Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næstved.
801
Kælder og kamtakkede Gavle. — Næstved havde to milde Stiftelser, det S. 790 omtalte
Helligaands hus og et St. Jorgens Hospital for spedalske, der laa i
Landsbyen Aaderup (se S. 783) lidt S. for Byen. Hospitalet nævnes förste Gang 1261
og omtales senere af og til. I Anledning af en Klage fra Lemmerne over slet
Forplejning haves et interessant Kongebrev af 1492, hvori der træffes forskellige
Bestemmelser om de syges Røgt og Pleje; Hospitalsforstanderen forpligtedes endvidere
heri til at holde en Kapellan, som skulde læse tre ugentlige Messer i Kirken, og
han skulde optage i Hospitalet alle de spedalske, der fandtes i de Herreder, som
ydede Rente til det. I Beg. af 16. Aarh. var Hospitalet en kgl. Forlening. Efter
Reformationen er det sikkert henlagt til Helligaandshuset i Næstved, blandt hvis
Ejendomme 1631 nævnes 7 Gaarde i Aaderup og 3 Huse smstds., af hvilke et var
bygget paa Hospitalets Kirkegaard (der altsaa da var nedlagt). — Næstved havde
i Middelalderen 4 Gilder, et St. Olafs, et St. Eriks, et St. Gertruds og et Christi
Legems Gilde.
Næstved var i Middelalderen delt i 4 Kvarterer: Møllefjerding, mod N., Brofjerding,
mod V., Nørrefjerding, mod O., og Stueklintsfjerding, mod S.; de tre første Navne
tillige med Navnene paa de nu nedrevne Porte for Enden af Mølle-, Ringsted- og
Østergade have holdt sig op til vore Dage, Navnet Stueklintsfjerding benyttedes
endnu efter Midten af 18. Aarh. Aar 1274 indrømmede Erik Glipping Nakskov de
Rettigheder, som han selv og hans Forgængere alt havde indrømmet Næstved og
de andre Markedspladser i Sjælland; 1426 gav Erik af Pommern den Privilegium
som andre Købstæder i Sjælland; senere bekræftedes disse Privilegier 1441, 1449,
1451 (i det sidste Brev af Chr. I hedder det, at Byen skal være toldfri i Riget
Danmark „undtagen vore Fiskerlejer i Høsten" og skal bruge og nyde frit Fiskeri
udi Fjorden og der omkring), 1488 og 1593. Voldsomme Ildebrande nævnes 1271,
21—22. Apr. 1280 og 31. Maj 1297. Af historiske Begivenheder, der knytte sig til
Næstveds Navn, kunne nævnes; St. Rufini Dag (14/6) 1259 slog Fyrst Jaromar af
Rügen, der som Vasal af Roskilde Bispestol var indkaldt af Jakob Erlandsens Parti,
i Forbindelse med Bisp Peder Bang ved Næstved den sjællandske Almue, af hvilken
10,000 skulle være faldne. Aar 1298, St. Gereons Dag, lyste den pavelige Legat
Isarnus Ban i Næstved over Erik Menved. Aar 1344 (29/D sluttede Valdemar Atterdag
Forlig i Næstved med Grev Johan den milde af Holsten. Paa en Strækning af
Bankerne S. for Byen, kaldet „Husvolden", havde samme Konges Fjender anlagt en
Befæstning, som Kongens Hær stormede og indtog 1345 (i D. Atl. III S. 97 siges,
at der 1767 endnu saas nogle Levninger af denne Befæstning „i nogle Banker uden
for Sortebrødre"; 1833 mente man at være stødt paa den i „Store Mølles" Have).
Aar 1553 omtales (Kancelliets Brevbøger 1551—55, S. 273 og 282) et Oprør blandt
Borgerne i Næstved. Aar 1562 fik Næstved Byskatten for det forrige Aar eftergivet
paa Grund af den store Fattigdom i Byen.
Klostrenes Inddragelse efter Reformationen og de hanseatiske Købmænds
Fordrivelse (de skulle have haft deres Oplag og Kontor i et Hus i Kompagnistræde)
skadede Byen meget, og Handelen og Skibsfarten sygnede efterhaanden hen; men
den vedblev dog at høre til de betydeligere Provinsbyer i Sjælland; 1672 havde den
1853 Indb., 1769 var Tallet sunket ned til 1317 (1744 angives de næringsdrivende
Borgeres Tal til 182). I 19. Aarh. har den været i stadig og stærk Stigen.
Latinskolen i Næstved (se S. 794) er maaske oprettet ved Reformationstiden
og blev ophævet 1740; den havde tidligere 4, senere af Mangel paa Midler kun 3
Klasser. Rektor var Degn ved St. Peders, den ene af Hørerne var Degn ved St.
Mortens Kirke.
Næstved har været Garnisonssted fra Slutn. af 18. Aarh.
I Næstved ere bl. a. fødte Marcus Fr. Bang 1711, Biskop i Trondhjem 1773 til
sin Død 1789, og Digteren Ole Joh. Samsøe 1729, † 1796.
Litt.; A. Listov, N. i Middelalderen, i Herlufsholms Skoleprogr. 1872.
Trap: Danmark, 3. Udg. II.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
