Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebiskop Eskil, medens han 1134–37 styrede Roskilde Stift, have grundlagt Klosteret;
men denne Tradition, som kun synes at bygge paa Navnet „Eskilsø“, er sikkert
urigtig. Allerede ved Midten af 12. Aarh. forfaldt Klostertugten, og Absalon indkaldte
da (omtr. 1165) Kanniken ved St. Genovefas Kloster i Paris, Vilhelm, for at
genoprette Ordenslivet. Paa Eskilsø stod Klosteret nu kun en kort Tid; da det truedes
ved Farer fra Havet, og da Proviantering ofte var vanskelig, blev det omtr. 1175
flyttet til Tjæreby Sogn, hvor Æbelholt Kloster grundlagdes (se S. 100). Dog vedblev
dette hele Middelalderen igennem at have en Ladegaard paa Eskilsø, vel til Dels som
Følge af Abbed Vilhelms Forbud mod, at Stedet maatte sælges fra, fordi det var meget
nyttigt til Frugtavl og Græsning. Nu er Klosteret paa Eskilsø forsvundet; men af
Klosterkirken er der bevaret ikke ubetydelige Rester, hvoraf ses, at den har været
en 90 F. lang Bygning, med Forhal, Skib, Kor og Korrunding. De 3 F. tykke Mure,
som paa nogle Steder staa igen i en Højde af omtr. 4 F. over Jorden, ere byggede
af raat tilhugget Kamp (se H. Olrik, Danske Helgeners Levned, Kbh. 1894, S. 228).
Hovedgaarden Selsø tilhørte i Middelalderen Roskilde Bispestol. Af de bispelige
Lensmænd kendes kun Hans Skinkel 1487 og 1492, og Niels Vincentsen Lunge 1525,
som beholdt Gaarden, efter at den var bleven Krongods, og 1552 efterfulgtes af sin
Søn Iver Lunge, som dog 1553 maatte fratræde Lenet til Herluf Skave. Kongen
solgte 1558 Selsø til Anders Barby, der Aaret efter oprettede det til et Slags
Stamhus, som efter hans Død 1559 tilfaldt hans Brodersøn Hans Barby, som s. Aar
solgte Gaarden til Corfitz Ulfeld, hvis Søn Jakob, gift med Anna Flemming, opførte
en ny Hovedbygning 1576. I 17. Aarh. ejedes den af Familien Normand, fra hvem
den 1663 gik over til Joachim Fr. Pentz, g. m. Kirsten Normand, Datter af Ernst
Normand, † 1645, og Ingeborg Arenfeldt. Pentz mageskiftede den 1669 for Aastrup
til Erik Krag til Bramminge, der s. Aar. ogsaa købte Torpegaard (se S. 171) og 1671
Eskilsø af Hans v. Meulengracht. Dennes Enke, Vibeke Rosenkrantz, solgte den
(med Torpegaard og Eskilsø) 1683 til Fru Birthe Skeel, Enke efter Niels Rosenkrantz
til Holbækgaard i Jylland. Efter Fru Birthe Skeels Død (1720) solgte Arvingerne
Godset 1721 for 46,000 Rd. til Chr. Ludvig v. Plessen til Fusingø. Han „ombyggede“
Hovedbygningen i to Stokværk[1], og 11/5 1753 oprettedes Selsø til et Stamhus (i
Stedet for Holbækgaard, der var oprettet af Birthe Skeel, men var blevet solgt 1727)
for Familien Plessen, som endnu ejer den. I Hovedbygningen, der skaanedes ved en
stor Brand 1893, der fortærede alle Ladebygningerne, findes en Sal med Vægmalerier af
Krock. De tidligere Grave om Bygningen ere udtørrede og tilgroede med Træer og Buske.
Selsø Sogn har i ældre Tider været en Ø, idet der gik et Sund gennem den nu
næsten udtørrede Selsø Sø og Hov Mose langs med de høje Banker, som skille Torps
Marker fra Skuldelevs op til Koholms Mose og Fjorden; ogsaa S. for Torp gik der
en Arm ind fra Fjorden, saa at Torp dannede en mindre Ø.
Ved Sønderby er en Banke („Elmehøj“) med et Gravkammer med Gang fredlyst (1867);
paa en af Dækstenene Figurer.
Skibby Sogn omgives af Roskilde Fjord, Selsø, Skuldelev, Krogstrup
og Ferslev Sogne samt Kjøbenhavns Amt. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 1½ Mil S. V. for Frederikssund. Jorderne ere i det hele jævne,
muldlerede og af god Beskaffenhed.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2662 Td. Ld., hvoraf 1335 besaaede (deraf med
Rug 337, Byg 404, Havre 376, Ærter og Vikker 19, Blandsæd til Modenh. 93, til
Grøntfoder 19, Kartofler 43, andre Rodfrugter 34), medens der henlaa til Afgræsn. 354,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 746, Haver 31, Skov 36, Moser og Kær 74, Byggegr. 24,
Hegn, Veje osv. 58 Tdr. Kreaturh. 1893: 255 Heste, 789 Stkr. Hornkv. (deraf 451
Køer), 404 Faar, og 611 Svin. Ager og Engs Hartk. og det halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 1885: 308 Tdr. Der var 8 Selvejergaarde med 585/8, 29 Arvefæstegd. med
2153/8, 4 Fæstegd. med 145/8 og 91 Huse med 171/8 Tdr. Hrtk. samt 20 jordløse Huse.
1 Gaard over 12 Tdr. Hrtk. (med 39¾ Td.). Befolkningen, 1/2 1890: 767 (1801:
518, 1840: 750, 1860: 723, 1880: 817), boede i 141 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 64 levede af immat. Virksomhed., 418 af Jordbrug, 129 af
Industri, 45 af Handel, 30 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 53 vare under Fattigv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
