Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 175 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Sognet Byerne: Skibby (gl. Form Skipby) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Apotek, Distriktslæge, Arbejds- og Forsørgelsesanstalt (oprettet 1869,
Maksimalbelægning: 100), Højskole, oprettet 1868, et Par Aar efter nedlagt,
privat Realskole, Kro, Fællesmejeri og Postkontor; Manderup; Bonderup;
en Del af Røgerup. En Del Huse ere beliggende paa Skibby Old og Bonderup
Old, — Gaarde paa over 12 Tdr. Hartk.: Lindegd, der ejes af
Krabbesholms Besidder, (16¼ Tdr. Hrtk., 145 Tdr. Ld., hvoraf 23 Skov og
Have, Resten Ager og Eng; 3¼: Tdr. Hrtk., omtr. 30 Tdr. Ld., ligger i
Sæby Sogn, Kbh. Amt), to Gaarde i Skibby, nemlig Christinelund (tidligere
Lejegd., 12 Tdr. Hrtk., 100 Tdr. Ld., hvoraf 2 Skov og Have, Resten
Ager og Eng) og
Haughøjgd. (omtr.
13½ Tdr. Hrtk., 132
Tdr. Ld.) og en Gaard
i Manderup
(Arvefæstegd., 13½ Tdr.
Hrtk., 110 Tdr. Ld.,
alt Ager og Eng).

Skibby S., der udgør
en egen Sognekommune,
hører under
Horns Herreds
Jurisdiktion (Frederikssund),
Roskilde
Amtstue- og Skibby
Lægedistrikt, 2.
Landstingskreds og Frederiksborg
Amts 5. Folketingskr.
samt 1. Udskrivningskreds’
96 Lægd. Kirken
tilhører Stamhuset
Egholm.

Skibby Kirkes Indre.

Skibby Kirke er den
anseligste i Horns Herred
(vist fra 1. Halvdel af
12. Aarh.). Den har den
sædvanlige Grundform,
Skib, firkantet Kor og
Korrunding, og er
opført af Fraadstenskvadre
i ren Rundbuestil. Korrundingen er prydet med Lisener og smaa Rundbuer. I 14. Aarh.’s
1. Halvdel er Koret, der ligesom den øvrige Kirke oprindelig havde Bjælkeloft, blevet
overhvælvet, noget senere har Skibet faaet Hvælvinger; men da det er meget bredt,
har man indbygget en Række Piller i Kirkens Midtbue til Bærere for dem. Taarn
og Vaabenhus ere senere Tilføjelser af Mursten. Kirken er (1868) bleven beklædt
med Cement, afstribet i Kvadre. Det Krucifiks, som har afløst den ældre Altertavle
fra 1608 (med Bülow- og Grubbevaaben og inddelt i Fyldinger med paamalede
Skriftsprog; slet opmalet i nyere Tid), er udført i Egetræ i romansk Stil af Aarsleff
efter Tegn. af Mart. Borch. Hvad der dog giver Kirken særlig Betydning, er dens
Kalkmalerier, opdagede 1855 og oprindelig istandsatte paa Worsaaes Foranstaltning
af Maleren Zeuthen. Paa Korhvælvingen ses Marie Bebudelse, Lidelseshistorien,
Dommedag, St. Mortens Legende og Dødens Triumf. Derunder paa Korbuen er malet
en Bort med sammenslyngede Drager. Uagtet Billederne ere højst naive og svage i
Tegningen, have de megen Betydning i kulturhist. og dekorativ Henseende. Men de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>