Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ansøgning til Kongen om at blive løste fra Hoveriet). Men det, som særlig kom til at
præge J. og gøre Slottet bekendt, var den nationale Aand, der besjælede Arveprinsens
Lærer Ove Høegh Guldberg. Denne Aand fik først sit Udslag i Undersøgelsen af nogle
af Egnens mange Kæmpehøje. Under sit Ophold paa J. i Sommeren 1776 lod
Arveprinsen undersøge og udgrave to saadanne Høje, og den største af dem, „Monses
Høj“, lod han ved Kunst omdanne til et monumentalt Anlæg, der baade skulde være
et Vidnesbyrd om hans Kærlighed til Fædrelandets gamle Historie og tillige et Minde
om hans Moder, Dronning Juliane Marie. Over Indgangen til det udgravede
Gravkammer sattes en Sten med Indskriften: „Julianehøj. Til den bedste Moders Minde“,
og ovenpaa Højen rejstes i en Rundkreds Stene af norsk Marmor med Navnene paa
de syv hedenske Konger: Skjold, Frode Fredegod, Dan Mykilati, Harald Hildetand,
Gorm den Gamle, Harald Haarfager og Vittekind. Senere (1782) fik en Runesten,
„Stenstadsstenen“ (funden 1781 paa Gaarden Stenstads Marker i Thelemarken i Norge,
se G. Stephens, Handbook of the old-northern runic monuments, S. 52), som var
bleven foræret Arveprinsen,
Plads midt paa Højen;
dens Runer bleve
ophuggede! Højen
omgaves med Stakit og Træer,
og der blev anlagt en bred
Allé fra Slottet derhen.
Mindesmærket, som staar
aldeles nu som dengang,
vakte i høj Grad Tidens
Beundring; for vor Tid maa
den dog selvfølgelig staa
i et noget andet Lys. Det
Gravkammer, Højen
indesluttede, var en Jættestue
eller Gangbygning; men
Indgangen blev slet ikke
udgravet, idet Adgangen
til Kammeret aabnedes for
dettes ene Ende. Ad denne
Vej kommer besøgende
endnu ind i Gravkammeret,
hvis Vægge ere afstivede
ved tykke Cementlag om
Sidestenene. Dette Anlæg
var dog kun Begyndelsen.
Thi snart efter fattede
Arveprinsen (eller
Guldberg) den Plan at danne
ved Jægerspris et
Pantheon, bestaaende af
Mindestøtter for berømte
Danske, Nordmænd og
Holstenere. Mindestøtterne
udførtes i Marmor efter Tegning af Johannes Wiedewelt (der ogsaa havde medvirket
ved Udsmykningen af Julianehøj og udført de 4 Vaser, der staa i Haven lige for
Slottet) og opstilledes i de nærmest følgende Aar (1778–82) i Slotshaven og Slotshegnet.
Samtiden var overordentlig begejstret for Anlægget; Guldberg lod Bibliotekaren ved
det kgl. Haandbibliotek, Peter Topp Wandal, forfatte et stort biografisk Værk over alle
de berømte Mænd, ledsagede af Billeder af Støtterne, stukne i Kobber af Clemens (det
1. Bind udkom 1783 og blev oversat paa Tysk, 2. Bd. udkom 1794 uden Afbildninger,
da de vare blevne ødelagte ved Christiansborg Slots Brand s. Aar), og Poeterne
besang Jægerspris. Bortset fra det smukke Øjemed, maa dog vor Tid betragte dette
Pantheon med lidt andre Øjne, om end nogle af Støtterne langt fra ere uden
kunstnerisk Værd, og man kan anerkende Wiedewelts Fantasi og Evne til at variere Æmnet
paa de 54 Mindesmærker (se F. J. Meier, Wiedewelt, S. 106 fl.). Mange af de
berømte Navne ere nu ukendte for det store Folk.
 |
| Griffenfeldts og Bartholinernes Støtter i Slotshegnet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
