Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vordingborg.
811
Sørøverier, at Vald. I opførte Borgen her, og begge disse Konger døde her, Vald. I
12/5 1182, Vald. II 28/3 1241, den sidste kort efter, at han paa et Danehof i
Vordingborg havde udstedt Jydske Lov. 1 2. Halvdel af 13. Aarh. holdtes der flere
mærkelige Danehoffer og Rigsforsamlinger i Vordingborg, saaledes 1255, 1282, 1283 og
1284; ogsaa senere var Slottet Mødested i vigtige Anliggender ©Iler Opholdssted
for Kongerne, dog ikke saa hyppig som før, da Nyborg blev det sædvanlige Sted
for Danehofferne. Et Forlig afsluttedes i V. 3/2 1296 mellem Erik Menved og Hertug
Valdemar af Sønderjylland, hvorved denne atter maatte tilbagegive Kronen Als, Ærø
og Femern. Chrf. II og hans Søn Erik kronedes i V. 15/8 1324, og omtr. samtidig stod
Brylluppet her mellem Chrf.s Datter Margrethe og Markgreve Ludvig af Brandenburg.
I Vald. Atterdags förste Regeringsaar havde de holstenske Grever Vordingborg i
Pant, men 1346 kom det i Kongens Besiddelse; 1361 blev det forgæves belejret -af
Hansestæderne; 1392 sluttede Margrethe en Traktat her med de holstenske Grever;
1434—35 førtes her med Holstenerne og Hansestæderne langvarige Underhandlinger,
som endte med Freden i V. 15/7 1435; 1437 og 1438 holdt Erik af Pommern
Rigsdage her, hvor han forgæves søgte at faa Regeringen overdraget til sin Fætter, Hertug
Bugislav. Kong Hans, der var forelsket i Fru Edele, Lensmanden Torben Billes
Hustru (begge † 1512), opholdt sig jævnligt paa V.
Da Slottet i den senere Middelalder ophørte at være den sædvanlige Kongebolig,
gik Byen ogsaa tilbage. Dens Handel, som aldrig havde været videre stor paa Grund
af det ringe Opland, tog mere og mere af; kun som Overfartssted til Falster
bevarede den nogen Betydning. Vordingborg Færgegaard kaldes endnu op i 17. Aarh.
Huidengerfærge efter Huitanger eller Hvidenger, det gamle Navn paa Vordingborg
Bugt (se Hist. Tidsskr. 5. R. IV Bd. S. 729). Et Vidnesbyrd om Byens Fattigdom i
Beg. af den nyere Tid har man i, at Fred. II 1577 eftergav den Byskatten, og Chr. IV
eftergav den ligeledes 1604 nogle Restancer; 1585 skriver Kongen til Lensmanden
paa Vordingborg, at, da Borgerne i Vordingborg havde klaget over, at deres Kirke
var forfalden, og de savnede Midler til dens Istandsættelse, maatte de Kirker i Lenet,
som vare formuende, yde Hjælp. Desuden led den som andre Byer af ødelæggende
Ildebrande, saaledes 1718, 1729, det sidste Aar endog to Gange, og 1781. Aar
1672 havde den 736, 1769 765 Indb. En Institution, som i den nyere Tid gav Byen
en Del Anseelse, var Latinskolen, hvis Oprettelse maa antages at være sket
ved Reformationstiden, men som, saa vidt vides, nævnes første Gang 1555. Den
har dog aldrig været betydelig. I ældre Tid havde den foruden Rektor, der tillige
var Degn i Vordingborg, 2 Hørere, senere kun 1 Horer; ved de mindre Skolers
Inddragelse 1739 forbedredes dens Kaar. Fra gammel Tid fik 12 (senere 11) Disciple
Kost paa Slottet indtil midt i 18. Aarh., da de i Stedet fik Kostpenge. Aar 1806
blev den en Middelskole, o: den maatte kun forberede Disciple til Optagelse i de
lærde Skolers højere Klasser; 1819 fik den dog atter Dimissionsret, som den
beholdt til sin Ophævelse 1846. Skolen laa paa den gamle Kirkegaards Grund, hvor
der ved Midten af 18. Aarh. opførtes en nv Skolebygning; 1810 fik Skolen en ny
Bygning paa den nordl. Side af Kirketorvet; 1829 afløstes den atter af en ny; det
gamle Hus paa Kirkegaarden brugtes senere bl. a. til Materialhus for Kirken; det blev
nedrevet 1865. Som Rektorer kunne nævnes Sprogmanden Søren Poulsen Judichær
(1617—35), Ludvig Heiberg (1756—60), Fader til Digteren P. A. Heiberg — der er født
i Vordingborg 1758 og tog Eksamen ved Skolen 1774 —■ og Fr. O. Lange (1841—46),
Fader til Kunsthistorikeren Jul. Lange. Af Disciplene maa nævnes, foruden P. A.
Heiberg, Kritikeren og Sprogmanden Jac. Baden, hvis Fader ligeledes var Rektor her
(1731—38), og som fødtes her 1735. Byen var fra 1701, da Ry tierdistrikterne bleve
oprettede, Garnisonssted for et Rytterregiment, i hvilken Anledning der opførtes
flere Bygninger paa Slotspladsen; en Eskadron af 4. Rytterregiment laa her indtil 1866,
da den forflyttedes til Næstved; som Minde ses endnu „Rytterstalden" i Nygade.
I 19. Aarh. er Byen vokset betydelige især efter 1870, da Jærnbanen aabnedes og
Masnedsund, som for den Tid kun bestod af Færgegaarden og 3 Huse, efterhaanden
fremstod paa Ore og Måderne. — Hvorledes Nyraad Købstad (gml. Form Nyrot)
er opstaaet eller er kommen til at udgøre en Del af Vordingborg Kommune, vides
ikke. Efter lange Forhandlinger om, hvorvidt den skulde vedblive at være Købstad
eller overgaa til Landsognet, bestemtes det ved Res. af 31/12 1845, at den skulde
beholde sine Købstadsrettigheder.
I Vordingborg er, foruden de ovennævnte, Digteren M.-Goldschmidt født 26/10 1819.
Slottet og Slotsruinerne. Slottet skylder Valdemar I sin Oprindelse, og de
følgende Konger, særlig Vald. II have udvidet det og- forøget Befæstningerne for at
gore det til en værdig Kongebolig. Af de senere Konger i Middelalderen er det især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
