraad v. Osten, der afbrød Sidefløjene og senere solgte Resten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
