Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foged paa A. 1468, derefter Henr. Friis 1483, Truid Andersen (Thott) 1486–92 (1470–95
hørte A. til Dronning Dorotheas Livgeding), Henrik Aagesen (Sparre) 1496, Torbern
Bille 1503–12, gift med Edele Jærnskæg, der er bekendt fra sit Forhold til Kong
Hans, som ofte var Gæst i disse Aar paa A. I Opsigelsesdokumentet til Christian II
gaar et af Klagepunkterne ud paa, at Oberst N. v. Hadersdorff af Lante Franken,
der af Lansknægtene i Stockholm var sendt til Kjøbenhavn for at fordre deres
tilgodehavende Sold, skulde af Fogeden i Kbh. være bleven henvist til A. under det
Foregivende, at Kongen opholdt sig der, men da han ankom dertil, hemmelig være bleven
myrdet tillige med sine Tjenere af Fogeden. (Se iøvrigt Wegeners nedennævnte Skrift
om Abrahamstrup og Kr. Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513–1660). Ved
Skøde af 28/11 1673 blev A. af Christian V for 6000 Rd. overdraget til
Overjægermester Vincentz Joachim Hahn, ved hvilken Lejlighed Kongen dog forbeholdt sig
flere Rettigheder, som Værelser i Jagttiden, Staldrum m. m., og 26/7 1677 fornyedes
Skødet med Ophævelsen af alle tidligere Forbehold. Samtidig fik Ejendommen sit
ny Navn „Jægerspris“. Kongen fortrød dog snart Salget, og allerede 1679 indledede
han Underhandlinger om at købe det igen, og Købet kom ogsaa i Stand, rigtignok
paa langt haardere Betingelser, end Hahn havde faaet Godset for; men Hahn († 1680)
havde ogsaa indført en Del Forbedringer og ladet opføre nye Avlsbygninger; samtidig
havde han ogsaa været en streng Herre for Bønderne. Omtr. 10 Aar efter overdroges
Jægerspris til Kronprinsen, den senere Frederik IV, der 1703 overlod baade Gaard
og Gods til sin Broder Prins Carl, som ofte opholdt sig her med sin ældre Søster
Sophie Hedevig, fornemmelig efter at Dronning Louise var død 1721 og Anna Sophie
Reventlow i samme Aar havde indtaget hendes Plads, og til dem sluttede sig ogsaa
Kronprinsen (den senere Christian VI), der var bleven gift samme Aar, som Dronning
Louise døde, og som delte den øvrige kgl. Families Misfornøjelse med de nye Forhold
ved Hoffet. Da Kronprinsen, den senere Frederik V, 1743 blev gift med den engelske
Prinsesse Louise, blev J. bestemt til Sommerophold for det unge Hof, og Prinsen har
efterladt sig et synligt Minde om sit første Ophold her i Sommeren 1744. Ved Anlægget
af Spasereveje i den N. for Slottet liggende Skov stødte Arbejderne nemlig paa de
derværende saakaldte Kæmpehøje. En af disse, en stor, med gamle Træer bevokset
Gravhøj, Jættestuen kaldet, vilde man omdanne til et lille Lystanlæg, og der blev derfor
afstukket Trappetrin op ad Højen. Men ved dette Arbejde stødte man i Jordhøjens
østlige Side paa 2 Lerkar, der indeholdt brændte Ben og Smaating af Bronce. Ved
fortsat Gravning fandtes den Gangbygning fra Stenalderen, som staar endnu. Dens
Kammer er 10 F. langt, 8 F. bredt og 6–7 F. højt. I Kamret og Gangene forefandtes
Levninger af Menneskeskeletter og Stenredskaber. Paa Højen lod Kronprinsen sætte
en Støtte med en af Hofpræsten, senere Prokansler ved Universitetet og Udgiver af
Danske Atlas, Erik Pontoppidan, forfattet latinsk Indskrift [1]).
Frederik V (som ved sin Tronbestigelse 1746 overlod Jægerspris til sin Dronning
Louise og efter hendes Død til sin anden Dronning Juliane Marie, som dog 1759
frivillig gav Afkald paa det) tog sig ogsaa senere meget af Godset; han anlagde flere
Planteskoler, og Stutteriet, der flere Gange havde været nedlagt og oprettet igen, fik
stort Opsving paa den Tid; 1769 skal det have naaet sit Højdepunkt, da det havde
114 Heste; men to Aar efter blev det, tillige med Fasaneriet, nedlagt for bestandig.
Christian VII skænkede 1773 Gaard og Gods for Livstid til sin Halvbroder Arveprins
Frederik, som med sin Gemalinde, Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, opholdt
sig meget her, og som mere end nogen anden Ejer har bidraget til at gøre det bekendt
for den store Almenhed. Paavirket af sine Omgivelser og sin Tids humane og patriotiske
Ideer foretog han en Del landøkonomiske Reformer for at fremme Bondestandens
Vel (især har vist den fra 1774 til 1780 paa J. ansatte Inspektør Esaias Fleischer,
senere Amtmand, haft Betydning i denne Henseende). Bønderne bleve opdragne til
et bedre Agerbrug, til Dyrkning af Hør og andre Handelsplanter og opmuntrede til
Husflid, særlig Spinden og Væven; der blev opført en stor Del saakaldte Soldaterhuse,
hvis Beboere altid stode rede til Landets Forsvar, medens de i Fredstid her
havde deres tarvelige Underhold, osv. (rigtignok nøde Bønderne ikke godt af de store
Forandringer, der overalt indførtes rundt omkring efter Stavnsbaandets Løsning, og
straks efter at Arveprinsen havde afgivet J. til Kronen 1797, indgave Bønderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
