Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
Præs to Amt.
dette, det ældste her i Landet bevarede Brev, i Aarb. for n. Oidk. 1882 S. 1 fl. og
1890 S. 287 fl.) i stærkt Afhængighedsforhold til dette Kloster hele Middelalderen
igennem, hvad der dog ikke synes at have hæmmet Byens Opkomst; i alt Fald var
Næstved en af Sjællands betydeligste Byer i Middelalderen, og ved
Reformationstiden regnedes den efter sin Byskat (300 Mark) og sit Bidrag til Leding som den
niende af alle Landets Købstæder; dens Handel, baade Landhandelen med det
omliggende Land, og Søhandelen og Fiskeriet i Fjorden og i Bælterne havde et
ret anseligt Omfang paa den Tid. Kongerne have flere Gange opholdt sig i Byen
i Middelalderen og have ejet Gaarde her; St. Peders Kloster overlod Valdemar
Atterdag en Grund til at bygge en Kongsgaard paa (om den er bleven opført, vides dog
ikke). Et yderligere Bevis paa Byens Betydning er, at den under Erik af Pommern
var Møntsted (se om Montergaarden S. 796); der udgik herfra flere Møntsorter,
hvoraf især de „næstvedske Sterlinge" eller „sjællandske Engelske" vare søgte for
deres Godhed. Ogsaa dens andre Klostre, milde Stiftelser og Gilder ere Vidnesbyrd
om dens store Udvikling.
Foruden St. Peders Kloster havde Næstved et Graabrødre- og et Sortebrødrekloster.
Graabrødreklosteret blev stiftet omtr. 1239 af Ærkebiskop Andreas Sunesens
Broderdatter, den for Munkevæsenet meget virksomme Grevinde Ingerd af
Regenstein. I Begyndelsen sogte imidlertid Skovkloster, der ejede en stor Del af Næstved,
at hindre dette ny Klosters Anlæggelse, og først 1270 tillod det Graabrødrene at
skaffe sig en Byggegrund i Byen og lovede at være dem behjælpelig med
Klosterets Oprettelse. Da Franciskanerordenen holdt Provincialkapitel her 1277, har
Bygningen i alt Fald staaet færdig. Det synes dog, som om Munkene allerede længe
forinden havde faaet Fodfæste i Næstved; thi 1261 betænktes de i et Testamente.
Klosterets Skæbne er iøvrigt lidet kendt. Med Skovkloster indgik Munkene
Broderskab; 1505 antoge de den strengere Ordensregel, Observantsen; 1531 afhændede
Guardianen i Klosteret, Per Olufsen, 4 Boder til Byen, og Aaret efter foregik
Klosterets Opløsning, væsentlig under Tilskyndelse af Rigshofmester Mogens Goye, der
hertil fandt Hjælp hos to frafaldne Munke. Klosteret med alt dets Tilliggende blev
overdraget Borgerne i Byen, mod at de af dets Renter skulde vedligeholde Byens
Helligaandshospital; selve Bygningen, som laa ved Axeltorvet nær ved det gamle
Raadhus, blev nedreven og en Kag efter Sigende opsat paa dens Plads. Dog fik
Klosterkirken Lov til at staa indtil 1553, da det tillodes Borgerne at anvende dens
Sten til Raadhuset og dens Tommer til Skibsbroen, medens Pladsen, hvorpaa den
stod, skulde lægges til Torvet (ved Opsættelsen af Mindestøtten for Fr. VII 1870
stødte man paa dens Fundamenter). — Sortebrodreklosteret blev grundlagt
1242, som det synes ogsaa under Indsigelse fra Benediktinernes Side i Skovkloster.
En af dets förste Priorer var Munken Olaus, en udmærket Skribent (Forfatter til en
Kommentar over Lucas’ Evangelium og til nogle Prædikener) og Administrator; som
Provincialprior styrede han 1282—1302 „Provinsen Danmark"; 1431 nævnes Prioren
Peder Arildsen. Aaret efter havde Klosteret nogle Stridigheder med Skovkloster,
men 1434 fik det ved Mageskifte med Skovkloster nogle Grunde, mod at en af dets
Munke paa Forlangende skulde prædike i Skovklosters Kirke. Först ved
Reforma-tionsaaret kan Klosterets Opløsning antages at have fundet Sted, da det endnu
bestod 1535, under Styrelse af Prioren Folmer Lauritsen. Senere blev det en lille ufri
Herregaard; det var her, at Fru Birgitte Gøye tilbragte sine sidste Leveaar og døde
(se S. 752). Klosteret havde sin Plads lige Q. uden for Byen, nær ved Riddergade,
og var if. en Indskrift paa Muren ombygget 1527. Som omtalt S. 792 blev Gaarden*)
1823 solgt til den Ostenfeldtske Stiftelse og nedreven 1840; if. den omtalte,
bevarede Tegning stod der da endnu af Klosterbygningerne to Fløje, i to Stokværk med
•) Aar 1552 blev Fru Sophie, Axel Brahes Efterleverske, forlenet med Sortebrødrekloster;
1564 fik Sibylle Gyldenstjerne, Eskild Gøyes Hustru, Skøde paa Sortebrødrekloster; det var
hende, der overlod Fru Birgitte Gøye Gaarden til Bolig. — I Slutn. af 17. Aarh. havde
Sorte-brødregaard Ejere fælles med Fodbygaard (se S. 748), indtil Fr. Schrøder 1711 solgte den
for 5500 Rd. C. til Fru Charl. Amalie Gøye, Manderup Dues Enke, der atter giftede sig med
Chr. Rantzau til Rosenvold, og denne afhændede 1728 Gaarden (Hovedgaardstakst 14i/2,
Bøndergods 61 Td. Hrtk.) til stud. theol, (senere Borgmester) Niels Rasmussen, hvis Enke solgte den
1751 for 6140 Rd. C. til Kaptejn Ulrich Gjøring. Denne solgte den 1757 til Broderen Joh. Fr.
Gjøring, der 1766 solgte den til Kmhr. Baron Fr. Vilh. Wedel, som 1767 afhændede den til
Overhofmesterinde Karen Huitfeldt († 1778), hvorefter Gaarden skødedes til Justitsraad Oluf
Stampe til Skjørringe, som 1782 solgte den for 7000 Rd. til Kmhrinde Marie Christine
Bering-skjold († 1783), hvorefter den gik over til hendes Sønner Ditlev og Thomas Wedelsparre, af
hvilke den sidste fik hele Gaarden 1784. Derpaa købtes den 1798 for 6500 Rd. af Kmhr.
Baron Wedel-Jarlsberg. Senere ejedes den af Familien Kaas; det var en Frøken Kaas, der
1823 solgte Gaarden til den Ostenfeldtske Stiftelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
